OBS: For pasning og pleje af slagtekyllinger - se en lille guide, ved at klikke her.
Der er efterhånden mange som har fundet ud af, hvor skønt det er med høns i haven. Høns trives i selv små haver, - så der er næsten ingen grænse for, hvem og hvor der kan holdes høns. Høns beriger ikke blot med æg og kød. De kan meget mere end det. De skaber liv i en have, med deres smukke udseende, livlige adfærd og hyggelige klukken. Høns er både sjove og nysgerrige.
Der er ikke noget så afstressende som at komme hjem efter en lang arbejdsdag og sætte sig ved havedammen og inden man har set sig om, kan se hønsene komme stormende. Forhåbentlig har du en lille godte med til dem. Det er næsten meditativt at følge dem strangulere rundt i haven. Det er også sjovt når hønsene stiller sig foran vinduesfacaderne og kigger nysgerrigt ind på dig. Man kan næsten se, at de tænker "Der sidder jo madmor - hvornår kommer hun med mad?". Åbner vi havedøren, for vi helt sikkert ubudne gæster på rov efter en god solskindsplads til at slappe af og nette fjerdragten. Sofaen eller et lammeskind på gulvet, kan være et godt sted. Det går ikke lige ind under "madmors" ønsker, - så her må vi passe lidt på. :)
Det næste er så, at det at producere sine egne æg, netop er én af de ting, jeg selv forbinder med det at være selvforsynende. Og det både for billige penge og meget lidt tid. Høns er meget nøjsomme dyr, som hjælper dig af med dit grønne haveaffald - ukrudt & græsafklip - og ikke mindst rester fra salaten ol.. I tilgift beriger de din have med kvalitetsgødning. Vores høns fritgående i hele haven, - og kan derved spise alt det grønt de ønsker sig. Det nedsætter interessen for det grønne, - så det er ikke alt som "damerne" lige gider at snuppe. Holder du dem i en hønsegård, vil dine høns til gengæld næsten spise alt. Vær dog opmærksom på, at der i hele EU er totalforbud mod at fodre opdrættede dyr med køkken- og madaffald, herunder hobbyhøns.
Normalt behøver du derfor ikke at have en gård til dine høns. Bor du et sted, hvor der er særlig stor risiko for angreb fra rovdyr i løbet af dagen, må du selvfølgelig tage dine forbehold. Bor du, hvor dine høns kan gå i fred i løbet af dagen ude, er det eneste du behøver til dine høns, et fritstående hønsehus, hvor der ikke er træk, godt indrettet med siddepind og redekasser. Foruden vand- og foderautomat og en lille skål med skaller. Sidstnævnte (dvs. foder) skal være overdækket og utilgængelig for vilde fugle. Er din have bag hæk og hundehegn eller anden indhegning, eller bor du "frit" kan du dermed med fordel som os droppe hønsegården.
Jeg håber, at jeg med denne indføring i hønsehold i villahaven, kan inspirere dig til at holde dette skønne dyr selv. Her på siden er praktiske råd omkring pasning og pleje, indretning af hønsehus og ikke mindst haven. Selvom du har høns, må haven stadig gerne tage sig pæn ud. Og der kan gøres lidt forholdsregler, kan haven stå flot, selvom "damerne" har deres yndlingssteder med sandbad ol.
Høns er nemme at fodre på. Der findes pilleret foder til høns i alle aldre, som er specielt sammensat til at give dine høns alle de næringsstoffer de har brug for, - afpasset til netop dine høns behov. Husk at du skal sikre foderet mod vilde fugle, så sygdomme ikke overføres, - og at du ikke må fodre med madrester!
Høns er meget nøjsomme, og har et forholdsvist simpelt fordøjelsessystem. Føden optages i kroen, hvor føden blødgøres, inden den passerer videre gennem kirtelmaven, ned i kråsen. I kråsen bliver føden "kværnet" ved hjælp af småsten og/eller skaller (stand skaller, sneglehuse ol.), som hønen spiser, som den går rundt i haven og/eller ved et tilskud.
.
Høns har selvfølgelig som alle andre dyr brug for både proteiner, vitaminer og mineraler, samt både fibre og ikke mindst kulhydrater. Som indledt i dette afsnit, findes der specialfremstillet pilleret foder, som giver dine høns alle de vigtige næringsstoffer, samt proteiner mv., som passer til netop dine høns alder og ikke mindst hvad du anvender dine høns til. Der er dels forskel på alderen på dine høns, om de er kyllinger, unge høns, som endnu ikke lægger æg, eller om de er æglæggende, rugende eller skal fedes op til suppegryden. Især mængden af fedt og protein ændrer sig, i forhold til hinanden i de forskellige blandinger.
Det pillerede foder er et sikkert valg, så du ved, at dine høns får det tilskud af næringsstoffer og
protein, som dine høns har brug for. Det pillerede foder, bør derfor gives ad libitum i en foderautomat, hvor det kan holde sig tørt.
Foruden vitaminer og mineraler, har høns brug for grøntfoder og ikke mindst skaller. Mht. det grønne, er det ikke et problem hvis du har dine høns gående frit i haven, hvor de kan finde ukrudt, urter og blade. Eller hvis din hønsegård er stor nok. Hvis ikke, er du nødt til at give dem dette i form af grønt fra din have eller hvor du ellers kan samle. Det er det grønne, som giver de flotte æggeblommer.
Mht. skallerne, - eller småsten, grus eller kridt ol. som er en nødvendig ingrediens i kråsen, kan høns frit i haven, på jagt efter gode sager, - smådyr - insekter, larver ol.. selv finde snegle og småsten. Det er dog altid klogt at sætte en skål med skaller. Det er ikke meget der spises af den skål, - og så er du sikker på, at hønsene har det de skal bruge til deres kråse.
Høns trives godt med at "pigge" efter korn, som stimulerer deres naturlige lyst til at søge efter føde. Det er er rigtig god beskæftigelse, som hønsene elsker. - Og kan du give dine høns hel hvede eller en særblanding så som "hønsekorn", med flere kornsorter og knækket majs, vil dine høns være ellevilde. Man skal dog vide, at majs er meget energirigt foder, - og meget fedende. Giv dog først korn eller kornblanding sendt på dagen, hvor du er sikker på, at hønsene også har spist pillerne.
Vand skal der selvfølgelig til.
Den findes praktiske løsninger, hvor du kan fylde en både 3 og 6 liters beholdere med vand, som hønsene kan drikke af løbende, og som derfor ikke skal fyldes dagligt, - men måske bare hver 2.-3. dag.
Om vinteren fryser vandet i vandrenden desværre tit til is, og der er sikkert mange måder at løse det lille problem på. Vi gør det, at vi har to ekstra sæt beholdere stående. Om morgenen sættes en ny frisk beholder. Når vi kommer hjem fra arbejde, udskifter vi igen, hvor vi alligevel fodre. Er den frosset til allerede ved aftenstid, skifter vi igen. Ja, - det er lidt bøvlet, men så kan man glæde sig over, at det ikke er mange dage om året. Og alt motion tæller i det samlede motionsregnskab.
Hvor der udlægges foder frit tilgængeligt, er der risiko for at lokke skadedyrene til. Det er uanset om det er fodring af småfugle på et foderbræt eller dine havehøns. Derfor skal du gøre dine forholdsregler.
Fjern fritliggende foder og i det hele taget foder hver aften, og gør dit foder utilgængeligt for skadedyr. Fodre gerne inden døre i hønsehuset, hvor der er sikret mod rotter og andre skadedyr om natten.
Opsæt forebyggende foranstaltninger, med lukkede rottefælder med gift.
Du kan holde dine høns sunde med en god portion hvidløg.
Hvidløg er godt mod sygdom og indvoldsorm.
Giv dem hvidløg både i deres mad og i deres vand.
Læg 1-3 fed hvidløg i deres drikkevand, og giv dem gerne en portion hønseguf flere gange om ugen.
Opskrift på hønseguf:
3 revne gulerødder
2 revne æbler
2 dl. havregryn
5 fed revne hvidløg
Der findes utallige racer, farver og størrelser. Der er racer til næsten en hver smag. Der er de store kraftige, kødfyldte racer som Orpington, Jersey Kæmpe, Kochin og Brahma. Der er små dværgracer som dværgwyandotter og skønne pjuskede silkehøns. Kochin som dværg er også ret sød. Der er de elegante racer - med slank statur og høje ben. Og høns med flotte spraglede aftegn, - dobbeltranede og sorte/hvid-spættede. Nogle hønseracer elsker at ruge, - andre som lægger æg næsten dagligt. Nogle lægger æg i chokoladebrune farver andre i mintblå, - og dertil kommer blandingsracer, således at du også kan have høns, som lægger olivenfarvede og mintgrønne æg. Det er fantastisk så mange racer der findes!
Det kan være, at du allerede har besluttet dig og ved præcis hvilken hønserace du ønsker dig. Er det første gang med høns, syntes jeg du skal læse dette afsnit, og som minimum overveje de nævnte ting, - så du bliver glad for dine nye høns. Jeg er jo af den holdning, at det af og til betaler sig at kaste sig ud i noget, også selvom det ikke er helt fornuftigt. Så overvej heller ikke for længe. For mig er det vigtigt at have hjertet med. Så det er mindst lige så vigtigt som det praktiske, at den race du vælger, er én du syntes er smuk, skøn at se på, eller hvad der lige netop får dit hjerte til at sige, "Den skal det være", frem for antallet af æg osv..
Det er altid godt, at gøre sig klart, hvad formålet med ens hønsehold er. Er det udelukkende selvforsyning - æg og/eller kød? Eller er der også et visuelt aspekt at tage hensyn til? Og hvad med hønsenes temperament? Hvis du har børn og børnebørn, vil du måske gerne have en hønserace, som bliver nemt tamme og kan håndteres af børn. Og dernæst kommer det praktiske. Skal hønen trives i en villahave? Skal den gå frit eller kunne indhegnes bag lavere hegn?
En god ide er at blande sine høns, - og mange racer går rigtig godt og i øvrigt flot sammen. Det gør, at du kan skabe en lille flok som giver dig æg i mange farver, - eller en flok, som bare passer fint sammen. Det kan samtidig være praktisk, hvis i gerne vil navngive hønsene, at de er lidt forskellige.
Vi har prøvet forskellige racer af. Derved min holdning, at man gerne må prøve ting af. Vi har både haft Kochin og Brahma og som barn forskellige typer, herunder den kendte æglægger Isa Brown/ISA Warren - også skønne høns. I dag har vi dog valgt en lille flok af to sorte skovhøns, to tværstribede skovhøns med en "overhøne" Trille af racen Sussex.
Der findes mange gode beskrivelser af racerne på nettet. Hvis du vælger at købe på et hønseri
som Hønsegården, Banks Hønniker ol., er der ligeledes gode råd at hente. Både på deres websider, men også ved personlig henvendelse. Vi har både købt fra private avlere og fra hønseri. Det gode ved at købe på hønseri er, at hønsene er raske og sunde dyr. Køber du en høne fra et af nævnte hønserier, får du en høne, og ikke en kylling, som senere viser sig at være en hane. Medmindre du er gået efter daggamle kyllinger, som endnu ikke er kønsbestemte.
Jeg tror de fleste som har købt halvstore kyllinger privat, har prøvet at købe en flok, hvor sælgeren har forsikret dig om, at 80% var høner, for efterfølgende et par måneder senere at opdage, at nej, 4 ud af de 5 kyllinger, faktisk var haner. Så ryger der selvfølgelig blot 4 store hanekyllinger i fryseren, men det er nu ærgerligt alligevel, medmindre kyllingerne er købt daggamle, og der dermed er købt ekstra ind, for netop at kompensere for hanekyllingerne.
Man kan selvfølgelig sagtens købe fra private avlere. Men tjek at deres høns ser sunde og raske ud i al almindelighed. At det hele ikke ligner en svinesti. Er det et sted med opdræt til udstilling, plejer det at være fornuftigt. Der hvor du ikke må se hønseholdet, men kun må modtage de 4-6 stykker du har fundet på dba., nærmest ude i indkørslen, behøver ikke - men kan være et dårligt tegn.
Høns er sociale flokdyr, hvor hønernes indbyrdes relation til hinanden, betyder utroligt meget i forhold til det enkelte individs trivsel. Hver høne kender sin plads i forhold til de øvrige flokmedlemmer, som giver ro. Bryder nogen "reglerne" eller tilføres nye individer i flokken, som endnu ikke har fundet deres plads, er der en tydelig irettesættelseskultur. De høns som er længst nede i hierarkiet irettesættes af de høner som er længere oppe, f.eks. ved fodring af lækkert hønseguf ol., hvis de ikke får lov at komme først til truet. Nyankomne individer skal først finde deres plads og "mobbes" i starten. Af den grund skal du altid tilføre to høner ad gangen i din flok, aldrig kun én alene. En hane vil normalt være en, som skaber ro i hønsegården, - da han er den tydelige leder og beskytter nyankomne og høner nederst i hierarkiet. Har i som os ikke en hane, vil en høne, - typisk en ældre dame, overtage "lederrollen". Hun overtager dog ikke denne omsorgsfulde beskytter rolle, som en hane har. I vores lille flok, er det vores Susex "Trille" som er den rolige leder, men absolut også en meget nysgerrig og undersøgende høne, som afsøger området. Og ja, da - også gerne for huller i vores indhegnede bede, - eller lige tjekker, om drivhuset er på klem. Hun er meget "intelligent". Er der et hul, finder hun det. Og det på overraskende kort tid!
Udover at genkende hinanden, kender hønsene også - som andre fugle - dig og din familie, - og selvfølgelig også andre kæledyr. Madmor er én man spejder efter. Og familiens egen hund, behøver man ikke at være bange for. I vores have, kan vores to schæfere dermed gå frit, - og det på trods af vores ene hunds unge alder. Fjerkræ, kaniner og hunde, går fint sammen. Alle respekterer hinanden. Der er først et højt advarselsgok (Rytmiske gokkelyde a la "gok-gook") hvis naboen klipper sin græsplæne. Han er åbenbart farlig :). Så må vi lige berolige med en håndfuld ekstra lækker mad, - så glemmer de hurtigt synet af ham.
Høns er generelt mere kloge væsener, end folk ved, - nok især fordi mange tror, at en høne er et ekstremt dumt dyr. Det har vist sig, at høns har mindst 30 forskellige specifikke kald. Vi bruger tid på at lytte til disse kald, - og man kan forundres over, hvor meget "tale" hønsene kan kommunikere mellem hinanden. Der er selvfølgelig høje signaler ofte "gok-lyde" for fare, men også for bl.a. "Der er madmor" eller "kom! her er godt føde". Haner har specifikke lyde for hvor der er gode rede muligheder. Ofte er deres lyde stille og klukkende, - når der er ro og hønsene nyder at skrabe efter f.eks. korn eller havregryn. Men er man opmærksom, sker der virkeligt meget mellem hønsene og deres kommunikation virkelig fantastisk at følge med i. De fleste kender ligeledes hønsenes "kaglen" når de har lagt æg, - og inden da, kan man høre, når det er ved at være tid til lægge ægget.
Ikke at jeg praktiserer det, men hønsene kan faktisk trænes vha. klikkertræning, til at udføre ting. Og er forholdsvis nemme at træne på den måde.
Normalt siger man, at høns kun kan genkende omkring 20-25 individer. I naturen vil en flok automatisk blive delt ved den størrelse, da hierarkiet bryder sammen. Så uagtet om du køber økologiske æg i butikkerne eller fra et landsted med store flokke af fritgående høns, trives hønsene ikke som i din egen villahave. Det sociale aspekt mellem hønsene er væk og skaber en mistrivsel og stress, om man vil det eller ej. Hold dig derfor kun til 3-10 individer, hvis du vil sikre en god trivsel. Har du 3 - 6 høns, har du rigeligt med æg både til jer som familie og lidt til gave. Vi er 4 beboere her hos os, og vi kan ikke nå at spise æg fra vores 5 høns. Vi har overflod af æg, selvom de ikke alle lægger et æg dagligt.
Udover at strangulere rundt i haven og søge efter mad, - holder hønsene meget af et støvbad, - og bruger desuden tid på, ofte sammen - at ordne deres fjerdragt. Støvbadet holder dem fri for utøj. Når de er mætte og veltilpasse, finder de hen til deres yndlingssted i haven. I vores tilfælde er der to steder, som er særligt populære. Her er der både skygge under et træ, og sol foran træet, med jord som er lidt sandet. Rigtig dejligt at støvbade i. Disse to områder i haven er hønsenes frirum, hvor de soignere sig i lange stunder flere agnge dagligt. Eller måske blot lægger sig.
Ved nyankomne høns, kan det være nødvendigt i starten at "integrere" dem i flokken. Køb aldrig mindre en to ekstra individer, så de har en chance. For den bedste integrering anbefaler jeg, at du sætter dem ind på pinden i hønsehuset. Så de starter deres nye liv som havehøns hos jer der. Efter noget tid, vil de gå ud af huset og de vil måske blive jagtet lidt på. Normalt vil de søge tilbage til stedet med mad (Lige uden for eller inde i huset). Det er dog ikke sikkert, at de første dag kan finde vej ind i huset. Her hjælper du dem ind på plads, ved når det er blevet aften og de er faldet til ro, at løfte dem ind. De vil typisk sætte sig op i en busk, en rododendron eller gemme sig et andet sted, hvor du - når de er gået til ro - nemt kan løfte dem ind i huset. Er de gået ind i huset, men ikke på pinden, kan du hjælpe dem op på pinden. Er der andre høns til stede, skal de dog nok "lære" at gå på pind.
Så de første dage, skal du have et vågent øje på flokken, og følge med i deres adfærd når det er tid til at gå til ro. Jeg har af og til måtte gå rundt med en lommelygte, og lyse ind i alle buske og træer, - og først efter en time, fundet ud af, at en høne sad oppe i hækken. Lidt træls :).
Efter 3 dage, plejer alt at være ved det normale, - flokken integreret og hønsene kender procedurerne.
En anden adfærd, som er værd at nævne her, er skrukhøner. Også et helt almindeligt fænomen, men særligt hos visse racer. Når hønen er skruk, lægger hun sig til at ruge, uagtet om æggene er befrugtede eller ej. Hun vil typisk forsøge i en periode at samle nogle æg sammen. Når de er samlet sammen, vil hun lægge sig, og gå i gang med at forsøge at ruge æggene ud. Det kan typisk være i redekassen, men undertiden et godt "hemmeligt" sted, ude i haven.
Hvis det ikke er formålet, kan denne adfærd være til gene i forhold til det formål du har med dine høns. Så længe hun ruger, lægger hun ikke æg. Og efter endt rugning, går der et pænt stykke tid, inden hun igen lægger æg. Det næste er så, at det ikke er godt for hendes sundhedstilstand. Under rugetiden - typisk 28 dage plus - går hun kun ud for at spise og drikke. Hun spiser kun det nødvendige, og får derfor for lidt føde og for lidt motion. Hønen vil derfor typisk tabe sig. Nogle høns stopper ikke efter de 28 dage, men fortsætter rugningen. Og her bliver det virlkeligt et problem!
Derfor betaler det sig, at prøve at ændre denne adfærd. Du kan finde flere fif på nettet. Her har du min, som er den humane, men sikkert selv her, vil nogen syntes at det er synd.
Tag hende ud af reden om morgenen, og luk for muligheden for at lægge sig ind igen før til eftermiddag. Hun vil i starten - den første halve time, se om hun kan komme ind igen. Giv hende noget godt, sammen med de andre og afled hendes opmærksomhed.
Metoden er ikke 100% sikker, - nogle høns giver ikke op så let. Men for de flestes vedkommende stopper lysten til at ruge allerede efter et døgn eller to. Min erfaring er, at en høne som er skruk, ofte bliver det hurtigt igen. Enten er du glad for den og dens adfærd og udnytter det til at ruge kyllinger ud, eller også må hun i suppegryden, - hvis adfærden er tilbagevendende.
Vær opmærksom på, at adfærden kan smitte, til andre høns, som følger hende ind i huset. Jeg har nogle gange haft 3 ud af 5 høns liggende i redekasser. Efter en sæsson med hele 4 rugeperioder, valgte jeg at skifte race! Og det hjalp :).
Hønsehus
Høns har faktisk ikke brug for megen plads inde, hvis de har rigeligt med plads ude med gode læ muligheder. Med rigelig plads ude mener jeg frit adgang til en have, med adgang til gemmesteder, som under rododendronbuske, et udhæng, en overdækket terrasse, måske et drivhus, træer og buske ol., - der kan være mange muligheder for læ steder i en have. Alternativt en hønsegård med et overdækket område. Hvis ikke det er muligt, skal de kunne opholde sig inde, når vejret ikke er til udeophold. Er der læ steder ude, vil hønsene stadig søge ind i særligt hårdt vejer, men ikke opholde sig længe inde alligevel. Selv ved heldagsregn er der forskel på skybrud, hvor de ikke vil være ude og almindelig regn, de normalt har det fint med, så længe de kan veksle mellem læ steder og plænen, alt efter om regnen tager til eller stilner lidt af. Har i rigeligt med plads ude, vil hønsene normalt ikke være inde, på andre tider af døgnet end når de lægger æg og skal sove. Skal hønsene sove, sætter de sig typisk sammen i et hjørne, eller på pinden, stadig tæt, og det først når dagen er forbi og det er tid til at gå til ro. Har du 3-6 høns, er et hus på 2-3 m2 mere end rigeligt. Selv et mindre, men godt indrettet hus kan være fint. Fra min gamle hønsebibel står, at et hønsehus på 1,5 x 2 m er fint til 6 høns som går meget inde, - hvor imod, samme størrelse hus, er fint nok til hele 12 høns, hvis hønsene også går ude. Så lad ikke størrelsen på huset blive din hindring. Tænk hellere i, hvordan du kan gøre udearealet større på en smart måde.
Høns kan sagtens tåle kulde, men er følsomme over for træk. Huset skal derfor være ventileret med net eller huller, beregnet til ventilering, men ikke være utæt med træk til følge. Ventilér gerne oppe under taget - så får hønsene ikke træk.
Huset skal selvfølgelig være både rotte og rævesikret. Du skal kunne lukke for hønsene om aftenen, - og på en nem måde. Størrelsen på åbningen kommer an på den race du har valgt. Hellere lidt for stor, end at hønsene sidder fast. Fra jorden og op til åbningen, skal der være en hønsestige, - som enten er lavet som et bræt med flade lister på eller måske bare en kraftig gren. Huset kan enten stå på fødder eller fliser. Her er det vigtigt at tænke på rotter, - at det er sikret, så der netop ikke er grobund for rottereder under huset. Og huset skal altid være løftet ca. 15 cm over jorden, for at forhindre hård kulde om vinteren nedefra. Desuden ville gulvet rådne, hvis der ikke var luft under det.
Huset skal selvfølgelig være indrettet med redekasser. Høns kan sagtens deles om de samme redekasser. Har du 3-6 høns er to redekasser nok. Vi har 4 redekasser til 5 høns, men de benytter sig stadig kun af de to. To redekasser står altid urørte hen. Størrelsen på redekasser varierer. Laver du dem selv, ville jeg gå efter en størrelse på 40x40x40. Der er desuden fantastisk mange muligheder til, hvordan de kan laves. Se bare på Pinterest.
Udover redekasser, skal der være mindst én pind, alt efter hvor mange høns du har. De skal alle kunne side på en pind og sove om natten. Og pinden skal gerne være mere kvadratisk, end helt rund. Placeringen af pinden skal tage hensyn til hønsene og hvis du har hane, hanes hale, - så der er plads omkring hele hønen/hanen, uden at noget kommer i klemme eller bliver trykket. Pindene skal gerne side i samme højde, - hvis de er i forskellige højder - er det selvfølgelig ok, - men her vil det kun være de øverste som bliver brugt.
Skal du lave et hønsehus selv, skal du tænke ind, at du skal have let ved at rengøre huset. Det er praktisk at kunne åbne en hel side, og dermed let kan "muge ud". Det er ligeledes praktisk at kunne hente æg, ved blot at kunne åbne ned til redekassen, uden at skulle ind i huset. Der kan købes automatiske åbnere, som åbner og lukker for dig. Nu er det jo sundt at røre sig, - så jeg nyder at lave dette lille arbejde morgen og aften. Skal du ud og rejse, og skal have passet hønsene, vil din nabo til gengæld helt sikkert sætte pris på en sådan automatisk anordning. :)
Det er altid fornuftigt at tænke placeringen ind af hønsehuset. Dels tænke i konstruktiv beskyttelse af huset, så det beskyttes bedst for vejr og vind, dels placere det i forhold til hønsene og deres adfærd og gerne i læ. Placer det ikke i fuld sol.
Jeg syntes det er hyggeligt at kunne se hønsene omkring huset. Det er der de får mad, og vil derfor bruge tid i det område. Har du det på samme måde, skal du placere det, så du har udsyn til huset både fra din stue/spisestue og en god siddeplads i haven.
De fleste anvender halm i bunden af deres hønsehus. Et andet godt bundmateriale, som er enormt praktisk, er spåner. Det suger godt. Det gør fjernelse af møg nemt, da du nærmest kan fjerne møget som klumper, og derved ikke skal fjerne hele bunden hver gang, men let kan holde en ren flade i huset. Vores høns accepterer spånerne i redekasserne, med et supplemet af halm. Halm anvendes stadig ude i huset i en bestemt "afdeling", så hønsene har noget at rode i. Det kan de godt lide. Andre muligheder er sand og grus.
Hvis du ikke kan flytte dit hus i ly om vinteren, kan du evt. bruge metoden at lægge en vintermåtte over husets tag. På den måde holde det frostfrit. Som nævnt tåler høns sagtens kulde, - så længe dit hus er tæt og hønsene ikke får træk, burde du ikke have brug for at vintersikre det. Selv på dage med høje minusgrader, vandre vores høns glade rundt i haven, - sætter sig måske tæt, - men døde er de ikke :). Så pas på med at være for bekymret. Høns som holdes sunde og med godt hul, er robuste dyr.
Du skal rense ud hos dine høns løbende. 2 gange om ugen burde være tilstrækkeligt. Og ellers kan der fjernes lidt hver dag. I dag må du ikke fodre med madrester, - så det er ikke længere et parameter.
Har du kun 3-6 høns, burde du ikke få problemer med lugte. Og slet ikke, hvis dine høns går mest ude i haven. Lugtgener opstår oftest når der er for mange høns samlet på et lille areal, som ikke muges ud, - f.eks. en hønsegård med mange høns, som aldrig kommer ud af gården, - og derfor kun går på jord, som grundet regn mest er blevet til mudder.
Det er godt at kende dette signal, da det kan betyde en ubuden gæst, du ikke ønsker i haven, så som ræv. Tjek derfor dine høns, når du høre signalet.
Er det en "fejl-alarm", og hønsene har svrt ved at finde ro, kan hønsene beroliges med lidt hønseguf.
- når høns hygger sig bedst.
Hold af hobbyhøns. - Læs om myndihedernes krav her:
https://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/Guides/Sider/Hold-af-hobbyhoens.aspx
En skruk høne, har valgt at samle en del æg sammen. Det er ikke kun hendes egne æg, denne høne forsøger at ruge ud.
Foto, taget i vores hønsehus af sort skovhøne.
Alle med en have (Også små haver & gårdmiljøer mellem lejligheder) kan holde høns. Det er sjældent, at der ikke må holdes høns i villahaver. Haner derimod, ville jeg personligt undlade, såfremt du har naboer op ad din bolig. Der er jo ingen grund til at "presse" citronen og prøve naboernes tålmodighed af. Men havehøns på en lille flok på mellem 3-6 individer, er næsten altid en mulighed. De hverken larmer eller lugter. Og er du klog, rottesikre du, så der heller ikke er mulighed for skadedyr. Vi har tidligere haft papegøje, - de støjer! Det gør høns ikke. Høns "pludre" og "gokker" og det må de gerne.
Når man har hobbyhøns er det vigtigt at kende de retningslinjer som findes på området mht. fugleinfluenza, da der er ret skræppe krav til os, som holder høns. De fleste har hørt om fugleinfluenza, og ved at det er en meget smitsom virussygdom. Får dine høns denne sygdom, vil de højst sandsynligt alle dø.
Os som holder høns i den selvforsynende have, skal tage vores forholdsregler, og udvise lige så stort hensyn og påpasselighed, som dem som har store hønserier. Bliver én af dine fugle smittede, vil der blive lavet en sikkerhedszone omkring din bopæl, som vil få indflydelse på alle de hønseejere og hønserier, som findes inden for den zone.
Symptomer på fugleinfluenza er luftvejsproblemer, tåreflåd & øjenbetændelse, diarré, blåfarvning af huden. Kam og kagellapper bliver blå mfl.
Derfor indsættes her reglerne fra Fra fødevarerstyrelsen:
1. Dine høns (fugle) skal fodres og vandes indendørs eller under fast tag eller fast overdækning, der sikrer, at større vilde fugle ikke kommer i kontakt med det foder og vand, der er beregnet til dine høns eller dine andre fugle. Fodring med frisk grønt må dog gerne foregå under åben himmel.
2. Dine høns (fugle) må ikke få vand fra overfladevandreservoirer (fx fra søer eller åer), herunder opsamlet regnvand.
3. Udendørsbassiner, herunder anlagte og naturlige søer og vandhuller, som dit fjerkræ eller dine fugle har adgang til, skal være afskærmet, så større vilde fugle ikke kan få adgang til bassinet.
4. Holder du ænder eller gæs, må disse dyr ikke have fysisk kontakt med andet fjerkræ eller andre fugle i fangenskab. Deres indhegninger, volierer, stalde mm. må ikke være placeret på en sådan måde, at der er risiko for smitteoverførsel af fugleinfluenza mellem ænder eller gæs og de andre fugle. Der må heller ikke anvendes samme udstyr, redskaber, fodtøj, transportkasser mm., medmindre dette er blevet rengjort og desinficeret imellem anvendelse.
5. Du må heller ikke tage dine gæs eller ænder med til udstillinger, dyrskuer, konkurrencer eller markeder, hvor der er andet fjerkræ eller andre fugle i fangenskab. Det kan dog ske lovligt, hvis en række betingelser er opfyldt. Betingelserne fremgår af Bekendtgørelse om forebyggende beskyttelsesforanstaltninger mod fugleinfluenza
Læs mere på fødevarestyrelsens hjemmeside, ved at klikke her.