Fodring

Der er skrevet meget om fodring af får, og der findes en del om emnet på nettet og bøger i handlen. Der er væsentligt forskel på, om du holder får som hobby eller om det er din levevej. Ikke i forhold til, hvad et får har brug for mht. vitaminer, mineraler og for at holde sig sund og rask og i korrekt huld, - forskellen beror på, hvor kompleks du ønsker at gøre fodringen. Som almindelig hobbyfåreavler, vil jeg anbefalede dig at holde kompleksiteten nede og efterhånden, hvis du ønsker det og kan se en fordel i det, øge kravene til din fodring. Vil du fodre som en professionel fåreavler, kræver det specialviden, jeg kun let vil berøre her, hvor det giver værdi i forhold til dine fårs trivsel. Start med det nemme og sikre valg, så er du bedre rustet til senere at eksperimentere. Fodring skal nemlig ikke være kompleks, men gøre dig tryg i forhold til korrekt fodring. Og den nemme løsning, passer os som gør-det-selv folk rigtig godt. Og den passer også fårene! :)

Fårets fordøjelsessystem

Hvis du benytter dig af denne sidens fodring, burde du ikke få problemer med fårets fordøjelsessystem. Det er alligevel vigtigt at vide, inden du fodrer og lukker dine får på græs, hvordan dit fårs fordøjelsessystem fungere, så du ikke får "overfodret" og derved pludselig står med syge får.

Fåret adskiller sig fra andre dyr som hest, hund mfl., ved ligesom koen at have 4 maver. Den er drøvtygger, - og har overordnet set, brug for at indtage føde inden for rimelig korte perioder, som den i ro og mag gennem drøvtygning, omsætter i sit fordøjelsessystem. I naturen må fået gå i længere strækninger end på vores folde, for at optage føden i form af græs og urter, som gør, at det naturligt ikke overfodres, mens dens vom fyldes af strukturholdigt foder. Dens mønster er derfor at spise - drøvtygge - spise igen osv.. For at fået skal trives, skal der derfor fodres, så dette mønster kan opretholdes.

Overordnet set, kan man udlede det, at fået skal fodres løbende med strukturfoder, - det vi også kalder grovfoder. Der skal være noget i fårets vom, som holder dets fordøjelsessystem vedlige. Fået må ikke blive så sulten, at den ved tildeling af føde risikere at foræde sig. Det er et vigtigt grundprincip, da overædning hos får, kan være livstruende. Eksemplet kunne være, at fårene ikke har fået mad på stald og lukkes på en frodig mark med højt næringsrig fugtigt græs. Det må på det stærkeste frarådes! 

Dertil kommer fårets fysiske fordøjelsessystem - bl.a. størrelse på vommen og dets sammensætning af mikroorganismer, enzymer mv.. For at dette "økosystem" skal kunne fungere optimalt, har fåret brug for at optage forholdsvis store mængder af forholdsvis næringsfattig føde som græs eller hø, som giver fylde og struktur, hvor ellers dets fordøjelsessystem ikke fungere som det skal.  Fordøjelsessystemet fungerer altså ikke på pilleret foder eller korn alene, tvært i mod. Det ville medføre en række af dårligdomme.

Fået skal desuden optage næringen fra det den optager langsomt. Derfor skal fåret helst kun tildeles hele korn, som er langsomt optageligt i forhold til fx. knækket byg. Giv derfor aldrig knækket byg ol, - da næringen bliver optaget for hurtigt, og kan medføre sygdom hos fåret. 

Hvis ovennævnte tænkes ind, skal fået altid, uanset hvor det er, - om det er på stald, i en transport, i fangefolden ol., have fri adgang til hø eller anden grovfoder. Fået bør med andre ord, altid være "grundmæt", inden det tildeles fx. kraftfoder (Pilleret foder og hele korn).

Som hos andre dyr, skal nyt foder altid præsenteres gradvist, da nyt foder kan slå fordøjelsessystemet i stykker. 

Grundfodring

Overordnet set har fået kun brug for 2 vigtige elementer, - Vitaminer/mineraler og godt grovfoder, for at trives. 

Vitaminer og mineraler kan gives i form af foderpiller, ofte under navnet fåre-T (T = tilskudsfoder), men der findes også andre emner på markedet. Der kan også anvendes en vitaminspand eller slikkesten beregnet til får. Vær dog opmærksom på, at det ikke er alle får og lam som er lige interesseret i slikkesten og vitamin/mineralspand. Vil du være på den sikre side, så giv fåre-T. Alternativt kan du købe ”fårefoder” hvor Fåre- T & korn allerede er blandet sammen.

Kast dig ikke ud i at eksperimentere med blandinger eller mineralsten som ikke er beregnet til får, men fx. ged, ko ol., da forkerte mineral- og vitaminsammensætninger, kan gøre dine dyr syge. Får og geder kan derfor ikke fodres af samme spand, da de skal have hver deres type af foder. 

1 del Fåre T blandet med 2 dele hel byg, giver sammen med tildeling af grovfoder, et godt fuldfoder, du kan være tryk ved at fodre med. Alternativt til Fåre-T + byg kan du købe et færdigblandet pilleret foder, - dvs. et færdigblandet tilskudsfoder med vitaminer og mineraler, knust byg mv..  Det er normalt lige så fint som fåre T + byg, og er derfor et fint alternativ. 

Fåret kan som nævnt ikke leve uden grovfoderet, - og kan næsten leve af det alene. Grovfoderet er dog ikke lige så næringsrigt og fyldt med de livsnødvendige vitaminer og mineraler som fåret har brug for, til at kunne stå 100% alene. I naturen kan fået gå over lange strækninger, og finde mange forskellige urter og planter, som vil berige det med de rette næringsstoffer. Det kan vi ikke på samme måde tilbyde vores får, - ikke på vores dyrkede marker. 

Grovfoderet  kan enten bestå af græs, hø, halm, ensilage ol.., eller som en kombination af disse. Er grovfoderet godt, er det fyldt med god energi og protein. Er det dårligt, er der ikke meget næring i det. Godt græs eller hø - eller en kombination af begge dele, tager man sjældent fejl af. Halm er normalt meget næringsfattigt, og kan mest bruges som fylde og struktur. Grovfoderet tjener desuden uanset indholdet af energi og protein til en god fordøjelse (Se mere om fordøjelsen længere oppe). Personligt forventer jeg ikke ret meget af halm, og giver derfor altid hø ad libitum, i de perioder hvor der ikke er ad libitum græs.

Er det et tørt år, med lidt græs, kløver og urter, eller går fårene blot på magre jorde, skal det sikres, at fået kan nå at optage nok næring. Hold øje med fårets huld og suppler hellere med godt hø i god tid. At supplere med godt hø i løbet af sommeren, nedsætter desuden belastningen på græsset. Hvis du som os ikke uanede fold-m2 meter, kan du med et supplement af godt kvalitets hø, holde græsset vedlige, så der altid er godt græs og urter. Græsset må som hovedregel aldrig gnaves i bund. Det giver grobund for parasitangreb og ødelægger på sigt marken og derved den fremtidige græskvalitet. På den anden side, må græsset heller ikke blive for langt. Er græsset så højt, at det begynder at gulne og blive mere som tuer, er det mindre næringsrigt og kvaliteten dårlig. Som hovedregel skal der ikke være vissent løv i bunden. Se mere omkring fold længere nede.

Vil du gerne have en god vækst på dine lam og har du en ikke nødvendigvis rigtig god græsproduktion på din fold, kan du foruden supplement med mere grovfoder, tilføre ekstra proteinrigt foder. Gives Fåre T, kan en procentdel af byg-delen ændres til ærter. Fx. 1 del Fåre-T + 1½ del hel byg, ½ del hel ærter. 

Man skal dog passe på, med for megen protein til får. Så det handler ikke om bare at fylde på. Desuden bliver lam og får hurtigt fede. Og er de først blevet fede, er det svært at slanke dem igen. Så hold altid øje med dine får og lams huld.

Vi syntes det er nemmest at give Fåre T med hel byg og af og til kører vi i fårefoder, ved siden af græs, fra forår til vinter, - altid suppleret med godt hø. Om vinteren samme mængde - eller lidt mere Fåre T og byg. Om vinteren gives hø ad libitum. Halm kan spises fra staldens bund, hvor der støres dagligt. Dette foder er et godt basisfoder. Med denne foderplan, trives alle individer, og det er nemt at skrue lidt op for mængden enten af hø eller Fåre-T/byg evt. suppleret med ærter til lam, - uden dyrene skal vænes til nyt foder. Så længe der skrues op gradvis. Nyt foder skal selvfølgelig altid introduceres stille og roligt, hvor ellers fåret kan blive syg. Vi eksperimenterer ikke ret meget, men har så også altid haft succes med denne foderplan. 

Vær opmærksom på, at får elsker korn. Fodres med byg vil de komme stormene og kalde når du kommer med dine foderspande. Det kan lette mange af de rutinemæssige ting, så som tjek af huld, klove, klipning mv.. Ønsker du dine dyr tamme, er denne fodringsform den rette vej mod succes. 

Vælger du andre veje mht. fodring, skal du være opmærksom på, at får ikke tåler for hurtigoptageligt protein, som kan føre til forgiftning og bløde nyre. Så sats altid på hele korn, - hel byg, hel hvede osv.. Aldrig knækket! 

Mængden

Fodermængden kommer dels an på fået, dels an på åets cyklus.

Med fået, mener jeg dets type. Racen og genetik har noget at sige. Der må tages hensyn til netop din hobbybesætning, - om dine får tager hurtig på i vægt, eller om de er svære at fodre på. Vi har Gammelnorsk Spælsau, som ikke er får, som bare sådan tager på i vægt. De har fra naturens side en meget stor vom, som gerne skal fyldes løbende. De er drøje, fordi de kan spise næringsfattigt og acceptere at spise ukrudt som bl.a. brændenælder, unge bjørnekløer ol. og kan gå på en mark som mest er fyldt med urter, frem for dissideret græs og kløver - men tag ikke fejl af det, - de tager ikke på af næringsfattigt foder! Vi har også haft Såne får, - de blev hurtigt - på samme foderplan som spælsaufårene - lidt for fede. Så tilpas din fodring efter hvad du ser og mærker. Nogle racer er højt ydende, og har brug for et stort indtag af næringsrig græs/kløver, for at holde holden, imens de yder - altså går med digende lam.

Se længere nede afsnittet om korrekt huld, så du kan holde øje med dine fårs foderstand. Vær opmærksom på, at det tager lang tid at øge vægten på et får, - ligesom det er svært at få det til at tabe sig igen, hvis det er blevet "overfed". Og ingen nyder et fedt slagtelam. 

Med årets cyklus mener jeg, at der stilles forskellige krav til fodermængden hen over året, an på hvad dine får skal yde og hvad du ønsker at opnå, - om fået er drægtig, er diegivende, skal gøres gold, er under flussing (dvs. gøres klar til parring), lammet skal fodres op osv.. Et får med tre lam, har brug for mere foder end et får som ikke har lam og i princippet kun skal vedligeholdes.

Nogle prioriterer at sætte fodermængden ned, når lammene er taget fra i sensommeren (= goldperiode), for at sætte fodermængden op igen, lige inden parringen (Flussing) for at gøre fået mere frugtbart, - og bevarer denne fodermængde, til ca. 1 måned efter parringen. Dette for at sikre en god drægtighedsprognose, fordi denne metode sikre, at fået producere flere æg, og derved sikrer flere lam.

Som hobbyfåreavler er min erfaring, at det er OK at være lidt mere afslappet omkring gold og flussing, så længe dyrene er i god foderstand, men at det betaler sig at være ekstra påpasselig, når lammefostrene udvikler sig og lammene efter læmning skal dige. Vi holder nøje øje med fårenes huld, og regulere hvis vi mærker at fårene taber sig eller pludselig bliver fede. Det plejer at fungere fint for os.

Som en lille OBS giver det flere lam, hvis fårene er i god foderstand efter en goldperiode, end ikke. Vores får er altid i god foderstand efter goldperioden, - så hos os er det mest genetisk, om et får for 1, 2 eller 3 lam. På et tidspunkt have vi 3 ud af 5 moderfår som gav trillinger hvert år, uanset foderstand. Og de får som kun får et lam, får oftest kun et lam hvert år, uanset foderstand. Til gengæld er lammene uden søskende sunde og levedygtige lam, som ikke har skulle dele om næringsstofferne med en søster eller bror. Og fåremor har nemt ved at have rigeligt med mælk til lammet. 

En tommelfingerregel vedr. fodermængder er, at du skal fodre med grovfoder ad libitum, og kan fodre op til 500 g. foder i pille form/korn pr får/pr. dag. Overskrider du denne grænse, bør du udfordre af to gange, f.eks. opdele foderet i to portioner og fodre morgen og aften. Jeg har aldrig selv haft brug for at fodre mine får med mere end 500 g tilskudsfoder pr. dag. Hvis det ikke er nok med de 500 g. - ville jeg til hver en tid vælge at give grovfoder af en bedre kvalitet, som kan udfordres ad libitum. Men det er igen ud fra de erfaringer jeg har med min fårebesætning, og du skal selv gøre dig dine erfaringer. 

Foderplan

Der findes et hav af foderplaner på nettet, hvor du kan se, hvordan du regner på foderenheder. Jeg vil anbefale at gøre det simpelt. 

Vand

Fået har selvfølgelig brug for adgang til rent drikkevand. Det er vigtigt at fåret kan få lov at drikke alt det vand det har brug for. Og det er ikke få liter vi taler om. Et får som giver mælk til 1-2 lam, drikker ca. 13 l. vand på en enkelt sommerdag. Får fåret ikke vand nok, vil det have indflydelse på dets trivsel og ikke mindst omsætning af dets føde. Så helt kort, må det aldrig mangle vand. 

Klipning

Får har som alle ved uld. Ulden beskytter fåret mod vejr og vind og ikke mindst mod solens stråler. Ulden er dermed både vigtig sommer og vinter. 

Trods uldens beskyttende virkning, skal et får klippes. Der findes enkelte specialracer som selv taber pelsen, - men for de fleste hobbyfåreavleres vedkommende, er fåreklipning en tilbagevendende syssel, som skal udføres min. 1 gang årligt. Der er flere måder at klippe fåret på, og flere meninger om hvornår den rette tid for klipning er. Her har det betydning, hvad ulden skal bruges til og hvilken type besætning du har. Har du som os en hobbybesætning, hvor selvforsyning er en af grundpillerne, - kan det være en fordel både for dine lam og dit kød og ikke mindst for det skind du får til efteråret, at klippe iht. disse klippetider: Maj og december. 

Foruden disse klippetider, som er almindelige gense, er der andre klippetider, hvis man har andre

præferencer. Køber du et uklippet får i juni - klippes det selvfølgelig, - og har dit får uld som filtre i august/september, så klip det der. Pas på med at være for "stiv" i din holdning til hvornår et får skal klippes og hvad der er mest rigtigt og forkert. Så længe dit får trives og har det godt, så skal du lade dig selv råde, og tage vare på den situation du selv står i med dit får. 

Vi har spælsau får, som får en utrolig lang pels hvis den ikke klippes af. Så i det tilfælde, syntes jeg at det er godt at klippe fåret i god tid inden det skal læmme, så lammene nemmere kan komme til yveret. Jeg har samtidig lettere ved at håndtere et kun ny-ilæmmet får, frem for en højdrægtig. Derfor bliver det for mig lige så meget et praktisk valg, når jeg klipper efter ovennævnte klippetider, end hvad der er bedst. Skal ulden bruges, må ulden ikke være for lang, - og derfor klipper jeg to gange om året. Hvis ulden skal på spinderi, er det en fordel at sikre sig hvilke krav de stiller til den uld du kommer med. Læs mere hos H. Hjelholts Uldspinderi ApS på:

https://www.hjelholt.dk/. 

Selvom jeg gerne vil have et får som er klippet i god tid inden læmning - ca. december, med læmning i april, har jeg aldrig oplevet et lam som ikke kunne komme til dets mors yver. Så skulle du have et uklippet får som læmmer, er jeg sikker på, at lammet nok skal komme til yveret alligevel. Men hold selvfølgelig øje med det, - og klip det hvis det er et problem. 

Sådan gør du

For at kunne klippe fåret, skal du have fået dels fanget, - hvilket selvfølgelig er en forudsætning, - dels have styr på det. At indfange fåret kan om sommeren være mere vanskeligt, end om vinteren, hvis fået går på stald. En god metode er at indfange fåret i en lille fangefold. Der findes foldelementer som grinder i stål på markedet, som gør det nemt at opsætte og flytte rundt på. Fårene lokkes ind i folden med foderet, - og kan herefter nemmere håndteres. Har du ikke en fangefold, er det hensigtsmæssigt at gøre fåret så trygt ved din tilstedeværelse, at det som minimum ved fodring, acceptere at du står ved dets side og på den måde kan indfange det. Vores får er alle tamme dyr, som kommer fordi de gerne vil berøreres. Det er langt den nemmeste løsning, fordi fået ikke skal fanges. Her indrømmer jeg gerne, at vi har selekteret mellem vores får, - så dem som ikke har været nemme at omgås, har røget i gryden. 

Når fåret er indfanget, skal der styr på det, så det kan blive klippet uden risiko for skader på fåret fra saks eller klippemaskine. Med "styr på" mener jeg, at du enten skal sætte fåret på numsen for at passivisere det, eller ved særlig tamme får, blot har det stående roligt. Der kan også anvendes et klippebord, hvor fået passiviseres ved at få "låst" hovedet fast. Det kan være praktisk, da fåret på den måde kan komme lidt op i højden og giver klipperen en bedre klippestilling. Hvis du gerne vil forsøge dig med et klippebord, kan du lave et ud fra de tegninger og skitser, som findes her på siden.

Det er ikke svært at få fåret på numsen. Stå ved fårets side. Pres dets hoved opad, ind mod dig selv, til det så at sige "taber balancen" og sætter sig. Når først fåret har sat sig, er det normalt roligt. Og du kan starte klipningen.

Uanset om du klipper fået med saks eller maskine, skal du altid bruge princippet at "strække" huden ud, så der ikke er folder og aldrig klippe, uden du kan "se" hvad du laver. Ved saks, som jeg selv anvender - ikke altid, men tit, fordi saksen ikke støjer og altid er ved hånden, - vil jeg altid gerne kunne se spidsen, inden jeg klipper. På den måde sikrer jeg, at jeg ikke får klippet i huden på fåret.

Hvis fåret sidder på numsen, syntes jeg det er praktisk at starte under halsen og derfra gå nedad mellem forbenene, og derfra hele bugen. Står fåret op (Som mine oftest gør), gør jeg det derimod omvendt. Starter med at få "hul" på ryggen, og derfra tager overdelen - nakke, ryg og lår, inden jeg tager underdelen med bug og under lår. Der er ikke noget som er rigtigt eller forkert. Så længe du ikke klipper ind i fåret, er fåret ligeglad dels med metoden, dels med den frisure du får lavet på den. Det er ikke alle mine håndklip som er lige flotte. Og jeg har til tider sågar været lidt flov, - men accepteret et grimt klip uens i længden. Mht. kvaliteten af klipningen, bliver klip på maskine, som regel altid tilfredsstillende. Til gengæld larmer saksen ikke, og du kan bedre lade en lille del af pelsen blive, som beskytter fåret imod vejr og vind, og ikke mindst imod solen. 

Vi klipper ikke vores slagtelam. De bevarer ulden på, således at de om efteråret når de slagtes, har et smukt skind, vi garver selv. Se mere her om garvning af skind. 

Klovbeskæring

Klovene skal beskæres 1-4 gange årligt, alt efter hvor meget klovene slides hos det enkelte får. Får som går lange strækninger, på hårde stenede underlag, slider selvsagt sine klove hurtigere, end hos den normale hobbyfåreavler, som oftest kun har et mindre areal til rådighed og sikkert mere frodigt græs og derved går fårene typisk på et blødere underlag. Hos os, slides de derfor knapt så meget, så vi beskærer ca. 2 x årligt. Du kan nemt gøre det selv, evt. med en hjælper som holder fået. Alternativt kan du købe dig til denne ydelse. Jeg håber dog, at du vil se min video, og herefter prøve selv. Du behøver ikke at gøre det til fem stjerner første gang. Det tager fået ikke skade af, så længe du ikke er for voldsom, men tager en lille smule af ad gangen. Næste gang tilpasser du. Brug princippet at klippe lidt, men ofte, til du er fortrolig med beskæringsprincipperne.

Det gode ved selv at kunne håndtere denne del er ikke kun et spørgsmål om økonomi, men også et spørgsmål om, at kunne gribe ind hurtigt og rettidigt hvis der bliver brug for det.

God klovbeskæring betyder, at fået står godt fast, - ikke bliver øm eller får klovsygdomme. Beskæres klovene ikke, vil de blive lange og hornet vil vokse ind under foden og udvikle sig til en form fra tragt fortil, som giver de rette betingelser for bakterier, foruden en forkert benstilling. I tragten kan der desuden gemme sig jord og småsten, som generer fået. Hestejere ved hvor vigtigt det er at rense hestens hove, og hvor træls det er for både hesteejer og hest, hvis hesten får sur stråle (Forrådnelse i hoven). Det kan blive så slemt, at hesten bliver halt, og i værste fald ikke kommer sig uden en langsigtet behandling. Fået kan få det samme, med halthed til følge. Så gør det til en god vane ved den daglige besigtigelse, at holde øje med klovenes længde og sundhed. Og grib ind, hvis du har mistanke om ømhed eller kan se hornet vokse skævt/for langt. Tjek hellere en gang for meget.

Jeg håber ikke at andre fåreavlere oplever det samme. Men... vi har et år haft problemer med glasskår. Ca. 4-6 gange trådte vores får i glasskår fra glasflasker. Hvor vi heldigvis selv kunne indfange, og få styr på kloven. Ved skader på klove, er klovene heldigvis hurtigt til at komme sig. - Horn gendannes hurtigt. Og sår i kloven skal jodes eller på anden vis desinficeres. Det samme er gældende hvis du klipper lidt for dybt. Men skal normalt ikke pakkes ind. 

For at ordne hoven kan du nøjes med en god rosensaks. Du kan evt. kombinere med en klovkniv. Der kan også anvendes en klovsaks. For mit vedkommende, syntes jeg, at rosensaksen ligger bedre i hånden, og dermed er et bedre redskab. Men prøv dig frem.

Anvender du en rosensaks, anbefaler jeg én af god kvalitet fx Felco. Det er ikke her, der skal spares. 

Sådan gør du

Beskær/klip efter følgende anvisning:

1. Rens for jord og møg så meget du kan, så du får bedst mulig kig på kloven. Er klovens underside blevet "hvid" (Blødt horn) kan du kradse det af, med spidsen af rosensaksen. Dette hvide horn, vil typisk sidde i spidsen af kloven. Det skal fjernes helt. 
2. Klip først tåen og fjerne hornet. Det "omrullede" horn klippes væk til foden er "fri". Hornet kan vokse, så det bukker fuldkommen om foden. Har den det, klipper du ind, så du får åbnet op, og kan klippe det væk. Hornet vokser typisk fra ydersiden hvor det slides mindre. Hornet skal helt væk, og ned i niveau med sålen. 
3. Sikre at tåen er lige, både plan mod fladen samt har samme længde som den anden tå. Er hornet vokset for langt, og fåret fået snabelsko, skal du klippe snablen væk stille og roligt, til du får den rene sål frem. Klipper du ned, er du ikke i tvivl om, hvornår du kommer ned i den rene sål, som er med "gummiagtig". Klipper du for langt, vil du kunne få fårets tå til at bløde. Så pas på. Bløder det, så fortvivl ikke, - så joder du, og tåen vil stoppe med at bløde inden for kort tid. 
4. Klip (eller skær) om nødvendigt bagtil, hvis der er kommet en lomme. Foden skal være flad.

Folden

Det er vigtigt at kunne holde sine får på fold i løbet af sommeren. Normalt holdes fårene på fold fra fårene har lemmet i foråret. Hos os ca. 1. maj til december. Nogle holder dem ude det meste af året. Det tåler fårene fint. Du kan som grundregel  lade dine får gå ude hele året, så længe du kan tilbyde dem et tørt leje, når du går ind i vinterlignende forhold. Vælger du den løsning, kan jeg anbefale at tage dem ind ved læmning, så de ikke føder ude i vejer og vind, og hvor ræve kan snappe et lille lam.

Folden skal gerne både give motion til dyrene og sikre, at de får den nødvendige mængde grovfoder evt. suppleret med hø. Har du mulighed for at have flere folde, hvor du kan flytte dine dyr rundt på, er det absolut at foretrække, da det giver den del af folden som ikke udnyttes ro. Parasitter dør. Og der vil som oftest være mere næringsrigt grønt på marken. Som hovedregel gælder, at des flere folde du kan opdele din mark i, des bedre er det.

Som hobbyfåreavler, har vi sjældent lige så meget jord, som en rigtig landmand/professionel fåreavler. Og vi må tilpasse os de forhold vi har. Kan folden ikke opdeles, findes andre metoder, til at give folden "ro". En metode til at give sin fold ro, er ved at supplere dit foder med rigeligt godt hø. Det nedsætter belastningen på græsset, som aldrig må gnaves i bund. En anden metode ér, at holde fårene inde fra december til maj. 

Ønsker du at gøde, kan du gøde din fold. Vi gøder ikke. Vær opmærksom på at gødet græs er mere næringsrigt, hvilket er vigtigt at huske, når fårene skal på græs om foråret. De tåler ikke en pludselig overgang fra næringsfattigt foder - til meget næringsrigt foder. Så pas på i starten, og væn fårene roligt til den nye situation. 

Indhegning

Man kan ikke snakke om fold, uden at snakke om indhegning. For hvordan indhegner man sine får bedst, så fårene holdes inde og ikke bryder ud?

Får kan godt være hårde ved deres indhegning. Det er fint med fårehegn, men har du mulighed for at supplere med strøm, vil jeg anbefale det. Får elsker at knubbe sig, og knubber sig gerne op ad hegnet, hvilket nemt kan sætte et fårehegn til livs over kort tid. Derudover, kan et lam nemt få sit hoved ud de store masker på fårehegnet, - hvilket de vil kunne gøre i tørre perioder, for at finde græs uden for folden. Dels ødelægger dette hegnet, dels er der risiko for, at lammet sidder fast. Selvfølgelig kan det lade sig gøre, blot at "nøjes" med et fårehegn - men, kan du supplere med strøm, er det at foretrække. 

En god indhegning består af fårenet på 1,10 m. min 0.90 i højden., suppleret med 3 tråde el. Det er vigtigt, at trådene placeres i en højde, som passer til fåren. Højden fra jorden og op er typisk 20, 35, 50 cm. - dvs. forholdsvist lavt. Tråden kan være stål eller en kraftig tråd, af dem hesteejere ofte bruger. Tråden som er ført rundt på hegnspæle, kobles til strømgiverens plus del (ses tydeligt på apparatet). Ved strømgiverens "minus" del føres en tråd med serieforbindelse til 3 jordspyd, således at du sikre dig, at fårene rent faktisk får stød, hvis de rammer tråden. Ét jordspyd er normalt ikke nok. Og vælg en god strømgiver. 

Se ide til indhegning, ved at se tegningen til venstre for. Det er en simpel løsning, som holder i mange år. 

Parasitter

Hold øje med dine får, så du får behandlet rettidig. Taber dine får eller lam pludselig vægt, eller får de tynd mave, kunne det være tegn på orm. Tag evt. prøver, for at finde ud af parasittallet. Er der stor belastning på folden, kan antallet af parasitter i dyrene stige, til et uacceptabelt niveau. Dyr vil altid have parasitter (orme), - og os hestemennesker ved, at det er sådan det er. Man kan ikke få udleveret ormekur, hvis parasittallet ikke er stort nok, hvilket er fornuftigt, så der ikke opstår fuldkommen resistens. Dyrene må dog ikke mistrives. 

Vær opmærksom på, at dyr som har fået ormekur, er blevet medicinsk behandlet, med et præparat, som gør, at det skal holdes tilbage fra slagtning. Det fremgår altid af præparatet hvor længe det skal holdes tilbage. For ormekure er det normalt 1 måned. 

Læskur

Får behøver nødvendigvis ikke et læskur i sommermånederne, hvis de kan finde læ og skygge andets steds. Vores får har ét, til stor værdi for fårene. Det bruges både på dage med høj sol og på dage med heftigt regn. Hvis du ikke har mulighed for at lave et af træ, kan du som os, lave en lille "rundbue-hal". Den er både billigt og nemt at opsætte, billigt at drifte og nemt at få størrelse på. Vi ser tit "gør det selv"- løsninger, som kan være flotte, men for små til en flok får, og ikke dyb nok, i forhold til vejr og vind, som gør at lejet ikke er tørt. Vores rundbueløsning, kræver ingen godkendelser i forhold til kommunen, da det er et flytbart skur, mere a la et telt.

Vores løsning er én af de absolut billigste, nemmeste og hurtigste løsninger som findes. Og den virker fortræffeligt.

Den er lavet af et skelet af et "polytunnel drivhus" på 2x3x2 meter, dvs. på 6M2, med en højde på 2 meter. Skelettet er opsat efter vores mening et godt sted på folden, hvor der er lidt læ og ikke mindst ro. Selvom fårene kan lide selskab, er det rart, at de har et "helle", hvor de kan få lov at være helt i fred og ro for os mennesker. 

Skelettet er fastgjort med to jordspyd, så det ikke blæser væk i stormvejr. Siderne forstærkes herefter med stålhegn eller af hjemmelavede træ-sider indvendig. Det afstiver og stabilisere de knapt så kraftige stålskellet, og sikre dem mod fårenes knubben. Selve teltet har vi kasseret, til fordel for en kraftig presenning. 

Stalden

Vores får kommer på stald alt efter vejret midt november - starten af december. Vores får har et læskur, hvor de har et tørt lege, og ville i princippet kunne gå ude året rundt. Der er dog noget praktik at tage hensyn til, - og her bør man vælge den løsning som passer ens rytme, foldforhold og muligheder for at holde arealet tørt. Mange folde bliver våde og slidt ned i løbet af vinteren grundet nedbør og dårlig vækst i græsset. Vores fold får derfor den nødvendige ro om vinteren, for at give de bedste muligheder året efter. 

Fårene kommer derfor på stald, og står i en samlet stor boks, hvor der kan lukkes af, såfremt et får skal isoleres. Vores vædder får lov at gå med, og bor sammen med fårene så længe at han ikke "driller" fårene eller udviser aggressivitet. En vædder skal ikke have lov at dominere i stalden, ved fx. at stange de ilæmmede får. Så isoleres han. Ikke bogstaveligt talt, men kommer i en boks for sig, ved siden af fårene, hvor han stadig kan stikke snuden ind. Så helt alene er han ikke. 

Bund

Det handler om at være praktisk. Udover at bunden skal være tør, skal der være så lidt arbejde i pasningen af bunden som muligt. Hos os laver vi en opbygning - af hestemennesker kaldet en "madras". Dvs. at der hele vinteren ikke køres møg ud. Der strøes kun ovenpå. Når fåret tisser, dræner madrassen lige så fint tissen væk, og efterlader toplaget fint tørt og rent. Er madrassen rigtig god, er det ikke meget der skal strøs, og den bliver derfor aldrig tyk-tyk. Det nederste drænende lag bliver komprimeret over tid, - nærmest formulder, - og madrassen er derfor ikke mere end 20 cm. tyk ved sæsonens slutning. De steder som er tykkest, er hvor fårene har spild hø. 

Mødding

Der er regler omkring møddinger du bør kende, hvis du vil anlægge én. Bruger du ovennævnte metode med etablering af en madras i løbet af vinteren, kan du dog slippe for at have en mødding. Dette sikkert til glæde for naboerne. Til gengæld får du brug for at kunne komme af med din madras - dvs. alt vinterens ophobning af møg i stalden, når dyrene er kommet på græs - eller allersenest inden de skal på stald igen.  

Personligt finder jeg det nemmest, blot at bestille en container. - Fylde den over en weekend og få affaldet kørt bort. På den måde er det lidt hårdt arbejde én gang årligt i to dage, og derefter ingen bekymringer. Det koster lidt, men det er det værd. Især hvis du ikke har meget plads. 

Er du beriget med en god mødding på betonbund, er det selvfølgelig fint. Men affaldet skal stadig væk. Nogle er heldige at kunne lave aftaler med landmænd, som gerne vil køre affaldet ud på marken som gødning. 

Læmning & pasning af lam

Noget af det hyggeligste ved at have får, er at få lam hvert år i foråret. Skønne lam, som springer livlige rundt på marken. De er både søde og nuttede, - og det eneste rigtige, hvis du vil have det fulde udbytte af at være selvforsyner, med produktion af eget kød. Lammene holder gang i den evige cyklus. Og det er ren nydelse at spise af egen avl, med god samvittighed. 

For at det skal blive en succes skal læmningerne gerne forløbe let, og dine får passe lammene. Det kan dog ikke undgås, at noget undertiden kan gå galt, - og de fleste som har haft får, har prøvet at have et flaskelam. Hvis du forbereder dig godt, og vælger racer som er kendt for nemme læmninger og gode moderinstinkter, har du gjort hvad du kan, for at sikre dig. 

Avlsvædder

Mange tror, at vædderen ikke kan gå bland fårene i løbet af året. Det kan den godt. Det fungerer rigtig fint. I de første år, vil han som regel være nem at omgås. Når han bliver ældre, kan den i nogle tilfælde, - dermed sagt ikke alle - blive mere aggressiv. Er den for træls skifter vi ud. Vi gider ikke have en aggressiv vædder. Vi holder af at komme i folden og vil kunne kæle med fårene uden at skulle give ham al opmærksomheden eller risikere at blive stanget. 

I forhold til indavl, holder vores avlsvædder normalt to sæsoner. Hvis du ikke udvider din besætning, og din vædder er nem at omgås, kan du med ro i sindet beholde den. Hvis du derimod lægger hans lam til besætningen, bør du skifte ham ud, så han ikke parre egne lam. 

En god avlsvædder skal selvfølgelig udover at være nem at omgås, kunne gøre alle får drægtige. Han skal både have lysten og muligheden. De bedste forudsætninger for at få en succesrig parring er, at begge hans sten er i pungen, - og han i øvrigt kan klare mosten, - er godt bygget med gode lemmer. Vi har i flere år haft en god avlsvædder, vi nu har udskiftet med en ny. Det er derfor spændende om han kan klare arbejdet lige så godt som den "gamle". 

Unge væddere vil som regel gerne, hvor nogle - noget ældre - væddere kan have tabt pusten. Vi har ikke haft nogle væddere som har tabt pusten selv, og har 7-9-13 altid været heldige med parringen. Når man prøver en ny vædder af, ved man aldrig rigtigt om det lykkes. 

Hold øje med vædderen på stald, at han ikke stænger dine ilæmmede får. Gør han det, ville jeg sætte ham i boks for sig selv. Det gælder desuden også, hvis han er aggressiv over for jer. I skal altid kunne komme til fårene og være tryg ved at færdes i stalden - og på marken. 

Parring

For at få lammene til foråret, skal du selvsagt have parret dine får og evt. gimmere (Får som endnu ikke har haft lam). For de fleste racers vedkommende, kommer fårene først i brunst til efteråret. Her passer det fint med, at fårene bliver parret og lammene derfor ca. 5,5 måned senere, kommer til verden om foråret. 

Du kan enten vælge at have en avlsvædder gående for sig selv i løbet af året og først sætte den på til efteråret, eller som os, lade din avlsvædder gå blandt fårene hele sommersæsonen, og på den måde lad naturen være natur. Her bliver fårene parret tidligt og lammene kommer derfor allerede i slutningen af marts og april måned. Vælger du den anden løsning, kan du selv mere eller mindre bestemme, hvornår han skal på. Tjek dog den valgte race. Nogle racer kan komme i brunst hele året, og kan dermed - an på hvornår i vil have jeres lam - få lam på et uhensigtsmæssigt tidspunkt, hvis vædderen får lov at gå rundt med fårene.  Her må vædderen så enten gå alene eller gå med en sele, så han ikke kan parre fårene, før i mener det er det rigtige tidspunkt. 

Du kan vælge at sætte ham på tidligt i efteråret og resultatet vil være tidlige lam som hos os. Du kan dog også vælge at sætte ham på sent i efteråret og dermed udskyde læmmesæsonen fra marts/april til maj, hvor fårene kan komme direkte på marken kort efter læmning, eller måske til og med føde ude. Vil du gerne have store lam til efteråret, som er klar til slagteren allerede i starten af efteråret, kan det være en fordel at få lammene tidligt en hel måned før. Så afgør med dig selv, hvad du vil og hvad som passer dig og de forhold du har bedst. Vores får læmmer inde, derfor betyder udetemperaturen ingenting. Til gengæld bliver der mere møg at køre væk, da får og lam selvfølgelig skal bruge stalden i det tidlige forår fra marts/april til maj. Stalden fyldes godt op. Til gengæld er lammene klar til slagt inden vinter, - og skal ikke med på stald, når udesæsonen for vores får slutter. I maj er lammene desuden "store" og robuste nok til at gå ude, også selvom der skulle komme nætter med kulde. Og har en størrelse, som gør, at rovdyr som ræv ikke tager dem. 

Vil du gerne være sikker på, at din vædder har parret dine får, kan du give ham en sele med farvepatroner på. Det gør det hele lidt mere sikkert.

Drægtighed - & lige op til læmning

Fårene læmmer som nævnt ca. 5,5 måned efter parringen. I vores besætning parres fårene i november, hvor spælsaufårene kommer i brunst. Det betyder, at fårerne læmmer i april. Nogle lidt før - slutningen af marts og nogle efter, men april måned er helt sikkert den måned, hvor vi skal være mest opmærksomme på vores får. 

Har du valgt en race som vores, som har den egenskab at læmme nemt, er denne sæson kendetegnet ved mange staldbesøg, spænding og glæde. Selvfølgelig hænder det, at et læmningsforløb ikke forløber som planlagt.

Hvis noget går galt, skal du være der, så du kan sætte ind rettidigt, - enten selv gribe ind, ved at flytte på lammene (Imens de er i fårets livmoder) eller kunne tilkalde en hjælper og evt. dyrlægen. 

Lam kan ligge forkert. Herunder er tegnet nogle billeder, hvor du kan se, hvad der kan gøres såfremt lammene ikke ligger som de skal. 

Hygiejne er selvfølgelig vigtig, men du skal ej heller være forskrækket over eller bange for at gøre noget selv. Som hobbyavler, er det din opgave at gøre noget - og bedre at gøre noget i en "nødsituation" end ikke at gribe ind. Og en læmning, hvor der skal gøres noget, - vendes et foster ol., hører med til det som kan ske, uden at dyrlægen nødvendigvis behøver at blive tilkaldt. 

Brug evt. en erfaren fåreavler som sparring og få nogle fif. Heldigvis går de fleste læmninger helt af sig selv, nemt. Hav tillid til at fåremor kan klare den. 

Jeg husker min første læmning, hvor jeg netop have en bog med billeder. Og fordi fåremor ikke ville læmme med mig siddende der ved hendes side, afventede hun. Så jeg skulle selvfølgelig både mærke om lammene lå rigtigt og meget andet og var parat til den helt store fødselshjælp. Da jeg slappede af og gav hende plads, fødte hun trillinger uden problemer selv. Så mit bedste råd er, ikke at bekymre sig i for god tid. 

Der er nogle som vælger ligefrem at overnatte i deres fårestald og faktisk våge over fårene dag og nat i læmmesæsonen. Jeg er løbende i stalden, men jeg gør intet, som på nogen måde kan måle sig med overnatninger. Jeg har også et fuldtidsarbejde! Heldigvis er min arbejdsplads fleksibel, og jeg er så heldig, at kunne arbejde hjemmefra. Så skulle det blive nødvendigt, kan jeg være der. Men... når det er sagt, har jeg aldrig 7-9-13 haft brug for det. Til gengæld har jeg hele to gange, måtte have lam med på arbejde, over en længere periode. 

Selvom ting kan gå galt, kan det svare sig, at vælge dyr, man ved højst sandsynligt klare læmningen selv. Så vælg ikke race kun med hjertet, men også med fornuften, og tænk også det ind, om hvad racen er kendt for, mht. læmninger. 

Læmning

Normalt går læmningen som den skal. Alligevel anbefaler jeg, at du har læst op på din rolle som ”jordemoder”, inden dine får skal læmme. Gerne i god tid, så du har styr på, hvad du kan og bør gøre, hvis noget viser sig ikke at være som normalt. Vælger du racer som er kendt for deres selvstændige nemme læmninger, er chancerne for at det går godt større, end hvis du vælger specialracer, f.eks. store kødfår, hvor der kan være en større sandsynlighed for at det kan gå galt. Uanset race, er det altid muligt, at noget kan gå galt. Så det er godt at være forberedt. Print gerne pdf med billeder ud af får med lam, så du hurtigere kan se, hvad du selv kan gøre uden at skulle tilkalde en dyrlæge.

Inden læmningen egentligt begynder, vil dit får normalt være lidt mere uroligt, og vil ofte trække sig tilbage. Hun vil sikkert finde et roligt sted i stalden, hvor hun kan læmme i fred. Luk hende allerede nu ind i en lukket enhed, fx. en læmmeboks. Hos os lukker vi ”ny-læmmere” ind i et lille aflukke a la en læmmeboks, hvor hun kan få fred. Nye lammemødre er ofte lidt mere urolige og har brug for mere ro, end den erfarne fåremor, vi normalt lader læmme i stalden hvor hun vil, blandt de andre får.

Fåret vil lægge sig, - rejse sig, gå lidt rundt, måske skrabe i jorden, inden læmningen. Denne uro kan varer i nogen tid. Er du i nærheden, kan tiden nærmest trækkes ud, - så er det et får som du har erfaringer med har født uproblematisk før, kan du måske tillade dig at gå. Ellers overvåg fra et ”fjernt” sted i stalden, så hun ikke generes af dig.

Lige inden læmningen vil der oftest komme en pose ud af hendes fødselsåbning, med væske. Hvis du går på nettet vil du måske læse, at der kun går 5 min fra den er presset ud, til hun læmmer. Det er ikke altid rigtigt, - og du bør normalt ikke være urolig, hvis der går længere tid. Hos os har der gået noget længere tid, end de vejledninger som ellers findes om emnet. Og alle lam – til og med 3 – var fine. Og moderen fødte alle 3 fuldkommen uproblematisk. Så igen, pas på med at være for fastlåst i tider, - men brug din sunde fornuft.

Hun vil typisk lægge sig, lige som lammet kommer ud, og presse lammet ud. Har hun flere, kan hun af og til nå at slikke det første rent, inden den næste kommer. Skulle nr. 2 komme, og nr. 3 lige i hælende på den, kan du tillade dig at fjerne slim fra deres næser og mund, så de alle 3 – også det sidst kommende kan nå at få luft.

Efter læmning

Når lammet er født, slikker mor lammet rent. Sørg for at holde øje med, at alle lam kommer op og stå og diger som de skal. Efter læmningen er din opgave at tjekke lammets køn og jode eller på anden vis desinficere navlestrengen, så der ikke opstår blodforgiftning, hvis bakterier fra stalden får overtaget,  - men ellers lade lammemoderen tage over. Det er her du registre lammene i din journal (Besætningsregister), og nu ved, hvilke øremærkenummer lammene skal have. Se mere om øremærkning længere nede. De øremærkes selvfølgeligt ikke nu.

Har lammet (og mor) det godt, kan du roligt tage en slapper, og lade mor passe sine små. Hold løbende øje med mor og lam. Og sikre, at de andre holder afstand fra den lille nye familie. 

Pasning af lam

Pasningen af lam, skulle meget gerne foretages af lammets mor. Går læmningen som den skal, - fuldkommen uproblematisk, - er din eneste rolle at sikre, at lammets mor varetager moderrollen som hun skal. Giv hende plads og rum til at slikke lammet ren, - og lad hende selv få lammet på benene. Det er vigtigt, at fåremor lære sit lams duft at kende, så hun ved det er hendes lam. Min erfaring er, at vi som tilskuere kan være lidt utålmodige, og det er nemt første gang at tro, at der er noget galt og gerne ville give en hjælpende hånd. Prøv at holde igen. Ude i naturen klare de fleste dyr og dyreunger fint både fødsel og det at få mælk. Det klare dit får helt sikkert også. Men hold øje med, at lammet kommer på benene og får søgt patten og får sin råmælk. Når lammet har suget sin første mælk, kan du normalt trykt overlade mor og barn i ro.  

Hvis hun enten ikke vil kendes ved lammet, - f.eks. puffer det væk, eller lammet er for afkræftet ol., - må du give en hånd med. Lammet har brug for sin råmælk, dels for at få antistoffer, dels for at få energi og få sat gang i sit fordøjelsessystem. Er lammet blot for afkræftet, men moderen gerne vil kendes ved lammet, kan du forsigtig hjælpe lammet op på benene og vise den patten. Normalt fungere den metode fint. Og et lille lam, kan også finde føde. Instinktet er heldigvis stort, og vi har derfor aldrig mistet et lam på den bekostning, men hjulpet tit, - og sikkert også mere end hvad vi havde behøvet at gøre. Har vi været bekymrede for et lam, har det altid været spildte bekymringer, - hvilket er rart at vide til næste lammesæson.

Fåret afviser sit lam

Fået kan af og til afvise sit lam. Tilknytningen mellem fåret og lammet er ultravigtigt. Et får kender sit lam på lugten, - og acceptere ikke andre lam end sit eget. Når et får afviser et lam, skyldes det oftest at hun ikke tror det er hendes eget lam.  Adoption sker kun sjældent og kun med meget besværlighed. Jeg har aldrig selv oplevet det. 

Hvorfor et får ikke vil kendes ved et lam, kan have flere årsager. Uden at komme ind på alle områder, vil jeg blot gøre opmærksom på, at det ikke kun er en naturlig selektion fåret gør, fordi fået ved at lammet er genetisk dårligt funderet. Et får kan afvise et lam, blot fordi hun har født tre, og kun genkender det sidste lam som sit eget. De to første er pludselig ”glemt”. Det pasningsmønster du ser fåret har første år, vil ofte gentages sig år efter år. Så har du et får som er en dårlig lammemor, vil det normalt ikke forbedre sig. Det betyder, at du hvert år skal holde ekstra meget øje med hende under lammesæsonen og måske hvert år acceptere at have flaskelam. Vi har f.eks. haft et får, som kun ville passe 1 ud af 3 lam. Ikke det største af de 3, men den sidst fødte - som var det mindste. Samme mønster året efter. Jeg syntes ikke der var nogen grund til at gentage ”succesen”, og hun røg med andre ord i fryseren. På den måde er vi som mennesker nødt til at passe vores besætning ind, så gode læmmere og gode mødre præger vores besætninger. Hold ikke på et smukt får, som ikke kan læmme selvstændigt eller ikke kan passe sine lam. Det samme gælder, hvis hun ufrivilligt ikke kan passe lammene - ikke kan holde dem sunde og velnærede. Nogle lammemødre har på trods af kraftig fodring ikke mælk nok.