Opdateret 15.01.2021
Find flere grundmetoder, ved at bruge rullegardinet foroven.
Som selvforsyner, er det et vigtigt led i processen, at kunne få glæde af det som produceres i køkkenhaven, ikke bare her og nu, som grøntsager, bær, frugt og krydderurter høstes, men endnu længere. Sæsonen skal strækkes ud, så vi også har grøntsager hele vinteren og gerne helt ind til næste sæson. Det som høstes skal lagres på en måde, så vi også efter almindelig holdbarhed, stadig kan gøre brug af det. På den måde forlænger levetiden
Der er flere måder at konservere sine grøntsager på. Hver metode har sine fordele og ulemper, og resultere i vidt forskellige smage og muligheder. Ofte giver konserveringen en sur-sød eller salt oplevelse, som er perfekt i vores madlavning.
Målet er at få grøntsager og også frugt, til at holde længere. Dernæst at sikre os god kvalitet af hjemmedyrkede grøntsager hele året. Ikke kun om sommeren når høsten starter til sent efterår, men jo absolut også gennem og nok især sidst på vinteren og starten på foråret, inden de nye afgrøder kan nå at sætte ny frugt.
De metoder jeg oftest benytter mig af er fermentering, henkogning, syltning og jo bestemt både nedfrysning og tørring, hvor nedfrysning på mange måder er den nemmeste. Men smagsoplevelsen er helt klart størst ved fermentering og syltning.
På disse sider (se til højre og i rullegardinet) finder du nogle grundmetoder, som er gode at kende til. Kan du først sylte en bestemt grøntsag, kan du næsten med sikkerhed, sylte alle andre grøntsager med samme metode. Det samme gør sig gældende med mange af de andre grundmetoder – henkogning,
fermentering mv.
Metoderne er delvist overleveret fra min egen families kogekunst suppleret med egne erfaringer og ny viden på området. Meget er jo bare som man altid har gjort. Men virker det, er det jo også fint. Og metoderne er ret simple.
Rengøring og skoldning af glas er uhyre vigtigt! Alle glas skal uden undtagelse skoldes inden. Smag på din færdige ret. Smager den ikke godt eller ser den underlig ud, er der kommet skimmel på overfalden, kasseres den straks!
Når vi snakker fermentering, snakker vi om en konservering af især grøntsager, som gennem en gæringsproces bliver langtidsholdbar. Især mælkesyrebakterier og udvikling af disse spiller en rolle. Disse mælkesyrenakterier er rigtig gode for vores tarmsystem, som bl.a. Lisbeth Zorning nævner i sin bog ”Zornic Kuren” er disse mælkesyrebakterier på det nærmeste uundværligt for et godt tarmsystem og godt velvære. Hun nævner, at Kimchi af magasinet Health er kåret som en af verdens fem sundeste retter. Foruden kimchi, er også kraut, ginger beer, kombucha fermentert mad & drikkevarer, som det er værd at beskæftige sig med, alene grundet deres sundhed.
Metoden kræver ingen opvarmning. Men tiden inden du kan spise retten er noget længere, end ved fx syltning af grøntsager. En fermenteringsproces tager tid.
Med syltning menes her, en metode, hvorpå du konserverer dine grøntsager i eddike, - enten eddike alene eller med eddike iblandet vand i forholdet 1:2 eller 1:1, samt krydderurter. Der tilføres normalt sukker til lagen. Og de tilsatte krydderier samt valg af eddike og sukkermængde vil have betydning for smagen og hvor sure dine grøntsager bliver.
Helt kort:
Grøntsagen kan puttes direkte i glasset eller få et hurtigt opkog i 1-2 min., inden de overhældes med den varme lagde af eddike tilsat sukker, krydderier og andre smagsgivere.
Af og til, ligger jeg mine grøntsager et døgn med salt.
Anvend:
Alle grøntsager. Kål skal blanceres inden. Rødbeder koges 30 min. inden. Se mere her.
Konservering ved
Når vi snakker henkogning, er det en metode, hvor dine glas inkl. frugt/grønt, normalt overhældes med saltet vand og opvarmes til 90 C. Her holdes temperaturen i en given tid.
Henkogning er en måde at konservere dine – nok især tomater og frugt på, så du opnår en ganske lang holdbarhed. Så længe låget er hermetisk tæt, kan de næsten holde evigt.
Metoden er lidt mere tidskrævende i forhold til opvarmning og mere påpasselighed mht. dine henkogningsglas, som skal behandles varsomt under processen.
Der findes ikke noget så dejligt, som at spise sin egen spegepølse. En rigtig delikatesse. Her finder du en nem opskrift, som er til at gå til, med koldrygning på weber grillen. Læs mere her.
Kunne dyrehold i selvforsyningen være noget for dig? Læs her hvordan du kommer i gang, - om alt fra etablering og pasning og pleje til slagtning & opskæring.
Hom godt i gang med hjemmebrygning af alt fra godt special øl, vin, mjød, cider til fermenterede drikke som kombucha og ginger beer.