Opdateret 15.01.2021
Hører du også til dem, som elsker liv i haven og syntes det kunne være hyggeligt med en havedam? Jeg elsker simpelthen lyden af rislende vand og synet af fisk, som glider roligt gennem vandet. Jeg hører til dem, som kan sidde på en havebænk og stirre ned i vandet, og nyde synet af fiskene måske ikke i timer, men i lang, lang tid. Og kan blive fuldkommen opslugt af synet af to guldsmede som svirrer over vandet. Eller sågar kalde på min familie, hvis jeg får øje på en frø, som titter op af vandet.
I Hestkjærhave, har vi derfor valgt at anlægge hele to havedamme. Og skulle der ikke være plads til alt muligt andet i haven, ville jeg udvide med mere vand i haven. Vores damme er Ikke kæmpestore, - vi har trods alt kun en villahave, - men de er store nok til, at vi kan have fisk i dem begge, og nyde hyggen omkring dammen. Foruden de store flyvende insekter, tiltrækker dammen både frøer, salamandere og et hav af smådyr, så som skøjteløbere, vandkalve mv..
Som en lille indskudt sætning omkring vores damme, så har vi i virkeligheden ikke kun 2 damme – men faktisk 3. Den éne er dog ikke ret stor, og er egentligt udelukkende tænkt som et vandhul, hvor insekter og frøer, kan få ro for fiskene. Så den tæller ikke på antallet af damme, men… det jeg vil sige med det ér, at fisk selvfølgelig reducere antallet af dyr i dammen. Des mere rent vandet ér, des mere gennemstrømning, - des stejlere kanter, des dybere vand, – des færre dyr. Vil du gerne berige dammen med en masse liv, skal du derfor tænke i at sørge for dels planter, dels områder med lavt vand, dels steder med ro for fisk, dels flade kanter, hvor fugle og pindsvine kan drikke. Bare for at nævne nogle ting, det er godt at være opmærksom på, inden du etablere. Men, - mere om placering og etablering senere.
Først skal det nævnes, at det selvfølgelig ikke er helt uden arbejde at have sig en havedam, - for som alt andet, skal den passes. Men – det er virkelig en fornøjelse, når først det hele kører, fiskene trives og vandet risler. Et springvand eller et lille vandfald, sætter prikken over i’et. Og til sammenligning med akvarier, er det (næsten) nemmere med en havedam. Fiskene i en havedam – som Koi og guldfisk er hårdføre og trives godt i det Danske klima også om vinteren. De lever længe og er ikke ret pasningskrævende. Se mere om pasning og pleje af dyr i havedammen her.
Man kunne måske spørge – hvor passer det ind i den selvforsynende have? Der er ikke megen selvforsyning i en havedam, - men… dammen skaber liv og biodiversitet. Tiltrækker og skaber som nævnt liv til de flyvende og kravlende insekter. Havedammen skaber samtidig haveglæde, som får os til at få endnu mere lyst til et sundt have- og udeliv. Derfor har jeg valgt at tage den med her. Vores drivhus vandes desuden næsten udelukkende med vand fra dammene. Dammene samler regnvand og når der renses ud, drænes vandet med planterester op i spande og vandkander. De er dermed med til at berige vandet med en god omgang gødning.
Læs mere om etablering, pasning og pleje af dammens dyr og planter her på siden.
Tine Rix
Vil du gerne have et større udbytte af din hjemmeproduktion i køkkenhaven, skal du igang med højbede. I højbede kan du producere mere effektivt. Læs hvordan her
Fermenter dine kål, og få kålen tilat holde længere. Med denne dejlige velsmagende grundmetode, kan du hurtigt lave dine egen kraut. Læs hvordan du gør her.
Sådan garver du skind! Gav dine egne skind og få dejlige lamme & kaniskind til stuen. Læs hvordan her.