Vi har pr. 19. juni 2021 startet et forsøg op med hydroponisk dyrkning.

Ind til videre er det et forsøg på at dyrke mere effektivt, - hurtigere og uden megen vedligeholdelse. Dette i forhåbning om, at vi kan blive endnu mere selvforsynende, og havde glæde af sunde, nærende grøntsager også om vinteren. Og med det menes, i langt større skala, end de få potter vi har stående på køkkenbordet og i vindueskarme allerede nu. Vi erkender samtidig, at skal vi lære at dyrke med hydroponisk dyrkning i større skala til vinter, er det nu vi skal i gang med at gøre vores erfaringer. Ellers bliver vi ikke klar. :)

Hvad er hydroponisk dyrkning?

Med hydroponisk dyrkning, dyrkes grøntsager i vand, helt uden jord. Planterne sættes og holdes på plads i vandet, i et inert gromedie, så som lecanødder, skumplast ol. Dvs. et materiale som er neutralt i forhold til vand, - ikke afgiver stoffer til vandet og desuden ikke opløses i det.

Planterne lever udelukkende af vand tilført næring og lige så vigtigt ilt – foruden fotosyntese (lys). Temperaturen vil selvfølgelig også have indflydelse på planternes trivsel. Ilt er, for lige at gentage, faktisk en meget vigtig del. Næring er noget vi alle ved, er en selvfølge. 

Planterne lever altså kort opridset af:

• Vand (Gerne vand fra havedam)
• Ilt
• Næring ("Gro", "Micro" & Bloom")
• Lys
• Varme

Pasningen i drivhuset (og/eller boligen) består udelukkende i at sikre sig, at den definerede vandmængde forbliver i den korrekt kote, - at pumpen ilter og cirkulere vandet (ikke stopper) og sikre, at vandet indeholder den nødvendige mængde næring. Sidstnævnte handler i princippet udelukkende om at måle PH- og hvis det skal gøres mere avanceret også EC værdier og holde den på det ønskede niveau. Faktisk rimeligt simpelt. Men sikkert ikke så nemt som det lyder. Nu får vi se.

PH værdi

Som nævnt er det ikke blot valg af system, som er afgørende for, om vi får succes med dette projekt eller ej. Vores dygtighed i forhold til at afbalancere pH-værdien, så den ligger mellem 5,5-6,3 bliver afgørende for vores planters trivsel. PH-værdien afgør hvor meget næring vores planter kan optage, af den næring som findes i vandet. Er PH-værdien med andre ord ikke afstemt mine planter, vil de trods tilført næring i vandet, ikke kunne optage næringen, og vil dermed ikke trives optimalt.

Opgaven ligger dermed nu for os i at måle pH-værdien og om nødvendig regulere den, så vores planter kommer til at optage mest næring. Des mere næring planten optager, des bedre trivsel (Bedre vækst). Det er klart, at den helst skal holdes konstant, da udsving ikke er gavnligt for plantens vækst. Sker disse udsving for voldsomt, kan det ligefrem give planterne et chok.

Når værdien er målt, reguleres pH-værdien derfor kun langsomt. Mht. ph-værdien, kan den sænkes ved tilførsel af næring (Flydende gødning. Mere om dette senere), - og er den helt gal, kan der købes ph-nedsættende kemikalier, som forhåbentligt kan afhjælpe problemerne. 

EC værdi

Mere avanceret, kan man også måle på EC værdien. Denne værdi, fortæller hvor meget gødning der er i vandet. Planter, som de nævnte, - dvs. hurtigt voksende planter, har brug for en EC værdi på 1,0 til 4,0. Siges der, vil jeg tilføje, da denne viden ikke kommer fra mig. Man kan ændre på værdien ved at tilføre mere næring, eller regulere med mere /mindre vand.

Hvilke planter kan man dyrke?

Der er nogle bestemte planter som er bedre end andre til denne dyrkningsform, - det er planer som salat, spinat, jordbær, tomater, urter ol.. Med forsøget, vil vi – såfremt vi får succes med nævnte plantetyper, gå videre og afsøge grænserne for, hvad der kan dyrkes under denne dyrkningsmetode.

Jeg kan se og høre, at nogle dyrker større planter som græskar ol.. Så systemet kan sagtens rumme større planter, - spørgsmålet er så bare, om det egner sig til indendørs vinterdyrkning.

Første forsøg

For at skabe et godt grundlag for vores forsøg, - og sikre en rimelig chance for succes, - dvs. levende planter, som bliver klar til middagsbordet inden for rimelig tid, har vi gået flere veje.

Vi har kombinere den teoretiske viden vi har kunne læse os frem til, med de erfaringer vi har fået fra en ekspert fra USA, som har været så venlig at sende os råd, vejledning og foto af hans eget drivhusprojekt. Vi har dermed inden igangsætning, forsøgt at forberede os så grundigt som muligt, uden det sætte tidsplanen fuldkommen over styr. Vi har med andre ord, også gerne ville i gang! Vi har dermed forsøgt at få den nødvendige viden på området uden at blive eksperter, men blevet 100% bevidst om, hvilken form for hydroponisk dyrkning vi ville afprøve og hvad som passer vores have og i øvrigt hjem bedst. Og allerede inden opstart, lært af andres erfaringer. Om den beslutning var rigtig, må forsøgets faser vise. :) - Det er jo netop det som gør det til et spændende forsøg - måske rettere et eksperiment. 

Vil man gerne nå fra A til Z på kort tid, må man ty til andres erfaringer. Her håber vi, at kunne springe nogle af de første fejltrin over, men nu får vi se. :)

Opstart & igangsætning

Valg af metode

Vi har ved opstart af projektet valgt den metode, hvor systemet er et recirkulært lukket system. Systemet består af en balje med vand (Se skitse 1). I baljen køre en pumpe, som cirkulerer vandet, og gennem sin udmugning, tilføre den vandet den nødvendige ilt. Dette ved at hæve slangen, så vandet tilføres ilt, når vandet rammer vandoverfalden. Ilten tilføres ligeledes gennem den strøm der dannes i vandet, når pumpen cirkulere vandet. Vi skulle gerne med systemet, kunne give planterne de rette vækstbetingelser, jf. skites 2. 

Begrænsning

I et projekt, vil der altid være ting man vælger at "slække på", "ignorere" eller havd man nu vil kalde det. I vores førsæg her, har vi ud fra den teori vi har læst os frem til, i første omgang valgt at ignoree at måle på EC – værdien. Det kan være vi fortryder, - men – udstyret til denne måling er dyr. Derfor har vi valgt i første omgang at bruge gratis-metoden, at observere og regulere. :)

Opbygning

Baljen, som egentligt blot er et rektangulært "vandtrug", er placeret i drivhuset. I princippet kunne vi have placeret det hvor som helst. Drivhuset er valgt, for at sætte skub i væksten. Materialet til baljen, "truet" er af god kvalitet og nemt at flytte på, og har en udformning, som gør, at det genere mindst muligt i drivhuset. 

I baljen sættes først en opklodsning (Plantebakke af plast), så plantekurvene kommer lidt op i højden, - dette primært for at give plads til pumpen. Dette grundet vores valg af pumpe, som er af den type, som skal være helt nedsunket i vandet. Også kaldt en springvandspumpe. Oven på opklodsningen sættes de 12 trådkurve, vi har fyldt med lecanødder. Lecanødder er nemme at skaffe i stor mængde, til rimelig pris. Derfor dette valg. De nedbrydes desuden ikke og kan dermed genbruges.

Trådkurvene er købt på Broby Planteskole i Sorø, hvor de har et stort udvalg af ting til havedamme. Kurvene skal være åbne, så rødderne kan få ilt fra vandet. 

Pumpen er sat, så den er sat i let klemme i den ene side. Vi har kilet den fast, så den ikke hæver sig, eller flytter sig, selvom vi rumsterer i baljen. I stedet for at påsætte det rør, som normalt er studsen til springvandet, har vi på den første lille studs, påsat et stykke vandslange. Slangens længde skal være så lang, at slangen kan føre vandet fra pumpen, til modsatte side af baljen. Udmundingen passede perfekt til et ½" rør (En ½" vandslange). Så vær opmærksom på det (Altså på studs & slange), hvis du laver samme system,. med en lidt anden pumpe. Det er træls, ikke at have en slange som passer. Ja, - mentoden her, er i hvert  fald nem. Passer slangen ikke, - er den for stor, presses den plads med et spændebånd. 

Selve planten, som pt. blot er et lille frø, har vi pakket ind i vat, og sat som en kugle øverst i hver af de 12 trådkurve.

Materialer

• 1 stk. kar (Balje, plast)
• 1 stk. springvandspumpe, energibesparende
• Ca. ½ m. vandslange (sat på pumpens udløb. Her er der brugt ½”)
• Opklodsning til kurve (Blomsterbakke, vendt på hovedet i plast)
• 12 trådkurve 
• Lecanødder
• Vat (til at holde frø på plads)
• Flydende gødning ("Gro", "Micro" & "Bloom")
• PH-test papir

Foruden de frø jeg har ønsket at dyrke. 

Referancekasse

Det er sjovt og givende, at have en referancekasse med traditionelt dyrkede planter, som får de bedste vækstbetingelser fra den traditionelle verden. Dvs, at referancekassen står i drivhuset, og passes efter bedste evne, med gødning, vanding osv. 

Overvejelser & reflektioner

Der vil være overvejelser og konklussioner løbende. Vi bliver forhåbentlig klogere undervejs. Vi forventer ikke, at det hele forløber let uden tilpasninger. Så her en liste med de ting, vil tænker kunne være nyttigt for andre, - samt til data for os selv, således at vi kan lære af vores erfaringer.

Dato: 19. juni. 21: 

Igangsætning. Systemet er sat op, vandet ilter, næring tilsat. Frø sat på plads.

Skulle der ved metoden ikke tilføres nok ilt til vandet, vil vi installere en luftsten også. Ilten burde dog være rigeligt, da der både er søget for strøm/ciurkulering og vand som falder. 

Dato: 24. juni 21:

Planterne i referancekassen spirre. De spirrede allerede i går.

I dag, er 3 stk. af disse sat over i den hydroponiskse dyrkningsbalje. Jeg har dels, håndteret de små planter ganske forsigtigt, dels renset rødderne, inden de blev puttet i en lille vattåt, og sat i hver deres trådkurv. Jeg er spændt på, om planterne dør af denne behandling, eller om dette fremover er en mulighed for at få planterne i hurtigere (og måske også, mere sikker) væskt. 

Når jeg kigger i vattotterne med frø, sat dirkete ned i trådkasserne, er rødderne ved at vokse ud fra frøet, men der er endnu ingen grønne kimblade på vej. 

Dato: 25. juni 21:

Planterne sat i vat i går (de 3 små nye planter, fra referancekassen) lever. Dvs. at man sagtens kan starte væsksten på normalvis i jord, for at plante over i vand-miljøet, når de har spirret. 

Dato: 27. juni 21:

De spire! De frø som er sat direkte ned i baljen med vand (i en vattåt) spirre endelig. De har to flotte kimblade. Om end lidt lysere end de andre.