Grundmetode, GM

Her en grundmetode på garvning af dine egne skind. Det kan være sig kaninskind, lammeskind og andre typer skind. 

1. Børst og vask så skindet

Børst i hurtige bevægelser uden at gå i dybden, det værste snavs ud af skindet. Fjern derved hø mv.. Vask derefter dit skind grundigt i rigeligt håndvarmt vand. Efter en grundig vask, tilsættes sæbe til badet. Lad skindet ligge lidt i dette bad, således at alt skidt og blod opløses. Lad evt. ligge til dagen efter.

2. Skyl

Skyl skindet fri for sæbe og snavs. Skindet skal være så rent, at du gider at arbejde videre med det. Skindet vaskes én gang mere senere, - så vær ej heller for kritisk.

3. Rens huden

Skær skindet til, så de værste løsthængende lunser fjernes. Fjern så sener, fedt og kød fra kødsiden. Dette kan godt tage lidt tid og kræver lidt tålmodighed og ikke mindst knofedt. Læg kræfterne i, og brug en skarp kniv til at løsne senerne. Pas på med ikke at skære hul i skindet. Bliv ved, til huden er ren og glat. Det er klart en fordel at fugte/vande dit skind undervejs. 

Kommer du til at skære hul, går det nok. Så syr du det blot sammen efter garvningen imens det stadig er vådt. 

4. Vask skindet

Vaske endnu engang skindet grundigt i håndvarmt vand, tilført en god portion sæbe. Du skal nu have det sidste skidt ud.

5. Garv skindet

Bland ingredienserne til garvningen - dvs. alun og salt, grundigt sammen med 10 l. vand. Vandet skal være håndvarmt, for at opløse salt og alun. Brug gerne en balje, en tønde eller bare en spand med låg. Når blandingen er ordentlig rørt sammen, lægges skindet ned i blandingen så det er helt dækket. Sørg for at der ikke er luft under skindet eller mellem evt. folder. Er der det, kan hårene ende med at falde af.

Læg låg på beholderen. Et låg kan også være en sæk ol..

6. Hvile

Lad skindet garve i garvningsvæsken i 10-14. dage. Rør dagligt i væsken mellem 1 til 3 gange dagligt. Det er vigtigt at røre i spanden, så vandet ikke rådner, og du sørger samtidig for, at der ikke er luft under skindet og mellem folder. 

7. Skyl og tør til semi-tør

Efter de 10-14. dage, tages skindet op. Skyl det grundigt for garvningsvæsken og hæng det til afdrypning.

VIGTIGT: Skindet skal endelig ikke være helt tørt, blot så tørt, at du kan tage det inden for. Tørre det først op, kan du ikke længere blødgøre det!

8. Sy huller

Har dit skind fået lidt huller i processen eller da skindet blev taget af lammet/dyret, syr du dem nu med alm. nål og sytråd, som passer til dit lams/dyrs farve.  

9. Blødgør skindet - fedtgarvning :)

Blødgør skindet med en blanding af æggeblommer og olie. Blandingen smøres på kødsiden. Pas på med æg på selve pelsen. Fold herefter skindet sammen, kødside mod kødside, så skindet kan ligge 1 døgn med denne blanding, uden at blive angrebet af fluer ol.. Dette er første del af blødgøringen. Det skal ikke vaskes af. 

10. Blødgør skindet under tørring - stræk det! - og husk pkt. 11.

Skindet vil trække sig sammen og kødsiden blive mørk under tørringen, - og gør du ingenting, vil det blive helt stift. Det er det du modarbejder ved at strække dit skind. Ved at strække det, hiver du i princippet fibrene over, som gør, at det bliver blødere (Helt blødt, hvis du er grundig). I processen bliver kødsiden "hvid". Og det er det vi ønsker at opnå. 

Stræk derfor skindet mellem 5-10 gange dagligt, eller mere, hvis du orker det, imens det tørre videre, uden at ødelægge dine syninger. Brug gerne en genstand til at strække skindet ekstra "hårdt" ud med. Fladt afrundet bat ol, er velegnet. Husk at komme helt ud i kanten. Dette gøres i 5 dage, eller til skindet er tørt.

Den metode jeg bruger, er dels at rykke i det på tværs (Meget faste og hårde ryk) - dels at stå på det og hive hårdt. Jeg strækker også kødsiden hen over en stoleryg. Alt hvad du kan finde på, for at strække det helt hvidt på kødsiden, er gavnligt for blødgøringen.  

11. Mere blødgøring - slib det!

Efter du har strækket skindet løbende, er det tørret mere og mere. Forsøg dig frem, i forhold til, hvornår du kan slibe på det. Så snart du kan slibe på det med sandpapir, tilføjer du dette, som en del af blødgøringsprocessen. Det er nu du fjerner de sidste små sener ol.. Det skal stadig ikke være helt tørt. Her menes: Du sliber det hvor det er tørt, men venter ikke til det er helt tørt overalt. Det er typisk fugtigt midt over ryggen (Hvor fået har haft sine skuldre). Du sliber løbende de tørre områder.

12. Tørring og sidste tilpasning

Når du har strækket og slebet kødsiden - helst over en lille uges tid, - og det er helt hvidt og blødt på kødsiden, og helt uden sener ol. er det tid til, at hænge skindet til endelig tørring, så det tørre helt op. 

Jeg plejer her, at skære den yderste kant af hvis den er blevet tør. Det drejer sig allerhøjst om nogle millimeter. Men det gør sindet pænere, at det bliver let afrundet, og denne tørre kant skåret fra. Skær med en skarp kniv, fra kødsiden tæt langs kanten. 

PS: Er dog ikke altid nødvendigt :)

13. Børstning

Slutteligt børster du dit skind, uden at være for krakilsk. Det er ikke meningen at pelsen skal forsvinde fra det nygarvede sind, så gør det rimeligt varsomt, men dog systematisk over hele pelsen. Jeg bruger en hundebørste, hvor jeg starter udefra og bevæger mig indad. Dog ikke hvis jeg ikke ønsker at "ødelægge" en struktur i pelsen, hvor jeg gerne vil bevarer "tot-looket". 

Med mine spælsauskind, undlader jeg dog tit at børste, fordi jeg godt kan lide det helt tottede look.