Opdateret 15.01.2021
Jeg har altid lært fra min barndom, at planter i nyttehaven ikke må dyrkes samme sted år efter år, og har derfor altid praktiseret, at en bestemt grøntsag – dvs. en bestemt familie af grøntsager, ikke må dyrkes på samme sted året efter, og at der allerhelst skal gå 4 år, inden en grøntsag, fx kartofler og kålsorterne vender retur til bedet igen. Dette for at undgå sygdomme, som er svære at komme af med, hvis de først får rigtig fat.
En sygdom som er mild på første året, vil ofte blive kraftigere på 2. året og så fremdeles.
Inden for en familie ligner grøntsagerne hinanden mht. modtagelighed over for sygdomme. Derfor er du nødt til at inddele bedene som angivet, - og 4 bede kan gøre det, men har du mulighed for at lave flere, er det kun en fordel.
Nogle praktiserer at have et bed, blot som ”grønt-bed” hvert år. Det gør vi ikke. Men metoden kan være god og gavnlig, hvis du har rigelig plads. Grøntbedet tilfører næringsstoffer til bedet, hvis du lader planter som optager kvælstof vokse, og ved deres slutteligt, tilfør bedet kvælstoffet retur til bedet, ved at lade planterne blive i bedet – dvs. at de graves ned og tilføre næring til jorden. Planter som derved ikke påvirker dine grøntsager negativt.
Dine grøntsagsbede kan opdeles på flere måder. Højbede er nemme at have med at gøre, da de i sig selv er opdelt. Dyrker du på plan jord, kan du anlægge stier – trampestier, fliser ol, - så du sikrer en klar opdeling.
Følgende spørgsmål rejser sig. Hvilken rækkefølge i sædskiftet er bedst – og er der overhovedet en rækkefølge, at følge?
Man kan sagtens blot lade de fire bede skifte rundet, som et rullende sædskifte, uden at spekulere over, hvilke afgrøder, som ligger efter hinanden, - men… når det er sagt, så jo – der er faktisk nogle tommelfingerregler, - og hvorfor ikke udnytte dem, når de ikke tager længere tid at praktisere.
Min store inspirationskilde er helt klart John Seymour, og derfor vil jeg nævne, nogle regler han har defineret.
Hvad betyder det så? Det betyder, at du kan lave den opdeling, som er beskrevet til højre, og få den bedste udnyttelse.
Rodfrugter:
Løg, porre, asparges, pastinak, persillerod, gulerod, knoldselleri, selleri, fennikel, hvidløg
Kartofler:
Karoffer, squash, tomat, chili, peberfrugter & aubergine, finnikel, hvidløg
Når kartoflerne graves op, plantes squash. Mange tænker ikke over, at tomater hører til kartoffelfamilien. Plant aldrig tomater samme år i drivhuset, år efter år!
Kål:
Hvidkål, rødkål, blomkål, bladkål, kålrabi, kinakål, palmekål, blomkål, grønkål, radiser, majroer, brøndkarse, broccoli
+ evt. ærter og bønner
Du kan faktisk godt så ærter og bønner her. Kål kan lide kalk. Så mål surhedsgraden, og tilfør kalk inden plantning (kan også gøres om efteråret, året forinden).
Blandede + bælgplanter
Spinat, rødbede, salat
Bønner, ærter, sølvbede, bladbede, agurker & courgetter, græskar, artiskok, jordskok, majs
Kål kan sent på sæsonen, plantes, hvor bælgplanterne stod. Og flyttes dermed til det sted, hvor de skal stå året efter.
Spinat og salat kan dyrkes over flere omgange
OBS:
De flerårige planter, kan selvfølgelig ikke flytte plads, og plantes derfor ikke i bedene.
Vil du gerne have et større udbytte af din hjemmeproduktion i køkkenhaven, skal du igang med højbede. I højbede kan du producere mere effektivt. Læs hvordan her
Fermenter dine kål, og få kålen tilat holde længere. Med denne dejlige velsmagende grundmetode, kan du hurtigt lave dine egen kraut. Læs hvordan du gør her.
Sådan garver du skind! Gav dine egne skind og få dejlige lamme & kaniskind til stuen. Læs hvordan her.