Kompost er en vigtig faktor, i den vellykkede have. Skal du lykkes med en større produktion af afgrøder, er kompost fra kompostbunken et ”must have”. 

En del af min strategi, går netop ud på at bevare så meget af det grønne affald som muligt i haven, - dvs. græsafklip, grene, kasseret hø & halm, planteafklip, fx. bælgplanter og stauder, stokke fra rosenkål mv. og hvad som i øvrigt er til overs fra kækklip mv..  Alt hvad der komme fra dyr og have, bevares i det omfang det er muligt. Bare for at nævne, at selv vores store kompost har sine begrænsninger, når det kommer til vores fårehold.

Enten køres dyremøg og de nævnte plantedele direkte i bedene eller også ryger det en tur på kompostbunken og blive kørt ud senere på året og/eller året efter. Så snart materialet er omsat (inden for 1 år), skal det efter min mening køres ud! Selv ikke 100% omsat kompost, køres med andre ord ud hurtigt hos mig. Kan det bruges fx som afdækning eller til at hyppe med, køres det ud, hvis jeg ikke allerede har nok grønt materiale eller halm blandet med dyremøg. 

Når komposten så at sige er færdigkomposteret, blandes komposten (humus) omhyggeligt med den jord som allerede er i højbedet. Den jord den blandes med, vil allerede være fyldt med oragisk materiale, og på den måde bliver den jord som er i bedene mere og mere muldrig og "fed". Grundet strukturen i plantedelene, bliver den luftig med en let "grov" struktur. Og ér, som vi ved, meget næringsrig. På den måde kan man (vi) gøde mindre. 

Har man dårlig jord, enten ler eller meget sandet jord, kan din kompost redde den. Bland den i, fordel grundigt, - og bliv ved! Til sidst er din jord fornyet. 

Jeg kan med andre ord ikke forestille mig en selvforsynende have, uden en velfungerende kompostbunke, som kan supplere haven med denne skønne kompost. Og jeg kan heller ikke forestille mig en selvforsyner, se logikken i at køre den ressource som findes i alle plantedele væk og ud af haven og ned på genbrugsstationen. Det ville nemlig samtidig betyde, at du kun skulle købe dig til god næringsrig humus. Ikke, at det ikke af og til kan blive nødvendigt, især hvis du er ved at etablere nye højbede, dyrker meget i krukker ol.. Men at lægge alle sine æg i købejord, det fungere ikke. 

Hvad sker der i kompostbunken?

I kompostbunken sker en naturlig nedbrydning af plantedele og dyremøg. Plantedele, bark, halm og møg, nedbrydes af bl.a. af en række mikroorganismer, svampe og dyr, såsom regnorme, bænkebidere og andre dyr, som lever i jorden., som omdanner plantedelene og møget til  humus. På førstepladsen er helt klart regnormen, som er det dyr, som kan omsætte mest på kort tid. 

Under processen vil kompostbunken i faser, være varm - helt op til 40C. Denne varme vil over tid aftage (Efter 2,5-3 mdr.), hvor den vil have brug for fornyet energi. Se længere nede, hvordan du vedligeholder bunken.

Komposteringstid

Komposteringstiden er egentlig ret vigtig, fordi du har brug for komposten. I en almindelig prydhave, betyder tiden måske ikke det store, men med en nyttehave, er den en vigtig faktor. 

Du skal bruge en portion god kompost min. 1 gang årligt. Så på det år, skal din kompost være færdigkomposteret.

Her bliver det samtidig et spørgsmål omkring pasning, - om du har passet den efter alle kunstens regler, eller om du som jeg, af og til gør med komposten "glemmer" den i perioder. Heldigvis er mine perioder korte, og min gammel-etablerede-kompostbunke er næsten vedligeholdelses fri - men bestemt ikke helt. Det jeg vil sige med det ér, - at selv en kompost skal passes. Vil du have komposteringen til at gå stærkt, skal du dermed både passe den og også have øje for, hvad der er godt for den. Den ér og bliver en levende organisme. 

Putter du græs i, går det stærkt, da græs nedbrydes hurtigt. Grene og den type grove plantedele fx halm, spåner ol., er længere om at blive nedbrudt. Grene skal derfor klippes i mindre stykker, ligesom bark skal. Jeg gør det selv med min gode ven "Felco'en", men du kan også investere i en kompostkværn. "Jamen, er det så ikke en god idé, at undlade de grove plantedele - grene mv."? - Kunne du måske spørge. Nej. Det er i balancen mellem de svært- og let nedbrydelige dele som gør komposten god, - som gør, at den er i balance og "arbejder" som den skal. At den får den gode lidt grove struktur (modsat fx. sand). Det gør ligeledes at bunken får ilt. 

Foruden valg af materialer (Type plantedel, møg mv.) og størrelsen på dine afklip, har de mikroorganismer og dyr som lever i kompostbunken også indflydelse på hastigheden, samt varm, ilt og vand. Derfor er det vigtigt at have en forståelse for, hvad der sker i kompostbunken. 

Kvalitet

For mig er en god kompost næsten sort. Den skal være "fed" med god struktur. Når du har den i hænderne, skal den være nem at skille ad. Den dufter desuden dejligt, og den nærmest ånder af at være rig på næring. 

Tiden hvorpå materialerne får lov at nedbrydes - om du tager den efter bare et halt år eller venter til et år, - og ikke mindst valg af materialer, vil have indflydelse på kvaliteten. Noget nedbrydes selvsagt hurtigere ned andet. Jf. ovenstående. Har du ikke tid nok, vil du være nødt til at køre grovere, mere ukomposteret kompost ud i bedene. Ikke at det betyder, at kvaliteten er dårlig, den er bare en anden, og den mere ukomposterede kompost er god til nogle ting, hvor den helt "fine" er god til noget andet. Men kvaliteten er forskellig. 

Etablering 

Der er flere metoder til etablering af gode kompostbunker. 

De nævnte metoder her, går fra den "hurtige - men pasningskrævende", til de mere "omstændige - men næsten vedligeholdelsesfrie". Alle er dog med rette omhyggelige pasning, næsten lige virksomme. Det handler i sidste ende om temperament og ikke mindst plads. Vi har den i midten, den nok mest traditionelle i en villahave, fordi den ligesom "indkapsler" komposten, og bedre kan se pæn ud i havebilledet. 

Placeringen er knapt så vigtig. Placer den gerne et sted med delvis sol/skygge, og gerne væk fra dit udsyn i haven. Men igen, det kommer jo helt an på temperament :). 

Kort oplistes de almindelige kompostbunketyper: 

• "Bunken":
  Græsafklip, grene i kvist-størrelsen (klippet i ca. 5-10 cm.'s længde), dyremøg, plantedele mv. lægges direket på jorden. Bunken etableres, og dækkes herefter over med plast. Ved opstart lægges de grovere dele nederst. 
• "Kassen"
  Der etableres en kasse af brædder eller andet materiale, hvor luft kan passere, og derved ventilere det plantemateriale og dyremøg som kastes på kompostbunken. Stilles direkte på jorden, og sikre derved at regnorme mv. automatisk indtager beholderen. Evt. kan denne løsning laves med flere inddelinger - dvs. flere "kasser" side om side, eller bare én, med ét enkelt rum, i stor størrelse, så der kan tages fra den ene side, uden at den anden side "vælter". Skal dækkes af med plast.
• Plastbeholder med låg eller anden type beholder, hvor ovennævnte plantedele ilægges ofte inkl.  husholdningsaffaldet. Det som også kendetegnes ved en ormekompost. Flere vil formodentlig være nødvendig. 
  

Vedligehold

For at holde gang i komposteringen, er der en række tiltag du kan og bør gøre.

Gødning

Der skal gødning til. Det er en af årsagerne til, at det er så vigtigt og godt for den selvforsynende have, at der holdes dyr i sin selvforsyning. Dyreholdet bidrager til næringsrig gødning, som din kompost har brug for, hvis det skal blive til en rigtig god kompost. 

Mellem lag af græsafklip, plantedele osv., kastes møg op på bunken. Dernæst græs, plantedel, små kviste mv., - igen møg, og så fremdeles. Hvis du ikke har møg, er det en god idé at tilføre kunstgødning, blodmel ol..

Gødningen holder liv i komposteringen - og sætter ligledes fart på den. 

Vand & overdækning

Bunken har brug for vand, - det uanset hvilken kompostbunketype du anvender. Hold derfor øje med, om den er fugtig nok. Hvis din kompost ikke har nogen sider, men "bare" ligger åbent på jorden, vil den lettere tørre ud. 

Vend den evt. rundt, så varmen fordeles, - og vand så. Du kan også blot vande - uden at vende rundt. Det kommer helt an på hvordan det går med den i almindelighed. Er du smart og der er udsigt til regn, tager du overdækningen af (se neden for) og udnytter regnvandet. Og dækker til igen efterfølgende. Kompostbunken kan nemlig få for meget vand, som gør at næringsstofferne vandes ud.

Overdækning

Kompostbunken bør altid overdækkes fx. med plast. Plantedele, store blade ol. kan dog også anvendes. Det fornuftige i det ér, at du dels beskytter mod for meget regn, dels holder på fugten og også på varmen. 

Vend den rundt

Som vedligeholdelse af komposten, vendes den af og til rundt. Ca. hver kvartal. Det gør, at varmen fordeles bedre og du får tilført bunken ilt, som sætter gang i nedbrydningen. Foruden dette, skrammer du evt. skadedyr, så som rotter væk. 

Lignende artikler i

Selvforsyning & hjemmeproduktion