Lav din haveplan

Inden du går i gang med din detailplanlægning af dine køkkenhaveplaner, er er nogle ting, du altid skal have med, når du laver planen. Her har du en ”grundliste”, det er godt at tage hensyn til, inden du går i gang. Hver enkelt ting på listen, er beskrevet med inspiration til hvad du kan gøre. Det meste foregår på tegnebrættet, inden det realiseres ude.

Jeg forestiller mig, at du tegner din have op, gerne rimelig målfast, - det kommer man længst med, - men en god afskitning og ca. mål, kan også gøre det. Med grundlisten i hånden, tegner du ind hvad du får ud af din planlægning, og på den måde får visualiseret mulighederne.

Al din fremtidige planlægning, skal tage hensyn til de almindelige haveregler, - at haven skal have gulv, væg og loft. Jeg håber, at det gennemsyre mine skriverier, at jeg går ind for en have, som også glæder sjæl og hjerte, - og i vores have er der både havedamme med smukke koi-karper,

shubunkin (Guldfisk), et vandhul til salamander & insekter, en god stor bålplads, to store terrasser, gode gamle skyggegivende træer, som skaber lys og skygge, smukke træer som giver flotte blomster om foråret, espaliere og en lang pergola med roser, fritgående høns osv. osv. osv. Og der er sikkert mange flere skønne detaljer i din, du stadig skal bevare, selvom du gør plads til køkkenhaven.

En have skal med andre ord rumme alle drømmende, og det er balancen mellem det ”unyttige” og det nyttige, som skal findes og forenes :). Der skal være steder med sommerblomster til insekterne, fuglehuse, insekt- og pindsvinebo. Rådne træstubbe og visne grene.

Jeg går med andre ord ikke ind for at fælde alle havens gamle træer, og dermed ødelægge havens sjæl, eller rydde fuldkommen op. Vi må være kreative og finde udveje, - og vores bede, - drivhus mv., - er spredt ud i en alsidig have, med mange rum. Hvor der er vilje er der vej, som man siger. Så vores køkkenhave ligger ikke kun i et rum, men ligger spredt ud i haven.

"Grundlisten" - vejen til en god haveplan...

Tænk over disse ting:

Hvad skal din have inkl. nyttehave indeholde?
Foruden køkkenhaven, skal der gøres plads til en krydrehave, evt. drivhus, mini-drivhuse og mistbænke, bærbuske og frugttræer, en kompostbunke og gerne, hvis du ikke allerede har det, være plads til mindre dyrehold i forhold til havehøns og spisekaniner eller evt. bistader. Et haveskur, har du sikkert allerede.

Hvad skal du tage hensyn til?
Husk at gøre klart, hvad du kan undvære, og hvad som skal bibeholdes, inden du skærer et træ væk, eller nedlægger et gammelt staudebed. Bedet kan nok realiseres igen, men et gammel træ, som er fældet, kan ikke genskabes. Husk at der skal være loft, vægge og gulv i haven. Loftet har folk det med at glemme.

Hvor mange bede skal du min. lave?
Skal din nyttehave være velfungerende, skal du dele dit bed op i min 4 selvstændige bede, så du kan opnå den nødvendige årlige rotation/sædskifte. En plantefamilie, må ikke plantes i samme bed, før tidligst efter 3 år. Derfor skal der være en klar definering mellem områderne. Højbede er nemme at have med at gøre, da de i sig selv er opdelt. Dyrker du på plan jord, kan du anlægge stier – trampestier, fliser ol, - så du sikre en klar opdeling.

Se afsnittet ”Sædskifte - Undgå svampeangreb & dårlig jord”.

Se tillige forslag til de 4 bede, så du hurtigt kan se, hvilke planter du kan plante sammen, år efter år.

Du skal sikre dig, at du efter 3 år, ikke har glemt hvad der var i bedet, og derfor kommer til at plante kartofler igen. Se afsnittet, ”Lær af dine erfaringer”, med inspiration til, hvad du kan lave af hjælpedokumenter, som støtter læring og opsamling af viden.

Hvilken type bed?
Har du erfaringer med højbede eller plejer du at dyrke på friland. I den tidlige planlægning, kan du overveje at skifte over til højbede. Højbede giver et større udbytte. De er i øvrigt nemme og overskuelige at passe. De kan laves på mange måder, og grundmetoden er ikke defineret ud fra krav om en fin indpakning. Højbedet kan laves på friland, uden indkøb af brædder, pallerammer ol.. Læs mere om højbede her.

Hvor meget plads har du til rådighed? Hvor store kan dine bede blive?
Måske skal du være kreativ, og placere dem forskellige steder i haven. Laver du højbede er der flere muligheder. Måske som en kant om en terrasse? Eller som ”krukker” på terrassen? Måske faktisk bare krukker? Hvad med at dyrke vertikalt – med krukker eller planteposer på facaderne, - på hegn eller nedhængt fra et udhæng? En lille have eller mindre bede, er nemmere at holde, og vil lette arbejdet og skabe større udbytte alene af den grund, at du kan passe dem bedre. Stort behøver ikke at være godt, med mindre, du har tiden og kræfterne. Jeg udnytter ikke alene de nævnte løsninger for at ”presse” lidt ekstra ind, men også sorte og klare affaldssække. De sorte er yderst gavnlige til dyrkning af tidlige kartofler inden døre, og de klare til dyrkning af svampe. Mange grøntsager kan i øvrigt fint dyrkes sammen med stauder og sommerblomster.

Hvordan skal du bevæge dig rundt?
Fremkommelighed, skal tænkes ind. Du skal kunne luge og vande, uden at skulle træde på dine bede. Træder du på dine bede, komprimere du jorden og dine planter vil trives dårligere, og gør det sværere for dig at luge. Det betyder, at du skal kunne komme omkring bedene. Her har højbenene et fortrin, da de er klart definerede. At placere et bed op imod en hæk eller have-hegn er ikke ret praktisk, med mindre, det er meget smalt, og selv her, kan det blive træls at arbejde i det. Stier kan dog laves på mange måder, - fliser, trædested, småsten/skærver, slotsgrus mv. Jeg undgår dog helt bar jord, da de hurtigt bliver smattede. Se her, hvordan du laver dine egne trædesten/fliser.

Hvad med at flytte noget af haven ind?
Hvis pladsen ude er træng, kan du overveje at dyrke lidt inden døre. Meget kan dyrkes inde. En plante behøver lys, vand, næring og rette temperatur. Og ikke mindst en bestemt dybde og plads, - helt an på sort. Hvis de betingelser er til stede, kan du dyrke nærmest alle steder. Hvad som kan dyrkes inde, dyrkes faktisk inde i vores hjem. Udover mini-drivhuse med frø til forspiring, dyrker vi krydderurter, forårsløg, hvidløg, spinat, salat, artiskok mfl. Inden døre, i vindueskarme, på gulve og stiger. Gør du dette til én af dine specialiteter, kan du købe special lys, så du også kan dyrke grøntsager i løbet af vinteren, hvor lys er en mangelvare.

Hvordan er din jord? Har du en god jord-balance, - er det en sur jord?
Afklar gerne dine jordforhold på forhånd, og få jorden afbalanceret inden du går i gang med at dyrke på den, så den passer til dine afgrøder. Jo, - det lyder lidt omstændigt, - men ikke så meget som du tror. Er din jord af en meget genstridig forfatning – dvs. fx lerholdig eller ultra sandet - kan et højbed med tilførsel af indkøbt humusrig jord og staldgødning og kompost hjælpe dig. Læs mere om jord og jordforbedring her.

Her er det vigtigt, at der tages hensyn til et af de kommende punkter, ”plantelisten”. Det er vigtigt at dine bede, uanset om der er tale om plane bede eller højbede er placeret så dine planter kan trives. De fleste planter trives med sol og ikke direkte vindblæst. Du kan ikke undgå skygge, - men (næsten) ingen afgrøder trives i fuld skygge. Så kend din have mht. sol/skygge, og tag det med i dine planlægning mht. placering. Det næste er så, det praktiske aspekt. Hvor er det mest hensigtsmæssigt? I forhold til skur, vandforsyning mv.. Gamle træer kan sagtens beskæres, - men pas på med at rydde det hele, før du har tænkt alle mulighederne igennem.

Bedene må gerne hæle lidt, - men kan selvfølgelig ikke skråne for meget. Vi har en let skrånede have, men ikke voldsomt. Til gengæld har vi flere ”volde” i haven. Min erfaring ér, at det ikke ”bare” lader sig gøre at dyrke på disse. For at jorden skal blive der, og ikke rasle ned, skal den ”stampes” forholdsvist hårdt, hvilke planterne i nyttehaven sjældent bryder sig om. Når de så er kommet op, vælter de. Så, konklusion er, - har du en stærk skrånende villahave, skal du overveje at lave en ”terrasse-løsning”. Som i øvrigt er en umådelig smuk løsning.

Lav en planteliste, med de afgrøder du og din familie kan lide. Det er altid sjovere at dyrke noget man ser frem til, frem for noget man bare dyrker, for at dyrke det der skal til for at være selvforsynende. Det vigtigste ér trods alt, at det er sjovt og man glæder sig til resultatet. Der skal selvfølgelig dyrkes afgrøder som tåler det danske klima, - eller i hvert fald planter, vi kan tilbyde de rette betingelser. Hvad der kan plantes tager selvfølgelig udgangspunkt i din have, om du har et drivhus, plads inden døre til forspiring, solrige læ steder osv.. Ud fra din planteliste og aktuelle og planlagte bed-situation, beslutter du hvilke afgrøder der skal være hvor. Typisk vil du ende ud med dine favoritter, - og noget du har specialiseret dig i alt dyrke, du bare ved virker for dig, smager godt.

Læs op på de valgte planter, - og se om der er noget du skal tage højde for, og noter dig, hvornår hver enkelt plante skal forspires og/eller skal i jorden på friland, i mistbænk eller drivhus. Det hører med til en god planlægning at vide hvornår du skal i gang, med hver enkelt afgrøde.