Opdateret 01.07.2021
Du kan lave utallige former for sirup. Når du først har en grundmetode, kan du tilføje alverdens smage, - dvs. typisk blomster - fx levendel og roser eller frugt i form af mango, citron, granatæble mv..
At tilføje sirupper som et led i selvforsyningen skyldes, at jeg hvert år løbende høster mine roser og udnytter dem til mine skønne sirupper, som et "bi-produkt", når der alligevel skal laves rosensaft og rosenvin. Og hvorfor så ikke fortsætte, med andre skønne sirupper, og gøre det til en lille leg, at have i hvert fald 5 forskellige stående og prøve nye smagsvarianter af. De smager fantastisk, og ser samtidig dekorative ud. Og egner sig fantastisk som værtnindegave.
Grundopskriften her, er her lavet på roser, da det giver en dejlig aroma, som egner sig godt til både kaffe, pandekager og is. Man kan dog sagtens undlade roserne og anvende almindeligt vand til opskriften. Så bliver det en helt almindelig "basisk" sirup.
Du kan ligeledes lave sirup på kaffe, te eller blot tilføre varme kryderier som kanel, stjerneanis mv.. Mulighederne er utallige.
ca. 1 kg. sukker
Rosenvand:
OBS: Mængden af vand & sukker, komme an på mængden af roser. Har du taget en stor portion roser, så regn med vand, så de som min. er dækkede i gryden. Og tilsæt da også mere sukker.
Se trin-for-trin guide med billeder længere nede, eller klik her.
1. Lav rosenvandet
Saml 1 portion roser. Gerne roser som dufter, og gerne nogle med farve. Dem uden duft, kan også anvendes. Læg dem i en gryde. Kog ca. ½ l. vand og hæld det over roserne. Saft af 1 citron eller citronsyre hældes over, og røres godt ind i blandingen. Det vil skabe en mørkere og mere intens farve. Er farven ikke lige så mørk som du ønsker det, kan du tilføje lidt mere cirtonsaft/syre, men pas på, det ikke bliver for syrligt.
Kog blandingen kort, og lad blandingen stå i ca. 1 døgn. Når blandingen har trukket, sis blade fra.
2. Smelt sukker
Smelt halvdelen af sukkeret i en gryde, ved svag varme. Sukkeret skal gerne tage lidt farve, men må ikke blive helt mørk, da det vil stjæle billedet fra den røde rosensaft.
3. Tilsæt det resterende sukker og rosenvand
Tilsæt den sidste del sukker og rosenvandet. Og evt. 1 kanelstang.
Lad det hele koge godt sammen. Kog til det har den rigtige tykkelse.
Lav af og til en prøve, hvor du tager 1 tsk. sirup og hælder ud på en kold underkop. Når siruppen er kølet ned, kan du se, hvor tyk den er. Når du har den rigtige tykkelse, er siruppen færdig.
Syntes du den er for tynd/tyk, kan du evt. tilsætte mere sukker eller vand, eller alternativt blot koge videre.
4. Si siruppen
Inden siruppen hældes på glas, sis den. Det er vigtigt, at den er helt ren når den hældes på glas, så den bevare sin form, og ikke krystalisere.
5. På glas
Hæld siruppen på et glas. Læg evt. en kanelstangen ned i glasset.
1. Høst roserne
Høst dine roser, ved at samle bladene ind. Tag gerne roser med duft og farve.
2. Tilsæt citrolsyre
Læg bladene i en gryde. Tilsæt enten saft af 1 citron, skiver af 1 citron eller citronsyre.
3. Overhæld med kogt vand
Kog vand og hæld det over dine roser. Hæld så meget kogende vand over dine balde, at de er helt dækkede.
4. Hvile
Lad det hele stå tildækket i køleskab i 1 døgn, eller som min. til dagen efter.
5. Si massen & kog siruppen
Si nu roserne væk i et dørslag. Kog rosenvandet op og tilsæt sukkeret. Tilsæt evt. kanel. Kog i ca. 5-10 min.
6. Skum af
Det er vigtigt at skumme siruppen af.
7. Test siruppen
Nå siruppen har kogt 5-10 min, og du har skummet af, skal du teste, om den er i rette konsistens. Det er svært når den er varm, så køl den ned på en kold tallerken ol. Du kan regulere tykkelsen ved enten at tilsætte mere sukker/vand, eller koge ind.
8. på flaske
Inden den er kølet helt af. hældes siruppen på flaske. Jeg påsætter ikke låg, før det er kølet lidt af.
9. Færdig
Så er siruppen endelig færdig. Og du er klar til at lave flere sirupper.
Vil du gerne have et større udbytte af din hjemmeproduktion i køkkenhaven, skal du igang med højbede. I højbede kan du producere mere effektivt. Læs hvordan her
Fermenter dine kål, og få kålen tilat holde længere. Med denne dejlige velsmagende grundmetode, kan du hurtigt lave dine egen kraut. Læs hvordan du gør her.
Sådan garver du skind! Gav dine egne skind og få dejlige lamme & kaniskind til stuen. Læs hvordan her.