Ja, hvis du har opbagning fra din familie. Kaniner er næmlig enormt nemme at have og jo bestemt ikke ret pladskrævede. Vi har altid elsket at have spisekaniner, men... mange danskere har desværre glemt, at kaniner i gamle dage var helt almindelig spise, og har fået et lidt "disney-fiseret" forhold til bl.a. kaniner. Og du skal derfor vide, at kaniner er én af de dyreracer i selvforsyningen, folk af og til har en holdning til. Jeg plejer at spørge dem som har indvendinger i mod at spise kanin (Syntes det er synd ol.), om de er veganere. Hvis de ikke ér veganere, og kan finde på at købe en kylling i netto, mener jeg, at de er nogle hyklere. De vil hellere spise en kylling som har levet et kummerligt liv, end at spise nuser eller ninus, som har haft et fantastisk liv.
Friskslagtet kanin = 2,2 kg.
Hvis du ikke har meget plads, men stadig har lyst til at supplere din selvforsyning med kød, kunne det være, at du skulle prøve at holde kaniner som spisekaniner. At have kaniner, er noget af det nemmeste du kan have. De er ikke ret pladskrævende og er både lette at fodre på og ikke mindst lette at håndtere. Derfor anbefaler jeg alle selvforsynende, medmindre de er veganere, at prøve det af, og se om det ikke også er noget.
Før i tiden var det helt normalt at spise Kanin i Danmark, og dermed helt naturligt at have kanin på menuen. Det er det desværre ikke i dag, selvom kaniner er en udsøgt spise, som til og med er kød i den sunde ende. Kødet er velsmagende, lyst og magert med de sunde fedtsyrer.
Der er stadig nogen som vrænger på næsen, når man fortæller, at man spiser kanin. "Jamen det er jo et kæledyr", kan folk finde på at sige. Jeg har det godt når jeg sætter tænderne i Ninus, og ved at den har haft et godt liv. Samtidig er det klimavenligt og sund. Har du børn eller børnebørn, har børnene helt sikkert nusset om Ninus og kælet om ham. Han har med andre ord, haft det som blommen i et æg. Det er mere end man kan sige, om den slagtekylling, som traditionelt ligger på middagsbordet.
Selvom vi i DK ikke spiser meget kanin, importeres vi dog stadig iflg. Dansk Kaninavlerforening hele 20 tons kaninkød fra bl.a. Frankrig. Disse kaniner vil oftest være bur-kaniner. Så vælg at fodre dine kaniner op selv. Og hvis du gerne vil prøve kaninkød af inden du starter op, så køb én fra en lokal avler. Den lokale avler må ikke under normale omstændigheder selv tage din kanins indvolde ud, - så lær hvordan du gør. Så vil avleren kunne sælge til dig i ny og næ, uden selv at få problemer med myndighederne, til du får gang i din egen avl :). Læs her hvordan du gør.
Fortæl dine børn, at avlskaninerne er jeres kælekaniner, som i beholder - og at ungerne skal spises senere på sæsonen. Det kan børn sagtens håndtere.
Vi har slagtekaniner on-of. I nogle perioder kan jeg finde på, slet ikke at have kaniner. I andre perioder har jeg rigtig mange. Som regel har jeg slagtekaniner i 4 år i træk så 1 sæsons pause, - så på den igen. For jeg kan ikke undvære hverken kaniner eller kød. Pauserne kommer i reglen, som jeg prøver noget andet af.
Når du skal vælge en god spisekanin, kan det være fornuftigt at vælge en race af en vis størrelse, med hurtig tilvækst og uden, at kaninen får for stor knoglemasse. Der er ikke meget fornuft i at vælge en lille race, da det jo netop handler om at få et ordentligt stykke kød, som kan serveres for hele familien. Dværgracerne ville jeg derfor gå udenom. Til gengæld er alle store kaniner renracede som blandinger (Dog ikke haretyperne) fine. Nogle racer er selvfølgelig ekstra gode, og derfor nævnes de her. Det er kaniner som Fransk Vædder, Tysk Kæmpeschecke
og Dansk Hvid Landkanin. Det er kaniner som er avlet til formålet. Kaniner som er rolige og omgængelige og nemme at håndtere.
Hvis du gerne vil have en race, hvor skindet også spiller ind, skal du måske kigge lidt længere. Der findes skønne racer, som kan begge dele - både give godt kød og har en lækker pels, i mange flotte farver. Ikke at Fransk Vædder og Hvid Land ikke kan det, - men racerne har forskellig pels, og farven vil sikkert også have noget at sige i forhold til dit valg. Fransk vædder findes i et utal af farver fra gule til selanderfarvede, - hvor Hvid Land, jo selvfølgelig kun fås som hvid, idet kaninen er albino. Mange af dem med ekstra lækker pels som Hermelin egner sig ikke som slagtekanin. Som barn havde vi angorakaniner. Her kan du både udnytte ulden og få et fint stykke kød. Er de ikke store nok, må man jo blot putte to kaniner i gryden.
Læs derfor om den specifikke race du har faldet for, så du ved om den passer til dit temperament. Find fine beskrivelser på mange racer hos Dansk Kaninavlerforening her.
Vi har i mange år haft Fransk Vædder og avlet disse professionelt og haft en glad grøn smiley. Det er virkelig en dejlig race med virkelig gode slagteegenskaber. Vi har også haft Belgisk Kæmpe, - jeg syntes blev for meget ben. En Belgisk Kæmpe er kraftigt bygget. Men absolut stadig med godt kød og jo store dyr. I dag har vi både Dansk Hvid Landkanin og Fransk vædder.
En Dansk Hvid Landkanin vejer ca. 4 kg., en Fransk vædder ca. 5,5 kg. og en Belgisk Kæmpe ca. 6-7 kg. Normalt slagter man når kaninen vejer ca. 2/3 af dens slutvægt. Så tænk det ind, i din beregning, i forhold til, hvilken race du vil avle på. Racens slutvægt, fortæller lidt om, hvad din slagtevægt bliver. Nogle kan slagtes efter 3 måneder og også før, andre skal man vente lidt længere på. Og tænk også gerne i det praktiske. En stor race er mere pladskrævende og sværre at håndtere end en mindre kanin. Skal du selv slagte den, - og det skal du som selvforsyner - kan det ikke nytte, at du ikke kan holde den i én strakt arm.
Du skal kunne håndtere dine kaniner.
Som ovennævnte afsnit lægger op til, er det derfor vigtigt at finde en kanin, som heller ikke bliver for stor, i forhold til at du skal kunne håndtere den. Kaninen skal kunne løftes, og skal dermed være så hånd tam, at den finder sig i det. Der er ikke noget værre end en stor sprællende Belgisk Kæmpe, som vil væk og i øvrigt er angst. Det tjener hverken kaninen som skræmmes unødig af din omgang med den, eller dig, som skal kunne håndtere den ved negleklipning, vaccination, dyrelægebesøg, når den skal i løbegård, skal besigtiges eller hvad det nu kan være. Selv dine slagtekaniner skal du have fat i. Om end ikke andet, så ved slagtningen.
Så sørg for at have omgang med dine kaniner, og bær gerne på dem. Tag fat i poterne og væn dem til at blive berørt og holdt om.
En kanin kan blive mere end 12 år gammel, hvis den har de rigtige levebetingelser. De store racer, bliver dog kun 4-5 år gamle. Ude kaniner skal efter sigende leve længere end inde kaniner.
Kaniner har ikke brug for megen plads, men dog plads. En stor slagterace som Fransk Vædder og Belgisk kæmpe, har brug for mere plads en almindelig kanin. En Fransk Vædder har brug for et bur på (min) ca. 1 x 1 meter. Dertil kommer, at den skal have mulighed for at løbe i en løbegård gerne dagligt. Ikke nødvendigvis hele dagen, men i hvert fald i nogen tid. Kan det hele kombineres i ét, er det klart den nemmeste løsning. Har du mange kaniner til selvforsyning, er det dog ikke altid praktisk muligt. Den Hvide Landkanin og kaniner i den størrelse, er mindre end den franske vædder og kan være i et almindeligt udebur.
Der er flere løsninger af bure. Nogle bure er så at sige blot bure med ben, hvor kaninen ikke kommer ned på jorden. Det vil sige, bure uden direkte adgang til løbegården. Andre bure er kombinationsbure, hvor kaninen har direkte adgang til løbegården. Og begge typer findes i utallige udgaver. Begge løsninger er på sin vis udmærket, - hvis det tager højde for de næste udredninger. Kan du give din kanin direkte adgang til et friareal på græs, er det selvfølgelig absolut at foretrække, især når vi snakker sommer. Eftersom vi har med spisekaniner at gøre, er det dog sjældent praktisk muligt med en sådan løsning. Så her må vi tænke kreativt.
Løsningen a la "Fri Kanin" hvor kaninerne kan få fri adgang til et stort fællesrum/løbegård - er ej heller sjældent en mulighed, selvom det ser idyllisk og dermed ideel ud, da vi risikerer, at kaniner kommer til at parre sig på kryds og tværs – og måske med en søster/bror. I selvforsyningen bliver kaninerne ikke neutraliseret. Desuden er kaniner meget territoriale, især når de ikke er neutraliseret, og idyllen kan dermed hurtigt udvikle sig til magtkampe mellem kaninerne, med slåskampe til følge. Du kan til gengæld sagtens holde dine kuld samlet, og ved kønsmodning, ca. 16 uger, enten slagte hannerne eller dele kuldet op mellem hanner og hunner. Det accepterer de fleste ungkaniner. Man må se på mulighederne og finde den bedste løsning for dig og din familie og ikke mindst mulighederne i haven.
Har du valgt første løsning med et separat bur, evt. flere bure, som står rimeligt tæt, måske til og med oven på hinanden, kan du stadig tilbyde dine kaniner luftture. Hvilket du bør rent dyreetisk. Du kan nemt transportere dine dyr til en løbegård og give dem adgang til en kontrolleret frihed dagligt, - ofte til en løbegård som er permanent. Dvs. en løbegård, hvor der er gravet net ned langs siderne, så kaninen ikke kan grave sig ud. Det er en løbegård til luftning, hvor kaninerne kan grave dybt, hvilket de elsker. Du kender dine kaniner og ved hvem som kan komme ud samtidig, og hvem som ikke kan døje hinanden. Denne type løbegård vil ikke have grønt græs. Det vil helt sikkert være spist, for gården er ikke flytbar. Og jorden her, godt vendt rundt med store huller. På den måde tilbyder du dine kaniner afveksling og glæde, selvom de ellers er inde i deres almindelige bur, godt beskyttet mod kulde, nedbør og rovdyr.
Har du et bur du kan flytte på, - så du så at sige kan tilbyde kaninen grønt at spise, kan du normalt ikke tilbyde dine kaniner at grave som i den permanente "luftegård". Det skyldes, at du enten skal grave net ned langs siderne på gården (Den permanente løsning) eller sørge for at kaninerne ikke graver sig ud på anden vis, - med net i bunden. Jeg ville ikke selv turde at anvende løsninger, hvor kaninerne ikke var sikret mod udgravning eller sikret mod hunde/ræve, som også vil kunne komme ind, hvis kaninen kan komme ud.
For at sikre, at dine kaniner får grønt og bliver inde i gården, er du derfor nødt til at sætte tråd i bunden af gården. Hønsenet er nok. Hundehegn til voksne kaniner bedst. Nettet må ikke være så fintmasket, at det forhindre græs og ukrudt i at komme op mellem trådene. Noget tråd vil blot mase disse totter ned. Gør du som beskrevet, kan du flytte rundt på gård inkl. kanin, hvor du bedst syntes det giver mening, - og hvor der så at sige er mest græs. Kan også gøres med gårde uden huse. Gården skal blot forsynes med et lille læ- & skyggeskjul. Valg af hundehegn med større masker, giver kaninen lidt mulighed for at grave, men ikke som i en permanent løbegård. Og måske ønsker du slet ikke at kaninen graver. Når kaninen graver, ødelægger den stedet, og dermed fremtidig vækst af spisegrønt.
Ved valg af løsning, er det samtidig godt at tænke på, at det om vinteren i Danmark, kan være for koldt at færdes direkte på den kolde, måske våde og smattede jord. Her kan første burtype give det vinterhi, som sikrer en god trivsel som udekanin, trods snestorm, isslag og bidende vinterkulde. Uanset hvad, vil der ikke være megen græs at hente om vinteren, og løbegården nu blot gold jord. Og jorden vil ofte være frossen og hård.
Om sommeren, fra forår, når de vinterlignende forhold er ophørt, har kaninerne brug for at komme ned på jorden, så de kan snuse, grave og gerne finde beskæftigelse. Om efteråret, når dagene igen bliver kortere og koldere og hen over vinteren, har de brug for ly og mulighed for at holde sig varme. Løsningen, hvor man skifter mellem sommer og vinter fungerer fint. Og giver kaninerne et godt liv. Er der en dag med fint vejr om vinteren, bæres kaninen ud og får lov at løbe rundt nogle timer midt på dagen.
Vi har prøvet rigtig mange burløsninger af hos os over årene, - lige fra kombinationsbure til etagebure og kaniner i bokse a la heste bokse. Lige nu har vi en kombination af bure, som passer os godt, til det mindre kaninhold (én han, 3 hunner og unger til slagt i forskellige aldre). Som så mange år før, prøver vi nyt af. Så lige nu har vi store kaninhuse, som kan rumme at både mor og unger ind til 16 uger, kan bevæge sig rimelig meget, springe rundt og få god bevægelse. Herfra løftes de ud i luftegårde, jeg flytter rundt på, så de kan få græs og endnu mere frihed, som vejeret tillader det.
Et kaninbur skal være rimeligt rummeligt og praktisk indrettet. Her bor kaninen det meste af sin levetid, og skal dermed sikre, at kaninen får et godt kaninliv. Buret skal være indrettet så dine kaniner trives. Der skal derfor være en hvis højde, bredde og dybde. Her er der helt sikkert mange meninger. Bygger du selv, ville jeg gå efter en burhøjde på ca. 1 meter. Dybden skal være ca. 60 cm. til 1 meter – ikke mere. Du skal også kunne få fat i kaninerne. Dertil kommer, at buret skal være opdelt, så der både er et uderum, med tremmer og et lukket område, hvor kaninen i mørke kan få ro og fred. Det handler om at give kaninen de betingelser som passer bedst med dens natur. Man må ikke glemme, at de bor i huler, og trives med mørke kamre. Mørke-delen behøver til gengæld ikke at være så stor. Regn med ca. 1/3 til mørkedel, 2/3 med gitter. Er dit bur eller bure ikke indrettet sådan, kan du lave løse skjul til kaninerne a la dem som bruges til marsvin.
Siderne skal være tætte. Træ er et godt og holdbart materiale, som holder på varmen. Brug gerne fe og not, så der ikke kommer træk inden døre. Alternativt kan du lukke alle sprækker ved at tjære dit bur.
Bunden skal være kraftigt og sikre, at der ikke tisses ned og ud af buret. Bunden skal kunne holde på spåner og halm, tis og ekskrementer. Og holde til udmugning med hakke. Hvor hakken skraber møget ud. Dertil kommer at kaninen vil skrabe i bunden. Bunden må i øvrigt ikke stå direkte på jorden, da det vil gøre den kold. Bunden skal derfor løftes min. 150 mm over jorden vha. fødder/ben. Alternativt, skal du sørger for, at lave en madres, når vinteren kommer.
Trådnettet skal være så kraftigt, at kaninen ikke kan bide igennem det, og så holdbart og stærkt monteret, at det kan klare belastningen fra de ting du montere på det. Det er træls at have et bur, som er ødelagt – så det skal selvfølgelig kunne holde til belastningen fra kaninerne, samt fra en tung flaske og madskål, samt muligvis også en høhæk.
Buret skal som nævnt være praktisk. Du skal kunne rense og muge ud hos dine kaniner. Lav derfor et bur, så du kan åbne op for både inde og ude del med en sidehængt låge(låger). Eller komme ind i oppefra. Dette tillader, at du kan muge ud på igen tid.
At lave buret, må dog ikke ende med at besværliggøre muligheden for at holde spisekaniner. Så hellere købe et eller to i syntes er godt og passer til jer. De er ofte lidt små, dem man kan købe sig til. Men er du god til at lufte dine kaniner, går det nok.
Buret skal selvfølgelig uanset om det er købt eller hjemmefremstillet indrettes med foderskål, vandautomat/vandflaske og høhæk. For at starte bagfra, er det godt at have en høhæk, så du slipper for, for meget spild på dit hø. Høhækken sættes oftest på tremmerne, hvor det derfor nu viser sig, om tremmerne er stærke nok. Dette særligt fordi kaninerne og især kaninunger gerne bruger den som legeplads.
Vandflasken kan fås i forskellige størrelser. Jeg ville altid vælge den største størrelse. Mht. skålen, skal skålen enten kunne sættes fast til trådnettet, så kaninerne ikke kan tage skålen af. Kan skålen tages af, løftes op og skålen dermed fjernes fra dets fæste, kan du være sikker på, at din kanin vil gøre det hen ad vejen. Kaniner er nysgerrige dyr og prøver ting af. Har du først fundet ud af at det er muligt, bliver de ved. Også selvom der er lækker mad i skålen som væltes ud før kaninen er mæt. Vælger du løsningen med en fritstående skål, skal den med tanke på ovennævnte være så tung, at kaninen ikke kan løfte og vælte den. Vi har mistet meget foder på den bekostning. En tung skål midt i buret, er til gengæld praktisk, når du har en flok kaninunger, som vil spise samtidig. Her kan de alle spise på én gang.
Kaniner trives bedst ude. Kaniner lever længere og har et sundere liv uden døre. De skal stadig stå i læ og have en tør bolig. Placer gerne i haven i læ, også om vinteren. Kan du beskytte mod slagregn er det at foretrække. Det er samtidig rart at kunne se hus & løbegård(e) fra huset.
I bunden er det praktisk at anvende en kombination af spåner og halm. Kombinationen gør, at bunden er tør. Kaninen vil elske at have halm at rode i, - ”grave” sig ind i. Og giver også kaninen beskæftigelse, når den spiser halmen. Køb altid spåner i store mængder, som dem der bruges til bl.a. heste. Det samme gælder halm og hø. Der er ikke megen forretning i, at købe fra en almindelig dyrehandler. Hø og halm skal købes i mini baller også kaldet "morten Kork-baller" på dba.
Der skal muges ud min. 1 -2 gange om ugen, i det hjørne hvor kaninen har sit toilet. Om toilettet bruges meget eller lidt, kommer helt an på årstiden – og især hvor meget kaninen er i buret. Om sommeren er kaninen for det meste i løbegården, - og er denne væk fra buret – dvs. en separat løbegård – bruger kaninen ikke toilettet ret meget.
Avlskaninerne vil hurtigt finde et hjørne, hvor alt dette foregår, som gør det nemt at rense ud i buret og komme af med afføringen. Det er i øvrigt rigtig godt for komposten at få tilført kaninafføring, - hvilket jo kun kan glæde os som selvforsyner. Jeg muger gerne ud med brug af en hakke, som kan ”skrabe” hjørnet ud, så det er til at få fat i. Med en fejebakke ol. kan du nemt fjerne dette over i en spand og over på kompostbunken.
An på mængden af kaniner, burde du kunne anvende al din gødning i din have. Både pryd- og køkkenhave. Vores gødning ryger som forsøg direkte ud i højbedene. Én af mine vosksne sønner sagde forleden, - "det ligner jo en mødding, du har midt i haven". Vi prøver parmakulturen af, og det har måske ikke det smukkeste udseene, men det er godt for miljøet, - jorden og planterne. Er du ikke til det, kan du putte det på komposten.
Kaniner er ikke flokdyr som mange tror. Kaniner er kolonidyr, og har derfor andre behov end et flokdyr har. De er meget territorielle og acceptere ikke uden videre et andet individ i deres hule. Deres eget "frirum", skal derfor respekteres. Så pas på! To kaniner tåler ikke bare hinanden, og det kan hurtigt udvikle sig til en dødskamp, hvis de ikke kan lide hinanden!
Kaniner er forholdsvist nemme at fodre på. Som andre dyr, skal de have grovfoder i form af grønt og rigeligt hø. Nogle fodrer udelukkende deres kaniner med denne kombination, hvor man udnytter alt havens ukrudt – mælkebøtter, brændenælder, skvalderkål etc. og affald fra køkkenhaven i form af bladgrønt – kålblade ol., krydderurter, skræller etc.. Dette selvfølgelig sammen med grene.
For at sikre, at alle dyr får rigeligt med protein, vitaminer og mineraler og dermed både har ekstra overskud af energi til diegivning og opfedning af kaninunger, tilføre jeg dog foder i form af en færdigblanding. Pt. anvender jeg blot kaninpiller. Hvis man vil have et godt slagtedyr, skal det have protein. Og det kan være vanskeligt at få nok protein, blot vil tilførsel af havens grønt alene. Det er samtidig rart at vide, at dyrene får de næringsstoffer de har brug for i form af vitaminer og mineraler, ikke mindst når vi snakker avlsdyr, vi skal have glæde af i mange år.
Hos os, får kaninerne foruden kaninpiller alt det grønt fra haven de kan spise om sommeren og hø (og halm) ad libitum året rundt. Og de har altid adgang til grene og kviste, de elsker at gnave i. Det sliber deres tænder og er god beskæftigelse, foruden næringsrigt. Om vinteren kan det være svært at skaffe nok grønt fra haven. Her bliver deres tilskud af grønt det som er til overs fra køkkenhavens bladgrønt, suppleret med gulerødder og andre rodfrugter, herunder bl.a. kogte kartofler. Mange grøntsager i køkkenhaven står på friland, til ind på vinteren og nogle helt til januar, så som grønkål, - med store dejlige stokke og grønne blade. Kaninerne elsker disse blade. Gulerødderne kan købes billigt i store mængder i de almindelige foderstofbutikker. Ofte får du 15 kg. for ca. 25 kr.. Så vi har altid en pose stående. Det er dog vigtigt ikke kun at fodre med gulerødder, men supplere disse med andet grønt.
Når vi taler om grønt, skal man samtidig vide, at det også kan blive for næringsrigt. Ligesom med andre dyr, kan kaniner ikke tåle for næringsrigt og sukkerholdigt grønt, - og slet ikke uden ordentlig og langsom tilvænning. Det være sig helt nyt frisk og frodigt græs i store mængder, som gives i foråret, efter kaninen ikke har været på græs i noget tid. Så træn langsomt dine kaniner til mere grønt. Græsafklip og icebergsalat skal derfor frarådes, - men ikke kun pga. næringsindhold, men også grundet risiko for gæring af græsafklip og væsken i salaten. Det kan give kaninerne diarré og ikke mindst trommesyge, hvor græsset gære i kaninens mave og får dens mave til at spile op. Er din kanins mave spilet op, skal du undlade at give den mere grønt, men kun tilbyde den hø. Det samme gælder ved diarre.
Foruden hø som altid gives ad libitum også om sommeren, bør kaninens bund være delvist dækket med god halm. Selv finder jeg byghalm bedst, og anvender aldrig det "fintsnittede", med mindre jeg er uheldig at få leveret en balle, som "bare skal bruges". Halmen giver kaninerne god beskæftigelse og samtidig kaninen et tilskud af halm. Halmen er fint for kaninens fordøjelse og slider på tænderne. Kaninen er grundlæggende afhængig af en fiberholdig kost, som samtidig er så groft (som grene ol), at deres tænder slides. (Se længere nede, omkring tænder).
Så, når der længere oppe nævnes kaninpiller eller anden foderblanding, er det samtidig vigtigt at nævne, at det ikke må være ad libitum. Kaninen har virkelig behov for mange fibre og brug for at bruge tænderne. Nogle kaniner kan sagtens have en fyldt madskål stående uden at spise indholdet op, og så er det selvfølgelig ikke et problem at give ad libitum.
Vi køber foder, hø og halm hjem i store mængder. Skal det være rentabelt, skal du købe i baller og ikke fra dyrehandleren, som sælges til overpris. 3 poser for 100 kr er bestemt ikke billigt. Du kan få 3 miniballer på ca. 15 kg. for samme pris. Det samme gælder dine kaninpiller eller anden foder. Køb det steder som sælger foder til landbruget, - så får du den bedste pris.
Hvis du fodrer med kaninpiller eller andre foderblandinger med tilført de vitaminer og mineraler en kanin har brug for, behøver du ikke at købe slikkesten ol. til dine kaniner.
Kaniner skal selvfølgelig som alle andre dyr, have fri adgang til vand året rundt, 24-7. Dette gøres bedst ved at opsætte en vandautomat, i en størrelse, så der er vand til to dage. Er det varmt, er du på den måde sikker på, at kaninen ikke løber tør for vand.
Om vinteren fryser de desværre tit til is, og der er sikkert mange måder at løse det lille problem på. Vi gør det, at vi har to ekstra sæt flasker stående. Om morgenen ved frost, skiftes flasken som nu er frosset, ud med en flaske med rent drikkevand. Når du kommer hjem efter arbejde, eller blot hen ad eftermiddag, tjekker du flasken igen. Er den frosset, skiftes den med en ny vandflaske med rent vand. Det samme igen om aftenen inden du går i seng. Ja, - det er lidt bøvlet, men så kan man glæde sig over, at det ikke er mange dage om året. Og igen gælder det, at alt er motion. Så des mere du får rørt dig, des bedre. :)
Hvis du fodrer med kaninpiller eller andre foderblandinger med tilført de vitaminer og mineraler en kanin har brug for, behøver du ikke at tilføre vandet ekstra vitaminer.
Som indehaver og avler af spisekaniner, har vi et ønske om at have nogle sunde og livlige, og ikke mindst veltilfredse dyr. Det giver de bedste forudsætninger for at få succes med avlen og ikke mindst tilvæksten, så vi kan få nogle gode slagtedyr ud af vores spisekaniner.
Hold derfor løbende øje med, om dine dyr trives, og sæt ind, hvis de ikke gør. Ofte handler trivsel og sundhed meget om kost, smitte & ikke mindst miljø, som du kan gøre noget ved. Som grundregel skal du derfor sørge for, at dine dyr er "varme" og ikke udsættes for træk og nedbør, - ikke har kontakt til fremmede kaniner og ej heller udsættes for indirekte smitte ved, at du lader fremmede kæle kaninerne - eller selv rør ved andres, for derefter rør dine egne. Med andre ord, passer på med ikke at bære smitte ind i besætningen. Du skal sikre, at kaninernes miljø er rent og tørt, uden gammelt ildelugtende tis og afføring. Sørg for, at deres foder er tilpasset deres behov og ikke fodre med græsafklip og fordærvet foder, muggent hø ol.. Giv aldrig giftige planter. Og sæt ikke kaniner sammen, som ikke kan lide hinanden. Bare for at nævne nogle af de lavthængende frugter, som er dem det ofte går galt med, hvis kaninerne ikke trives.
Det næste er så, at du skal være skarp på at justere disse ting. Er alle kaniner forkølede, er det en feedback om, at kaninerne kan være udsat for, for meget træk eller kulde. Og du handler selvfølgelig på denne feedback. Har de øjenbetændelse, må du igen se på, om noget i deres miljø kan være årsag til problemerne og bruge det gamle husmandsråd om, at vaske deres øjne med kamillete. (Hvilket jeg ved, der er delte meninger om). Det jeg prøver at sige her er, at du selvfølgelig skal reagere øjeblikkeligt og forsøge at løse problemet, og forhåbentligt sker en ændring hos den kanin som ikke trives, så den kommer til at trives igen. Ikke alt kan du klare selv, - og her kan det være rart at spørge andre til råds, - få råd fra netværket eller kunne spørge sin dyrelæge.
Husk i øvrigt at isolere syge kaniner.
For at være på forkant, skal du derfor dagligt holde et vågent øje med dine kaniner. Tjek derfor dagligt dine kaniners trivsel, og sørg for at ovenstående vedr. miljø og foder som minimum er overholdt:
Skulle en kanin blive syg, således at du er nødt til at kontakte dyrlægen, bør du overveje hvor du ligger henne mht. behandlingen. Er det til behandling af en omgang træls øjenbetændelse, ormekursbehandling eller er det mere alvorligt? Vi må ikke glemme, at det ikke er kælekaniner vi har med at gøre, og det at være selvforsyner, desværre også betyder, at vi nogle gange må tage de rette men også hårde valg. En slagtekanin skal som udgangspunkt ikke lide, - have smerter eller mistrives i en grad, hvor den behøver længerevarende medicinsk behandling, eller i øvrigt opereres. Er kaninen derfor i kritisk tilstand, bør den aflives af dig, - men selve sygdommen gerne opklares, og kaninen derfor være med til, at redde resten af besætningen. Sygdom kan ske og sygdom vil ske. Du vil blive mødt med døde kaniner, - en unge som bare ikke vil tage på i vægt, - har spist noget den ikke kan tåle ol.. Det er en del af det at være selvforsynende, at ting kan ske og vil ske, uagtet det ikke er tiltænkt eller særligt rart. Nogle gange kan vi ændre på kaninernes miljø, - deres fodring, - men nogle gange er uheldet bare ude.
Vær opmærksom på, at en kanin som er medicineret, ikke må spises i en længere periode efter medicinen er givet. Dette for at forhindre medicinrester i kødet. Det gælder også medicin som ormekur. Læs på indlægssedlen, hvor mange dage der skal gå, før du må slagte og spise den, efter medicinen er givet.
Kaninen er som alle ved udsynet med fortænder i over og undermund. I overmunden har den tillige et sæt hjælpetænder bag fortænderne. Længere bagud i kæben, sidder dens kindtænder. Det er tandsætningen som gør, at kaninen ikke er en gnaver. Den tilhører gruppen Lagomorpha.
Det specielle ved en kanin ér, at dens fortænder aldrig stopper med at vokse. Dens fortænder i over og undermund vokser løbende, helt op til 3 mm om ugen, og dens tænder skal derfor slides løbende. Derfor skal kaninens kost tilpasset, så den får dække dette behov for "kraftigt" slid. Følger du ovenstående foderplan, bør du ikke få problemer med dine kaniners tænder. Får du problemer, skyldes det tilgengæld oftest kosten.
Det er klart, at tænderne og dermed det at de slides rigtigt, har betydning or kaninens trivsel. Slides tænderne ikke, kan kaninen ikke spise ordentligt, og dermed starter en ond cyklus, hvor kaninen mistrives mere og mere. Hold derfor øje med kaninens tænder. Hvis kaninen savler, kan det være tegn på dårlige tænder, ligesom vægttab kan være det.
Skulle din kanin få tandproblemer, vil jeg anbefalede, at du spiser den, og vælger en "bedre" kanin at avle på. Og dernæst gør en indsats for at give din kaniner mere fibre. Dette kan gøres ved at skære ned på det pillerede foder, korn ol., og derved anspore kaninen til at spise en kost, som er mere "anstrengene" for den. Dvs. en kost bestående af mere hø, halm og grene.
Når det er sagt, skal det nævnes, at vi har prøvet meget. Jeg har haft slagtekaniner siden jeg var barn, - og bare 12-14 år gammel, havde jeg allerede slagtet mine første kaniner selv. Jeg har aldrig oplevet en kanin med dårlige tænder. Så tandproblemer kan opstå, men er ikke sædvane i en kaninbesætning med gode avlsdyr. Så skulle det ske, så slagt dyret!
Som nævnt længere oppe, er det vigtigt at holde øje med din kaniners afføring. Det er en hurtig måde at se, om din kaniners fordøjelsessystem virker eller ikke, - eller om dine kaniner trives/mistrives. Skulle dine kaniner have meget blød mave, kan det skyldes sammensætningen af grønt kontra fiberrig kost som hø/halm, men også bakterier som ødelægger tarmfloraen og dernæst parasitter.
Skulle afføringen indeholde orme, skal du selvsagt have fat i din dyrelæge, så du kan få behandlet angrebet.
Kaniner har to typer afføring. De almindelige kaninlorte som alle kender, som er runde kugler. Den anden afføring hedder cecotroper og er kanin"afføring" fra dens blindtarm, fyldt med gode næringsstoffer og vitaminer, som kaninen spiser. De produceres oftest om natten, og vil oftest blive spist med det samme når de kommer ud. Når din kanin får rigeligt at spise, vil der ligge nogle af disse tilbage, som den ikke gider at spise, fordi den er mæt og har det den skal bruge.
Sidstnævnte er en større klump, som ligner den er mast sammen af en masse små våde kugler.
Kaninernes negle skal klippes. Slagter du dine kaninunger inden for den almindelige slagtetid, - dvs. inden de bliver et halt år gamle, bør du ikke skulle klippe deres negle, og slet ikke hvis de har løbet og leget ude i en løbegård, det meste af tiden. Her har de kunne grave og slide deres negle selv. Til gengæld har du dine avlskaniner. Går de også ude det meste af tiden om sommeren, er det kun af og til, at neglene skal klippes. men hold øje med det.
Når neglene skal klippes, sættes kaninen på et bord. Det er vigtigt, at der er lyst, så du kan se hvad du laver. Er neglen gennemsigtig (Lys) kan du normalt skimte, hvor blodet og dermed nerverne går til (Inde i neglen). Det gør det lettere at se, hvor du kan klippe til. Klip ikke længere end ca. 1 mm før aftegningen inde i neglen, - så du ikke klipper op i nerverne og kaninens negl begynder at bløde.
Er neglen mørk, har du ikke denne "hjælpe-linje", og må klippe ud fra din erfaring. Neglen klippes, så spidsen klippes af. Tag lidt af gangen. På de fleste negleklippere er en plade, så du ikke kan klippe ret meget af ad gangen. Brug den og tag hellere for lidt end for meget.
Des oftere du klipper, des kortere negl. Blodet trækker sig lidt tilbage.
Skulle uheldet være ude, - det sker for selv den bedste negleklipper, - så lad blot kaninen få ro. Så stopper blodet af sig selv. Det ser ofte værre ud end det er.
Det kan være fornuftigt at vaccinere sine avlsdyr, mod nogle af de sygdomme, som er mere typisk for kaniner. De to sygdomme, som du bør vaccinere imod, er kaninpest (myxomatose) og kaningulsot (RHD-1 og RHD-2). Årsagen til, at det er fornuftigt, især i selvforsynings sammenhæng ér, at dine kaniner går ude. Det betyder, at de er mere disponeret for at blive smittet fra hare og insekter, såsom myg og fluer.
Bliver din kanin smittet med en af ovenstående sygdomme, vil den formodentligt dø. Sygdommen er i øvrigt meget smitsomme, - hvilket betyder, at hele din besætning er i fare.
Normalt vaccineres to gange med 14. dages mellemrum, dernæst efter det interval din dyrelæge anbefaler.
Hvis du gerne vil sikre dig en god portion kaninkød løbende, er du nødt til at avle på din(e) hunkaniner. Du kan tillade at få 2-3 kuld på en hunkanin om året. Hvis to kuld er nok, så hold dig til det. Des færre kuld pr. år, des længere lever din kanin, da det selvsagt slider lidt på kaninmoderens krop, hvis du avler for meget. For meget er for mig, hvis du avler mere end fra 4 gange og opefter. Det er vigtigt at der også er ro på en kaninhuns liv, - at den ikke skal være drægtig, og ved fravænning ved 8 ugers alderen, føde inden for 14. dage igen. Vores kaniner får to kuld unger om året, - et kuld om foråret og et kuld efter sommerferien, imens det stadig er varmt i vejret. Det gør, at hende og ungerne kan gå ude i deres sommer-bur. Med to hunkaniner, bliver det til rigeligt kød.
Kuldstørrelserne kan variere. Nogle gange får en kanin kun 4 unger, andre gange 8-9 stykker. Uanset hvad, passer antallet med to kaninhunner som føder to gange årligt os fint. Og vi har af og til måtte banke på hos naboerne, når vi har haft for meget kaninkød, for at det ikke skulle gå tabt.
Men avl skal der til. Avlen gør, at du løbende kan forsyne din fryser med dejlig magert kaninkød. Her lidt om hvordan du får kaninen parret og hvordan et normalt forløb fra fødsel til fravæning ser ud.
For at holde gang i selvforsyningen, skal du have parret dine kaniner. Eftersom hunkaniner ikke følger en egentligt cyklus, kan det være lidt bøvlet at afklare, om hun nu også ér i brunst/modtagelig. En god måde at sikre, at du får parret hende ér, at holde øje med hendes bagende. Hendes kønsdele bliver opsvulmede og mørkere, som hun kommer i mere og mere brunst. Hvis du ikke kan se det eller har øje for det, kan du sætte hende ned til hannen (Og ikke omvendt) og se om hun er modtagelig. Normalt vil han gerne og nærmer sig, og det er ofte tydeligt om hun også vil. Vil hun gerne, løfter hun halen og lader ham komme til. Man siger, at de som hovedregel kun skal gå sammen i max 15 min.. Gentag til gengæld denne seance nogle dage i træk.
Inden parringen, vil de ofte løbe lidt rundt efter hinanden. Så selve parringen. Normalt kan du se, om parringen er en succes. Det tager kun ganske få sekunder for ham, - når han er færdig besvimer an, og falder af hende. Han kan også give et lille gisp.
Nogle hunner lader dog hannen parre sig, uden de er i brunst. Så metoden er ikke 100% sikker.
Tænk i øvrigt over det jeg skriver med, at hun skal ned til hanne. Gør du det omvendt, kan han blive mødt med en arrig hun, som føler han er trådt ind på hendes territorium. Hun vil så blot jagte ham, og det kommer der ikke en vellykket parring ud af.
Efter parringen lader du hunden få ro.
Jeg nævner det kun kort. - Du skal selvfølgelig kun avle på kaniner, som er sunde, symmetriske og med gode avlsegenskaber. Dvs. kaniner som er sunde, får store og tilpas kuld, er nemme at få ifol, passer deres unger godt, er omgængelige og rolige osv..
Har du to dyr af samme race, vil de ofte være af nogenlunde samme størrelse. Det er fint. Pas til gengæld på med at parre en lille hun og en alt for stor han. Gør du det, kan hunnen få problemer når ungerne skal fødes, fordi ungerne genetisk vil blive meget store.
Man kan sagtens avle med en gammel han, så længe han vil og gider, og der kommer resultater. Pas til gengæld på med en gammel hun, og hold øje med, hvornår det er hendes sidste kuld. Er hun for gammel? Normalt avler vi fra kaninen er ca. 1 år gammel til ca. 4 år.
En kaninhun er normalt drægtig i omkring 31 dage. +/- nogle få dage. I denne tid, skal du ikke fodre for meget på hende. Vent til hun har født med at give ekstra foder. Des mindre og normalvægtige unger, des bedre. Igen skal man huske på fødslen, - og for store unger er ikke ønskeligt.
Jeg passer i øvrigt på med at bære på hende i denne tid. Efter parringen kommer hun oftest i et bur af den type, hvor der er en løbegård. Så kan hun selv gå ud og ind, og jeg ved ungerne inden for kort tid, vil kunne lege på et større areal, end hvis hun sad i et almindeligt bur. Denne burløsning tilbyder desuden kaninen at kunne passe sine unger på en måde, som ligner dens natur mest. I naturen vil moderen være meget omhyggelig med ikke at afsløre hvor hulen ér, og vil derfor ikke være i nærheden af hulen, mere end højst nødvendig, - dvs. når hun diger. Derfor er det fornuftigt at give hende mulighed for at være i en større løbegård inkl. hus, så hun får fred og trives, når ungerne er født.
Inden fødslen vil hun normalt lave en rede af halm/hø og hår fra hendes egen bug. Hun vil derfor rende rundt i buret med store totter hø i munden, og plukke sig. Nogle kaniner laver reden noget tid i forvejen, andre lige op til fødslen. Nogen til og med, imens de er i gang.
Det kan være svært at se om en kanin er gravid, - nogle gange er det selvfølgelig tydeligt, andre gange ikke. Når hun laver sin rede, er man ikke i tvivl - og det er dejligt at vide.
Hun føder normalt selv. Og alt går som det skal. Ny fødende kaniner, kan godt komme til at føde flere steder i buret, og nogle stresser og kan ikke finde ud af det første gang. Normalt går det heldigvis fint. Det bedste råd er at lade hende være, og lade hende føde i fred og ro. Så undgår du at stresse hende.
Efter fødslen, gemmer hun ungerne og dækker dem normalt til. Lad hende endelig passe på sine unger så naturligt som muligt, og undlad at rode for meget rundt. Hun klare det helt sikkert fint selv. Vær opmærksom på pladsen, så der er rigeligt plads.
Der hvor jeg holder øje, er hvis hun er blevet forstyrret (Uvist af hvad), og har hoppet ud af reden, med en unge sugende på patten. I den situation, kan en sund unge være faldet ud af reden. Den hjælper jeg tilbage. Er ungerne født to steder i buret, samler jeg dem i én rede.
Men igen, pas på med at forstyrre. Og bliv ikke ked af det, hvis nogle unger især ved en førstegangsfødende går tabt. Det kan ske.
Adopteret harrekilling
Fra 0 til ca. 10 dage, vil ungerne udvikle sig fra nøgne små individer, som hverken kan se eller høre, til små dunede kaninunger, som langsomt, én efter én åbner sine øjne.
Moderen sørger for kaninungernes pasning, den første tid. De fødes nøgne, døve og blinde, og har brug for hinandens varme, for at holde sig i live i reden. Kommer en unge ud af reden ved en fejl, skal du derfor forsøge at varme den, og lægge den retur i reden. Normalt bliver de dog i reden og bliver som de diger hurtigt større.
Moderen lader i denne periode ungerne dige mellem 1-3 gange dagligt. Dette ofte morgen og aften. For at sikre, at der er energi til en stor mælkeproduktion, fodre du hende ad libitum.
Din opgave er på nuværende at give hende ro, og holde øje med, at alle er i reden.
Adoption
Nogle gange vil en kaninmor ikke passe sine kaninunger, eller vil gerne, men har ikke mælk nok. Det kan derfor være praktisk at kunne overføre unger fra et kuld til et andet. Medmindre den anden kanins kuld, er rigeligt stort i forvejen. For at kunne det, skal du lade kaninerne følges nogenlunde ad. Hvis ikke, - hvilket må være det mest normale for os alle - må du selv "adoptere" ungerne, og give dem mælk med flaske. Vælg kattekilling mælk, og følg vejledningen. Og giv mælken 2 gange dagligt, - morgen og aften.
Når det er sagt, skal du selvfølgelig vide, at en kaninmor nemt adoptere andres unger, hvis du sørger for at age hende godt, og gnide hendes lugt på ungen, og i øvrigt nusse den godt ned i hendes rede. Gør det efter hun har forladt reden om morgenen. Så kan ungen tage lugt ind til om aftenerne.
Der er nogle som praktiserer at dele kuldene op, således af en kanin med et særligt stor kuld aflastes ved, at nogle af hendes unger sættes ind til en mor, med et særligt lavt antal unger. Jeg har ikke selv haft brug for en sådan løsning, da mine kaniner aldrig har haft særligt store, men middelstore kuld (ca. 8 unger), og derfor fint har kunne klare kuldet. Til gengæld har jeg måtte lade en harekilling fundet på en byggeplads kun få dage gammel, blive opfostret af en kaninmor, - så den ikke skulle lade livet. Og det gik fint, - selvom haren uden tvivl, har haft en helt anden lugt end kaninungerne.
Som kaninungerne får øjne efter ca. 10 dage, bliver de langsomt mere livlige. Nogle unger er hurtigere end andre, og vil allerede inden for 14. dage, begynde at søge ud af reden. Det ses ved, at de kravler efter moderen, for at få lidt ekstra mælk.
Ungerne kan på nuværende tidspunkt ikke hoppe, men "kravler" rundt på alle 4. De er utroligt nysgerrige og er du klog, begynder du allerede nu, med at kæle om dem. Lige nu er de ikke bange for noget.
Nu begynder ungerne at spise lidt, som supplement til deres moders mælk. De bliver mere og mere livlige, og begynder også at hoppe. De bliver mere og mere aktive og nysgerrige og vil gerne lege. Det kan bl.a. være at hoppe op på høhækken, en stub ol., eller kravle gennem rør mv.. De vil efterhånden spise mere og mere foder i pilleform, hø, grønt og grene. Fodre alle ad libitum, så alle får rigeligt med mad, og de får en god start på livet. Så vil de få en fin tilvækst.
Efter de 8 uger, tages ungerne fra moderen, som nu får lidt frihed uden unger. Kaninerne passes nu som de øvrige kaniner. Dog lader jeg dem gå sammen, i en samlet gruppe.
Nogle kaniner bliver kønsmodne allerede ved 10 ugers alderen. På dette tidspunkt skiller du derfor hunner fra hanner. Jeg deler dem normalt op i to bure - én for hanner og én for hunner, - og nogle gange i flere bure, an på antallet. De skal stadig have rigeligt løbeplads.
Vær i øvrigt opmærksom på kaninernes adfærd fra 10 uger og op. Mange er "rolige" men legesyge, - hvilket er fint. Der hvor problemer kan opstå, er hvis kaninerne bliver aggressive over for hinanden. Det er her det viser sig, at kaniner ikke er flokdyr, men kolonidyr, og har brug for deres eget territorium for at trives. Hvis nogle er aggressive, tages de fra og ryger måske lidt hurtigere i gryden, end den anden, som kan gå længere med en eller flere søskende
Nu skulle alle være slagteklar. Om de virkelig ér slagteklar, afhænger af race, genetik og ikke mindst opvækst, med fodring osv. Kig på kaninens slutvægt. Kaninen skal som en tommelfingerregel slagtes, når dens vægt er 2/3 af dens slutvægt. For alle racers vedkommende, kan du slå op, hvad slutvægten burde være. Og ellers kan du veje hankaninen. Og har du ikke en hankanin, så moderkaninen. Mine moderkaniner er ikke de slankeste kaniner, så de er lidt i overvægt.
Jeg kan godt finde på at slagte enkelte kaniner før de er 14 uger, men jeg venter sjældent med at slagte til efter de 16 uger gamle, - og efter 20 uger, er alle mine kaninunger slagtet. Fødes ungerne 1. maj, slagter jeg dermed ungerne i august, senest 1. oktober.
Du kan dog godt lade gå 24 uger - dvs. ca. ½ år, - men du får ikke meget ud af det foder, du putter i dem. Selvforsyning skal stadig være rentabelt.
Jeg har valgt at lægge slagtning af dine dyr i selvforsyningen samlet, under siden "Slagtning og opskæring."
Der sker meget med kaninerne i denne tid. Kaninerne vokser, og tager pænt på i vægt. De fodres ved siden af hø, halm, grønt, grene osv., med fuldfodder.
Denne kanin, er vores "beholder Kæle kanin".
Så roligt ser det ud, inden jeg henter kaninerne ind til slagt. Alt ånder ro. Kaninerne nyder at ligge i halmen, i "hulen". Vejret i dag, er ikke til at være ude i. Snart er det hele overstået, - så er der plads til et nyt kuld kaniner.
Har du brug for at vide mere om slagtning & opskæring, kan du finde alle oplysninger om slagtning & opskæring af kaniner ved at klikke her. På siden finder du både billedserier og en video, med slagt af kanin.
Der findes ikke noget så dejligt, som at spise sin egen spegepølse. En rigtig delikatesse. Her finder du en nem opskrift, som er til at gå til, med koldrygning på weber grillen. Læs mere her.
Hjemmeproduceret vin smager bare dejligt. Når du laver vin selv, kan du lave den som du bedste kan lide det, - tør, let sød, sød?.. Du får en vin som er tilpasset netop din smag. Læs mere her.
Hom godt i gang med hjemmebrygning af alt fra godt special øl, vin, mjød, cider til fermenterede drikke som kombucha og ginger beer. Læs mere her.