Det er hyggeligt med gæs, - og de smager virkelig godt. I den selvforsynende have, må gæs først og fremmest være en del af husdyrsbestanden for kødet skyld. I modsætning til pasning af havehøns som bidrager med en lind strøm af æg. Derfor vil fokus her alene være på opfedning af gæslinger, samt pasning og pleje af ungfugle. 

Jeg holder selv utroligt meget af gæs. De er tæt ved at være mine ynglingsdyr. Og jeg nyder virkelig deres tilstedeværelse imens vi har dem. Vi har dem, som ovenstående fortæller, kun som slagtedyr, - og vi har derfor ikke avlsdyr hjemme selv. Derfor er de kun en del af vores liv, hen over sommeren, fra vi køber dem færdigudklækkede, til de bliver slagtet, ca. 5 måneder gamle. 

Vores lille flok gæs på marken. Idylisk ser det ud, når de går rundt blandt fårene. 

Lidt om gæs - inden du anskaffer :)

Sociale dyr, som støjer... 

Lidt generelt om gæs, som er værd at vide, og vigtig info inden du anskaffer dem ér, at de er sociale dyr, - dvs. flokdyr (Du skal min. have 3 stk.) - som kalder på hinanden. Gæs er derved lidt mere støjende end høns. Og er du dine gæslingers "madmor", vil de helt sikkert kalde på dig, når de ser dig. Og bliver de foskrækkede eller opdager noget nyt, giver de også lyd af sig. Èr det i haven du har dem, kan de for nogle derfor være generende. Deres lyd er lidt skarp, og de kan sagtens finde på at snakke (Kalde på hinanden) tidligt om morgenen kl. 3.30. Derfor er det værd at overveje, hvis du har pladsen til det, - at have dem lidt væk fra huset. Og ikke lige op ad naboens hus. Det er ikke for sjov, at de har været holdt som vagtdyr i gamle dage. Netop af samme årsag, har jeg filmet vores gæs, som de ter sig,  i haven :) På marken, går det bedre :). 

Som nævnt er de sociale dyr. Og mere venlige end man skulle tro. Er du deres madmor og haft ansvaret for dem i den første levetid, vil de meget gerne hen til dig, når de ser dig, og følger dig også, hvis du er ude i haven, for at rydde op, - fjerne ukrudt, eller hvad du nu laver i haven. Det er ret hyggeligt. Man kan på den måde, både have alle hønsene og også gæsene gåene efter sig. Og de vil sikkert også nusse dig, - tage dig i tøjet osv.. Super hyggeligt. 

Udfordingen her kan være, at du måske bliver lidt træt af, at have dem rendene efter dig. Måske bliver du træt af, at de kalder på dig. Har du dem i et dyreområde, vil de - så snart de ser dig - forsøge at komme over til dig, - også selvom de ikke kan. Så det er nogel af de ting du skal vide, inden du anskaffer dem. Til gengæld kan du så glæde dig over at de er søde dyr, og faktisk også er ret charmerende.

Dam

Har du en dam, behøver du nødvendigvis ikke at indhegne den. Og du behøver heller ikke at lave én, fordi du har fået gæs. Vores har det fint med at ligge ved dammene, - hvilket de virkelig nyder, - og også spise og nippe fra dammene og deres planter, - men at være i dem, nej - det foretrækker de ikke. Jeg har ikke set mine egne gæs bade, men hører, - og derfor nævnes det her - at de i korte stunder., kan lide at bade. De gange vores har "forvildet" sig ned i en af vores damme, har de gerne ville hurtigt op igen. Og man lære hurtigt sine gæs lyde. Så jeg har været ude kl. 01.00 om natten, og hive 3 gæs op af en af vores damme, fordi de havde svært ved at finde vejen op i mørket (Og det kunne høres :)). På den måde, er tamgæs anderledes end ænder, som skal have en lille dam (Balje er også fin). 

Flyveri

Tamgæs flyver normalt ikke. De er meget tunge dyr. Skulle du dog være bekymret eller fornemmer du, at dine gerne vil flyve, kan du vælge at klippe det yderste af fjerene på den ene (eller begge) af deres vinger. Det gør ikke ondt på fuglen, og derved et helt uskadeligt indgreb.

Vegetarer

Gæs er i øvrigt vegetarer. Så tænk det ind, når du laver deres indhegning. Er det på en mark, er det intet problem. Er det i haven, bør du gøre dig dine forholdsregler. Ligger du fx din indhegning op ad en bøgehæk, vil fuglene spise alt løv i den højde de kan nå med deres lange hals, - de vil på samme måde gå efter blomster og blade, - herunder alt dit grønt i din køkkenhave, siv i søen ol. Så tænk det ind, inden du ikke har nogen blade på dine planter :).

Indhegning & læ

Tamgæs er nemme at holde bag forholdsvist lave hegn. Har du anlagt en have, med alm. hundegen omkring, burde du derved være godt sikret. Har du dem på en mark, er fårenet fint. Vi har tråd på marken, men det er ikke for gæssenes skyld. Gæssene flyver ikke (Jf. ovenstående omring flyvning). 

Gæsene er dyr, som ofte ikke søger ly - og slet ikke for en almindelige byge. Deres fjer får fint regnen til at prelle af. Derfor syntes jeg alligevel, at muligheden skal være der. Så sørg for, at dine gæs kan søge ly og have et tørt leje, hvis de søger det.

Slagtetid

Normalt slagtes en gås når den er ca. 20 uger gammel, an på hvilken slagtevægt du ønsker dig. Gaser er større end gåsen, og kan derved slagtes hurtigere. Har du en flok på 3 stk., må du dog slagte alle på samme tid, så du ikke efterlader en enlig gås alene. Det ville være synd.

Det er vigtigt at tænke på slagtevægten, da det er vigtigt, at du får den "form" du har brug for i din selvforsyning. Hos os, hvor vi typisk er 3-5 personer til spisning og i øvrigt kun har en alm. ovn, skal vægten gerne være omkring 3-3,5 kg.. Den slagtevægt opnås med en gase på ca. 12 uger.

Skal du have en helt stor gås til jul, kan du få en slagtevægt på ca. 4,5 kg. ved at lade dem græsse til de er ca. 5 måneder gamle.

Og der er ligeledes nogle, som lader dem gå endnu længere. 

Læs mere om slagtning og opskæring ved at klikke her.

Pasning af gæslinger

0-3 uger gamle

I den selvforsynende villahave, kan det være du skal springe lidt hurtigere til en opfedning, - så du i stedet for at avle dine gæslinger selv, køber dig til dem. De er ikke ret dyre og kan fås på hønseri til ca. 85 kr./stk..

Har du plads til et fuglepar, er det selvfølgeligt sjovt at avle dem frem selv. I villahaven med begrænset plads, er metoden med køb af gæslinger til gængæld nem og du slipper for en masse bøvl, med store fugle som skal overvintre. Du slipper dermed for etablering af mere stationære forhold. Desuden kan det være rart at nøjes med fx. 3 gæslinger, frem for at skulle have dels forældreparret, dels en masse gæslinger. Det kan der nemlig være meget arbejde i, - ikke mindst fordi de store fugle sviner mere end de små. Det kan hurtigt tage overhånd i en villahave. Bor du ppp en gård, har du selvfølgelig helt andre muligheder, end os med en villa.

Er du i tvivl, så start med at prøve med 3 gæslinger, og se hvad du syntes. Og beslut senere, om du skal have gæs mere permanent. Når jeg skriver 3, er det fordi gæs er flokdyr. 3 stk. er dermed uden undtagelse min. antallet.

Har du ikke et gåsepar til at passe gæslingerne, betyder selvfølgelig også, at du får lidt mere arbejde med etablering af varme til de helt nyudklækkede daggamle gæslinger, du til gængæld kun skal have i ca. 5 måneder, - den tid det tager at fede gæslingerne op. Resten af året, kan du glæde dig til næste år, hvor du frit kan vælge en ny flok gæslinger eller måske noget helt andet, an på hvad du har lyst til, til den tid. Det kan være du næste år hellere vil fede nogle ællinger op.

Gæslinger skal i de første ca. 3 uger af deres levetid, have adgang til en varmelampe, som giver dem den varme, deres gåsemor ellers ville have givet dem, imens deres fjer udvikler sig. De er nøgne, men får hurtigt dun, som ligeledes hurtigt udvikler sig til rigtige fjer.

Varmelampenm kan heldigvos købes i butikker som Danish Agro ol., til rimelige priser.

Varmelampen skal afstemmes, så fuglene ligger i nærheden af den - gerne lidt uden for lampens midte, - ca. 34C bør være fint. Ligger de ret under lampen, kan det dog være, at den ikke er tæt nok på gæslingerne, som har det for koldt. Derfor er din opgave i starten at justere på lampen. Dette ligeledes som fuglene bliver større. De vokser hurtigt, og vil på bare 3 uger, få en størrelse som bevirker, at de støder ind i lampen når de rejser sig, - og har måske brug for at den hæves lidt.

I den periode, kan det være smart at holde dem i et stort kaninbur eller specialfremstillet boks i et værksted ol., således at der stadig er lidt styr på dem. De må ikke kunne ”fare vild” og ikke kunne finde tilbage til varmelampen, fordi buret er for stort. Så du skal sikre, at de har begrænset adgang til bevægelse. At bo ude, er slet ikke på tale i denne periode. Ikke mindst fordi gæslingerne ikke selv kan finde ly. Og de tåler ikke træk.

Grundet gåsens fordøjelsessystem, passere foderet hurtigt gennem den, og der vil komme en del ud af den anden ende. Det sætter krav til hyppige rengøringer af buret/boksen, og skåle skal ligeledes skyldes og vaskes flere gange dagligt. Hvis du laver en madras som kan suge væsken, kan du i perioden nøjes med at strø ca. 2 gange dagligt med spåner, evt. iblandet lidt halm. Det betyder, at du i princippet lader alt blive i buret, og kun lægger oven på. Det kan selvfølgelig kun ske, hvis det er praktisk muligt, hvilket kan være svært i et almindeligt kaninbur.

Det er vigtigt i den første tid, at sørge for rigeligt med vand og mad til de små. Vand og mad gives ad libitum. Gæslinger skal, som hos alle svømmefugle, have vand serveret i en højde, som gør det muligt for gæslingen/gåsen at stikke hele næbet og hovedet ned i vandet, - således at den kan rense sine næsebor og ikke mindst øjne. Har du ikke set det før, ser det sjovt ud. Gæslingen stikker hele hovedet ned, og ryster hovedet. Og drikker derefter lidt. Det sætter krav til at vandet dels forbliver i skålen (ikke vælter ud og forbliver i en bestemt vandspejlshøjde), dels at vandet holdes rent. Der er ingen tvivl om, at gæslingerne gør vandet snavset på meget kort tid. De spiser typisk, og med mad i munden, stikker de næbet ned i vandet. Så skiftes vandet ikke, risikere du, at de får øjenbetændelse. Noget helt andet ér, at det kan være en god ide at tage bestik af valg af skål. Gæslingerne er enormt klodsede, hvilket bestemt ikke er en overdrivelse. De vælter dermed nemt vandet, hvis skålen ikke er tung nok, - eller skålen ikke er kilet ordentligt fast. Så snart gæslingerne er høje nok, kan det dermed anbefales at gå over til at tildele vand i en spand.

I denne periode (0-3 uger), skifter jeg normalt vandet hele 3 gange dagligt, - og også mere, hvis jeg har mulighed for det, og kan se, at de igen er beskidt. På den måde forhindrer jeg fuglene i at få øjenbetændelse. Men det betyder også, at man er meget på i starten.

I forhold til valg af foder, skal de i den første tid, blot have startfoder, - principielt det samme som gives til daggamle kyllinger. De fodres som nævnt ad libitum, og æder lystigt af dette foder. Fuglene vil hurtigt skyde i vejeret rent vægtmæssigt. De udvikler sig enormt hurtigt, næsten så deres ben ikke kan nå at følge med. De vil i starten derfor være kluntede og ligge meget ned. Hvis vejeret ellers tillader det, kan du i slutningen af perioden derfor med fordel tage dem med ud på små ture på grønt græs. Det vil de helt sikkert elske og det vil være sundt for dem, at komme i gang med at rør sig mere end i boksen. Når de ikke er ældre, og stadig er varmekrævende, vil det være fint at begrændse turene, så de ikke bliver kølet for meget ned i starten.

Gæs er som nævnt tidligere vegetarer og elsker grønt. De har et godt syn, og kan dermed selv finde det gode græs og løv.

Fra 3 uger og op

Gæslingerne kan nu komme mere permenent på visit ude. Når gæslingernes fjer er så udviklede, at de mere eller mindre næsten har blivende fjer, kan de være ude hele dagen. Det giver dem større bevægelsesfrihed, og de lærer hurtigt hvor mad og vand er. Pas dog på med at udsætte dem for, for dårligt vejr, før deres fjer er endeligt udviklede. De går ikke selv i skjul.

Når fjerene er udviklede og vejrprognosen siger tørre nætter i en god periode frem, lader du dem blive ude også om natten.

Forinden udlukningen er det fornuftigt at gå gennem det område hvor de skal være. Skal de være i en indhegning, er det muligvis "gåsesikkert". Er det i haven de skal bo, kan det være du skal bedsikrer inden. Dvs. indhegne de områder, hvor du ikke ønsker gæssene. Vær her opmærksom på, at de som nævnt er vegetare. Dvs. at de også går efter din bøgehæk, hvis du har sådan én. Hos os, har vi derfor, inden for hækken, hvor i der faktisk allerede er placeret ét hundehegn, sat endnu et hegn ca. 50 cm. inde i haven. Sætter du ét op i grønt, er det nærmest usynligt for det blotte øje at se det, men dejligt, at hækken ikke gnaves ned.

Fodring

Når de går ude, vil de finde føde i form af græs og andet grønt selv. På marken kan de fint græsse på friland. Fortsæt dog gerne med at fodre dem med startfoder, således at de får alle de nødvendige vitaminer og mineraler, ikke mindst til deres fjersætning. Foruden vitaminer og mineraler, indeholder startfoderet protein, som gør, at de hurtigere tager på i vægt, end ved kun grøntfodring.

Når de ligner de voksne fugle, dog lidt mindre, kan du supplere fodderet med byg og/eller majs. Eller blot give fuldfodder, som til unge kyllinger. Pas dog på med, kun at fodre med korn og/eller majs. Korn og majs er fyldt med stivelse, og har et lavere proteinindhold end det færdige foder har. Dine dyr vil blive fede, uden at få en god kødsætning. Jeg er delvist uddannet i landbruget, og ved at nogle tyr til korn, fordi det er billigt. Men korn er ikke bare godt, hvis du gerne vil have et godt slagtedyr. Korn kan aldrig stå alene, men som supplement fint.

Foruden færdigfoder og korn, kan suppleres med grønt i form af bladgrønt, kogte kartofler osv.. Ukrudt tager de også gerne, så som brændnælder.

Så snart de er store nok til at græsse på marken, vil de - såfremt du har dem på friland, miste interessen for tilskudsfoderet, og leve af grønt. 

Adfærd

Selvom det er nævnt før, nævner jeg det her igen. Gæs er flokdyr. For at trives skal de have opfyldt deres behov for socialkontakt. De vil bruge meget af deres tid på at ligge sammen, ikke kun som helt små gæslinger, men også som de bliver ældre. 

Du kan derfor ikke have mindre end 3 gæs ad gangen! 

Lav din egen spegepølse

Der findes ikke noget så dejligt, som at spise sin egen spegepølse. En rigtig delikatesse. Her finder du en nem opskrift, som er til at gå til, med koldrygning på weber grillen. Læs mere  her. 

Kast dig ud i dyrehold

Kunne dyrehold i selvforsyningen være noget for dig? Læs her hvordan du kommer i gang, - om alt fra etablering og pasning og pleje til slagtning & opskæring.

Hjemmebryg? 

Hom godt i gang med hjemmebrygning af alt fra godt special øl, vin, mjød, cider til fermenterede drikke som kombucha og ginger beer. Læs mere her.