Vi har valgt at forsøge os med parmakultur i vores nyttehave, helt konkret i vores højbede. Dette ikke mindst fordi vi syntes, at tanken om at dyrke bæredygtigt med hensyntagen til alle levende organismer, efter princippet ”vedvarende dyrkning”, passer rigtig godt ind i vores værdisæt. Der har ikke skulle mange ændringer til, for at køre over på dette system, som på sin vis er såre simpelt. 

Men hvad er parmakultur? Parmakultur er helt kort, - for der kan virkelig sættes mange ord på,- et fuldkommen selvbærende økosystem, - dermed bæredygtigt, som er på indtog i Danmark. Men jo absolut ingen ny opfindelse. Hermed med lidt flere ord:

Vi ønsker med vores forsøg, at vores dyrkning kommer til at tage endnu mere hensyn til naturen og de organismer som findes i og omkring os alle, - så vi ikke kommer til at udpine vores jord. Det betyder, at vi skal huske, at betragte jorden som en levende organisme, som skal kunne dyrkes til alle tider. Vi skal hellere putte mere næring tilbage i jorden, end vi tager. På den måde bygges jorden i nyttehaven op, så den så at sige bliver mere og mere næringsrig. Dette i modsætning til de mere intensive traditionsbundne dyrkningssystemer i landbruget, som mere eller mindre udpiner jorden, ved at fx. udvaske eller ”tage” flere næringsstoffer ud af jorden, end der gives tilbage i systemet. 

Det handler altså i første omgang om at passe på vores ressourcer og ikke mindst genbruge de gode ressourcer vi allerede har.

Et ord som går igen, når der tales om parmakultur er returnering af overskud. Helt konkret er det at udnytte regn, sol og ikke mindst hjemmeproduceret husdyrgødning fra vores dyrehold, som gennem fodring med bl.a. blade, grøntsagstoppe, stængler og andre rester fra nyttehaven, laver en del afføring. Afføringen ville nogle smide ud i skraldespanden. Dyrker du efter disse principper, udnytter du i stedet afføringen inkl. hø og halm (Og alt andet biomateriale) som recirkles tilbage i nyttehaven, ved at blive genbrugt som gødning for nye afgrøder, til nytte for os, jord, planter og ikke mindst insekter, biller, regnorme, larver, nyttige bakterier, svampe osv. osv. osv.... Hele kompostsystemet er egentligt en vigtig faktor, ikke mindst fordi vi ikke må anvende kunstgødning.

Vores jord bliver dermed beriget rigeligt med næringsstoffer, og bliver mere og mere fed med tiden, - mere humusrig og kommer til at dufte af saft og kraft, og med en god struktur, er luftig og let. Se mere under ”kompost”.

En sådan jord, kan bedre end nogen anden holde til at ”stå ude”, og kræver megen lidt pasning. Der skal i princippet udelukkende køres kompost & husdyrsgødning ud på bedene, hvor jorden vendes rundt inden dyrkning. Ukomposteret kompost, får lov at ligge som et lag oven på endnu ikke dyrkede bede - eller på bede, som har været dyrket, men afventer næste års kommen (Eller såning med grønt, ærter ol.). Dette for at beskytte jorden, så vigtige næringsstoffer ikke vandes ud. 

Paramkulturens forudsætninger

Parmakulter indebære - og kan ikke afviges:

• Der må ikke tilføres kunstgødning af nogen art - dermed anvendes husdyrsgødning
• Der anvendes ingen pesticider - dermed luges ofte
• Der anvendes ingen mekaniske virkemidler - dermed bruges udelukkende håndkraft
• Der anvendes megen lidt eller slet ingen transport
• De naturlige ressourcer udnyttes

Med disse forudsætninger bliver de afgrøder som spises i vores nyttehave, dyrket så energineutralt som muligt, uden mekaniske virkemidler og uden transport over store afstande og dermed med meget lidt forurening. Jeg tror egentligt at mange "hjemmedyrkere" dyrker efter disse principper, uden at vide, at systemet hedder ”parmakultur”.