Grovsorteret uld, klar til at karte.
2. Ulden kartes
Ulden kartes, således at de sidste rester af snavs fjernes, og fibrene rettes ud.
Jeg karter med håndkarter, men kan anbefale, at der kartes med en mere moderne kartemaskine. Des bedre kartet ulden er, des bedre uld at spinde med. Og det er hårdt at håndkarte. Men, jeg gør det stadig efter ca. 5 år med garnproduktion.
Jeg har strikket flere trøjer, af eget garn. Jeg elsker, at bruge den ufarvet, da jeg syntes, at det giver et flot spil.
Denne trøje af hjemmespundet uld, er strikket af kun 1 tråd og i drejet ret. Og desuden er denne trøje med hele ulden fra en spælsauvædder, - den er ikke sorteret. Så den er med både blød underuld og stride dækhård. Men føles stadig rar på. (Kradser ikke). Er man ikke til den "stride" uld, skal man dog sortere dækhårene fra.
OBS: Man kan evt. holde lidt på ulden, så man reder fra spidsen. Og så tager mere og mere med, over på modsatte karte. Allerede nu, fjernes med fingrene knuder, snavs og strå, som kommer frem.
Èn af de helt store ressourcer, man får stillet til rådighed som hobbyfåreavler, er uld. Det er virkelig en fantastisk ressource og har du til og med valgt fårerace efter din kendskab til fårets uld og gode uld-kvalitet, er det kun endnu bedre.
Vil du gerne udnytte ulden til garn, kan det derfor være en god ide, at sætte sig rigtig godt ind i fåreracens egenskaber mht. netop uld. Noget uld er blødt, noget er ”vattet” og andet er længere og stridere.
Nogle fåreracer som bl.a. vores spælsaufår, har begge dele, - både blødt underuld og det mere stride dækhårdslag. Og ulden kan til og med blive så lang, at den kan være svær at håndtere. Så her kan det svare sig, at klippe ofte (Rettidigt - og min. 2 x årligt), og sortere i ulden, inden der spindes, så de lange dækhår, tages fra.
Men selvfølgelig an på, hvad garnet skal bruges til. Jeg strikker nemlig også af det hele, helt uden at sortere mellem dækhår og underuld, og det fungere fint i en trøje, - meeen, resultatet er jo så knap så blødt, som det kunne have være blevet. :)
Mange sender deres uld til spinderi, hvilket også er en mulighed. Der er forskel på det garn man får lavet på spinderi, som ligner det man køber i en garnbutik, og det man spinder selv. På spinderi, bliver garnet med garanti 100% jævnt. Når man ser de store nøgler af naturfarvet garn f.eks. ved besøg i Sagnlandet Lejre ol., er det ikke hjemmespundet uld. Det tager tid at spinde sit eget garn, og der skal mange timer til, inden man kan virkelig i krig med at farve en masse hjemmespundet garn, i mange nuancer.
At farve garn er også en fantastisk hobby, - og vil man det, kan man derfor overveje, at sende alt ulden til spinderi, så man har en stor mængde af farve af.
Hvis du tvinder dit garn - dvs. tvinder flere tråde sammen, bliver det mere a la den gode kvalitet, du ser fra spinderi. Det jævner garnet ud og gør det stærkere og tykkere.
Når det er sagt, er det sjovt at spinde selv. Lidt tidskrævende. Men absolut sjovt, og uldgarnet bliver et unikaprodukt, som ikke kan købes nogen steder. An på dine får, får garnet også sin helt egen naturlige farve, med et skønt spil af nuancer. Bare det i sig selv, er en kæmpe kvalitet.
Her min guide, til hvordan jeg gør.
Uld, nyklippet og uvasket
Her en grundmetode til spinding af uld.
OBS: Jeg vasker først ulden efter spinding. De gør, at den er rig på lanolin, og gør, at den er nem at arbejde med. Men også mere beskidt, end den vaskede. Hvad man foretrækker, er en smagssag. :) - er ulden helt uden lanolin, kan der købes lanolinolie. Jeg har dog aldrig selv forsøgt mig med det.
1. Sorter ulden
Den uld som er ulækker, fyldt med afføring, filtret eller med meget små hø- og eller plantedele, kasseres. Store strå fjernes. Noget skidt kan kartes ud, - men det tager lang tid, hvis ulden er fuldkommen indfiltret med små strå-dele ol.. Derfor skal der grovsorteres.
Normalt vil den uld som findes på bagendens sider og under fået ikke være anvendelig, så det uld kassere jeg allerede når jeg klipper fået.
Garnet fra trøjen her på siden, er strikket med denne uld, fra vores gamle vædder i sølvgrå. Her er den kartet og klar til at blive spundet.
3. Spinding
Når ulden er kartet, er du klar til at spinde.
Grundlæggende handler det om, at ulden snos sammen, og derved danner en snoet snor. Den vil typisk være ujævn, som sæsonen starter op, og blive mere og mere jævn, som spindingen igen kommer ind under huden. Og det gør den hurtigt. Så er du ny, så hold ved. Du lærer det. Og vigtigt. - Det gør ingenting, at den er lidt ujævn. Det er unika, og kan være en flot ting. Og vælger du at tvinde flere garn sammen, jævner det ujævnhederne ud.
Jeg spinder på rok. Men håndten virker også fint.
Det er vigtigt, at lære sin rok at kende, - og ikke alle er ens. Min er en "gammel sag". Her en guide, som kan bruges til en nogenlunde magen til. Meget er ens mellem modellerne, men jo ikke alt. Så det må du bære over med her.
Spinderok-guide, ved brug af den gamle type :)
Det store hjul, ruller tråden (Garntråden) op på spolen og snurre det sammen.
Lige bag spolen hvor uldsnoren rulles op, - som en del af spolen, sidder også en "klinge"/et hjulet. I den løber en fiskesnører, til et håndtag, som kan drejes på. (Se næste billede).
Her håndtaget, med fiskesnøren. I den modsatte ende, er en lille fjeder. (Ses til højre)
Her testes hvor stramt håndtaget med fiskesnøren skal være. Hvor hurtigt hives den hvide snor (Kødsnor) ind? Det handler om at finde balance i tingene. Du skal også kunne følge med. Og ulden skal kunne nå at blive snoet, inden den hives ind.
Det kan svare sig at "lege" lidt med det, og derved få en fornemmelse for, hvordan hjulene arbejder, og deres indbyrdes indvirkning på hinanden. På hvor hurtigt snoren hives ind (Hjul på spolen med fiskesnøren), og hvor stramt der snos (Det store hjul).
Spindeguide m. brug af rok
Dernæst ind gennem det lille hul Forest og ud.
OBS: Som du spinder garnet op på spolen, flyttes garnet ind på en ny krog, så garnet fordeles over hele spolen.
Her ses, hvordan der holdes fast forrest, så ulden ikke får lov at spinde op af sig selv. Imens "løsner" jeg ulden bagtil, så jeg har en fornemmelse af, hvad jeg vil spinde op.
Når jeg føler, at ulden er i den tykkelse, jeg vil spinde op. holder jeg fast nederst, og lader spindet, snurre ulden sammen. Men ikke længere, end jeg har kontrol over.
OBS:
Knækker din uldsnor, løsner du blot de yderste fibre, og lader dem sno sig sammen, med nye løse fibre, for næste karteulds tot.
Garnet vaskes i rigelig håndvarmt vand tilsat sulfo (Opvaske middel). Udover at fjerne snavs/fedt, får det garnet til at "filte sammen" og stoppe med at "snurre". Lad blive i ca. 30 min.
Herefter skal det blot tørre. Her på billedet surrede garnet ikke længere, og kan blive på, til det er tørt.
4. Tvinding af garn
Du kan vælge at lave garnet tykkere, og derved stærkere ved at tvinde flere tråde sammen. Derved bliver det samtidig mere jævnt.
Du tvinder ved at bruge 2 eller 3 spoler (Tråde), som snurres sammen på en ny spole, ved at kører rokken modsatte vej. - Dvs. at hjulet kører mod uret!
OBS: Dette skal gøres inden du vasker din uld.
Der findes ikke noget så dejligt, som at spise sin egen spegepølse. En rigtig delikatesse. Her finder du en nem opskrift, som er til at gå til, med koldrygning på weber grillen. Læs mere her.
Kunne dyrehold i selvforsyningen være noget for dig? Læs her hvordan du kommer i gang, - om alt fra etablering og pasning og pleje til slagtning & opskæring.
Hom godt i gang med hjemmebrygning af alt fra godt special øl, vin, mjød, cider til fermenterede drikke som kombucha og ginger beer. Læs mere her.