Endnu en gang, stor tak til Bangs Friland (https://bangs.dk) for sunde fjerkræ! Vi er superglade for de tre skønne piger her, som skal bo i haven som supplement til kaniner, gæs og ænder – og forhåbentlig berige os med en masse gode æg.

Fra et hønseri får man, hvad man forventer – høner – og det er dejligt. De er samtidig altid sunde og raske, og det er endnu bedre. Det er et sikkert valg, som varmt kan anbefales.

Formiddagen gik med at hente dem, og selvom vi ankom lidt over åbningstiden kl. 9.00, var der overraskende mange besøgende. Der var en god stemning af forventningsfulde, glade mennesker i alle aldre, som tydeligvis glædede sig til at hente deres høns hjem. Det var virkelig en fornøjelse at se og mærke stemningen. Når man er sådan et sted, fornemmer man virkelig, at mange har fået øjnene op for, hvor dejligt det er med høns i haven.

Og så opstår spørgsmålet – hvad skal man vælge? Skal man gå efter farver, temperament, størrelse, æggefarve? Det er ikke nemt med så mange muligheder! Jeg havde heldigvis bestemt mig hjemmefra, så mine kunne hentes i en kasse.

Og det er ikke nemt at begrænse sig – eller rettere sagt, det er ikke nemt for mig! :) Men her har jeg holdt igen. Den gamle flok på bare fem piger lagde så mange æg, at vi måtte bortgive og endda smide ud. Så med det i mente – og havens begrænsninger (der skal også være plads til løbeænder og kaniner) – blev det denne lille flok.

Selvom vi over året, især om sommeren, har et stort antal dyr, holder jeg meget af at have en blandet flok – gerne få individer, men "lidt af hvert". Det synes jeg er både sjovt og hyggeligt. Det skaber diversitet, da hver dyreart har sine geniale egenskaber og beriger på hver deres måde – enten i køleskabet eller fryseren, hvis de ikke har en anden funktion i haven.

Noget, jeg virkelig har lært gennem mange år med dyr i selvforsyning, er, at det hurtigt kan tage overhånd. Selvom der ikke er mange, der taler om denne side af dyreholdet, er det faktisk en vigtig pointe: Dyreholdet skal ikke tage overhånd! 

Jeg elsker at besøge folk, der har fundet balancen, hvor det hele går op i en større helhed. Der skal være overskud til at passe dyrene godt. Hellere lidt færre dyr end for mange! Og der skal faktisk ikke ret mange høns til for at brødføde en familie på 2-6 mennesker.

Man kan regne med, at fire blomsterhøns lægger cirka fire æg pr. høne pr. uge. Nogle racer, som Isa Warren, lægger helt op til 340 æg om året. Det er derfor en god idé at kigge på sit æggebehov og vælge høns ud fra det. Og ofte har man brug for mindre, end hvad man først gik og tænkte. Og var det for lidt, kan man altid supplere. 

Læs mere om at holde høns her. 

Årets første lam. Sikke en skøn én. Så er det bare at vente på de næste! 

Som en lille pointe, hvis du er ny med får. Det er en god ide at forberede sig - læs mere under pasning af får. En god ting er, at have lammemælk og også min. ét brev med råmælk. Og så holde godt øje. Er der brug for hjælp, er det godt at være i nærheden, så man kan gribe ind hurtigt. Når det er sagt, kan ting gå galt. Men man kan gøre hvad man kan. 

Kartofler er noget af det nemmeste at dyrke. De giver et stort udbytte og kræver ikke meget vedligeholdelse. Og hvis du dyrker dem fornuftigt, kan du have kartofler længe! Derfor giver det god mening at bruge energien på dem.

Jeg tror, at alle er enige om, at der er nogle ting, som virker, og noget, som bare ikke virker i ens specifikke have. Ingen haver er ens. Der er stor forskel på jordtyper, sol-skygge forhold, skadedyr i området etc. - man kan blive ved. :)

Jeg bruger selv min energi meget opmærksomt og målrettet på det, som virker. Man skal også prøve ting af og eksperimentere – lege, så at sige, hvilket jeg selv holder meget af – men jeg lægger aldrig alle mine æg i samme kurv. Derfor bruger jeg også det meste af parmahavens bede på det, jeg med sikkerhed ved virker.

Desuden er kartofler det, jeg husker fra min barndom, som var allersjovest at være med til at grave op. Kartofler og gulerødder! Vi havde ikke en stor have hjemme, men havde en rimelig stor nyttehave, ved siden af. At køre ud og grave - elskede jeg. Og måske noget af det, som gør, at jeg holder så meget af havearbejde i dag. For nogen er det jo en sand "lidelse", - eller sådan lyder det i hvert fald . :) - for mig er det en nydelse. Måske kun lige bortset fra alt for koldt vejr med hagl eller slagregn - der sætter jeg grænsen, - men selv let sommerregn, holder ikke mig tilbage. At have fået den oplevelse med som barn, gør mig glad at tænke tilbage på. jeg håber vi kan få vores børn med - måske de vil få samme fornemmelse. 

Tilbage til kartoflerne. Kartofler virker! Og endnu bedre - du kan lægge dem i jorden nu.

De simple, gode råd er:

• Læg til forspiring fra februar/marts, gerne i kasser uden direkte sol. Læg dem med spirene opad. Kan lægges i udhus, køligt og uden frost. 

• Plant ud i slutningen af marts eller tidligt i april, når der ikke er frost, eller beskyt dem med overdækning. Vi vil gerne have tidlige kartofler i jorden, men hold øje med det pågældende års temperaturer. De tåler ikke frost. 

• Grav gerne en rende, hvor der er gødet med dyremøg – det er dog ikke en forudsætning. Renden gør det nemmere at hyppe senere.

• Sæt dem i renden med spirene opad.
• Afstand: ca. 20-30 cm mellem kartoflerne, ca. 60 cm mellem rækkerne.
• Dæk dem med ca. 10 cm jord.

Tidlige kartofler giver typisk ikke et kæmpe udbytte, mens de senere sorter, som har længere voksetid, gør. Det er en god idé at have forskellige sorter, så man har kartofler hele sæsonen. Hvis man formår at opbevare kartoflerne korrekt, kan man have kartofler (næsten) hele året.

Senere, når de vokser op, skal de hyppes. Hvis du har gravet en rende, er det nemmere – i hvert fald efter min erfaring. I første omgang hyppes den lille "top" gerne med en blanding af jord og dyremøg.

Parmahaven her og nu - det ser farligt ud, men langsomt tager det hele form.

For os er dette stykke jord (det gamle brændenældestykke) anlagt med et praktisk formål: produktion frem for skønhed. Men måske kan vi i år få lidt blomster og struktur ind, så det både bliver smukkere og mere funktionelt. Det må jeg se på. :) Alt foregår med håndkraft, så det gælder om at finde balancen mellem størrelse og tid.

Kartoflerne er kommet i jorden – ligesom løgene. 

Lidt billeder fra sidste år hjælper med at huske, at arbejdet betaler sig. Sikke flotte vor kål var!

Sidste år var vi, som mange andre, virkelig plaget af dræbersnegle. Derfor har vi besluttet at flytte de mest krævende planter hjem i "prydhaven", herunder kålen. Kålen som ellers havde det fantastisk i 2024, blev hårdt ramt af snegle, og rigtig mange gik derfor til. Normalt er vi plaget af kålsommerfuglelarver, - men dem så vi ikke en eneste år, sidste år. 

Tak til en god lokal avler for denne skønne fyr!

Vi har været på udkig i noget tid og var heldige at finde en avler af franske vædderkaniner i nabolaget. Udover at hente ham hjem var det en fornøjelse at besøge mennesker, der deler den samme skønne hobby – selvforsyning med forskellige dyr. Alt er jo inspiration! Så tak for det.

Vi håber, han hurtigt falder til. Med sit rolige temperament og gode størrelse kan han forhåbentlig bidrage med gode slagtekaniner i mange år fremover. Han er stadig ung, men ikke en helt lille unge – så måske er vi heldige at få unger inden for en måned eller to. Det er lidt senere, end vi plejer, men fryseren er faktisk fyldt! Så der er ingen hast. Det passer fint at starte stille og roligt op og nyde foråret – der er rigeligt at tage sig til i hus og køkkenhave lige nu.

Alle kaninbure skal gennem en grundig omgang – remme skal fornyes, og alt skal musse- og rottesikres. Forebyggelse mod skadedyr er en tilbagevendende opgave for os, der holder dyr til selvforsyning. Derfor skal alle bure være sikret, så skadedyr ikke kan komme til foderet. 

Det er næsten umuligt at få øje på fåret "Birka" for bare uld. Men langsomt begynder et får at træde frem.

Vores får håndklippes tidligt med fåresaks, da jeg gerne vil have dem klippet inden læmningssæsonen, som hos os strækker sig fra midt i marts til cirka 1. maj. Hvis de trænger til en ekstra klipning i maj eller juni, må det være sådan.

Ulempen ved håndklipning er, at det aldrig bliver helt tæt til huden, så fårene har altid lidt uld tilbage efter en klipning. Men det har også sine fordele! Ulden isolerer nemlig ikke kun mod kulde, vind og nedbør, men også mod solen.

Det kan dog være svært at få arbejdsro til at klippe i stalden, hvor fårene nærmest "presser på". At blive klippet er det bedste, de ved! Det er ren hygge, og selv de nyklippede får føler sig ikke færdige, selvom jeg allerede er i gang med et nyt får. Men det er skønt at se, hvor trygge og afslappede de er under klipningen.

Jeg håndklipper – og ja, det går fint! Med et mindre fårehold som vores, bestående af en vædder og tre får, kan jeg sagtens klare klipningen alene. Vores får bryder sig ikke om maskinen – sandsynligvis fordi de aldrig rigtigt er blevet maskinklippet. Selve lyden skræmmer dem. Så jeg lever med det "grimme look" og glæder mig over, at jeg kan klare det selv. :)

Læs mere om pasning af får her. 

Ligesom de sidste gode grøntsager fra sidste år graves op af den halvfrosne muld, sås de første frø til den nye sæson 2025 inden døre. Det gør mig glad, at der stadig kan høstes af sidste års anstrengelser – og at vi allerede er i gang med en ny sæson.

Solen titter frem i dag, og haven er allerede fuld af liv. Isen på havedammene er ved at tø, og solsortene holder nøje øje med, om jeg graver noget godt op af jorden. Det er en af de dage, hvor det bare er en fornøjelse at være ude i haven. Jeg glæder mig til, at jorden er tøet helt op, så jeg kan komme i gang med at grave, fordele komposten og tømme møddingen!

Forspiring – Kom godt i gang

Nu er et godt tidspunkt at starte sin forspiring til drivhuset. Det er bestemt ikke for sent, men mange har allerede været i gang i et stykke tid. Hvis man gerne vil have en tidlig høst, kan det betale sig at være lidt på forkant – faktisk tidligere end det, der ofte står anbefalet på frøposerne.

Med tiden finder man ud af, hvilke planter man har særligt god erfaring med, og som trives i ens have eller drivhus under de forhold, man kan tilbyde – lys, temperatur, vand, luftfugtighed og gødning spiller alt sammen en rolle. 

Hos os er det agurker, der er den sikre vinder! Vi får ofte så mange, at vi stadig har syltede agurker på køl i alle afskygninger – og alligevel ender vi med at måtte kassere mange kilo. Derfor starter jeg dér. Det ved jeg giver pote! Så kan de planter, jeg har mindre held med, komme i anden række.

Vil du læse mere om, hvordan du får succes med forspiring? Jeg har samlet nogle enkle og gode råd her på hjemmesiden – klik her.

Lam på køkkenbordet, klar til at blive skåret op. 

Det er dejligt at være i februar, og mærke hvordan foråret langsomt nærmer sig. 

Weekenden bød på slagtning og opskæring af de sidste to lam fra sommeren 2024. Nu er alle vores slagtedyr i fryseren, og vi er klar til en ny sæson. Dejligt. 

Det betyder samtidig, at vi har fået plads i stalden og nu kan lægge vores opmærksomhed på alle forberedelserne til det, der venter. Kimen til et godt år som selvforsyner skal helt sikkert lægges nu. - Det er bare at komme derudaf. 

Vores fårs læmmesæson begynder allerede i næste måned – det er svært at tro, at vi allerede er der! Jeg glæder mig meget til at se de nye små liv. Som selvforsyner er det en stor glæde at kunne følge dyrenes udvikling og at nyde synet af de legesyge lam, der snart vil fylde markerne. Hvem elsker ikke de små, smukke lam, der bringer liv og energi til marken? Jeg glæder mig virkeligt til den kommende sæson og alt det, den bringer. 

Du kan læse mere om slagtning og opskæring af lam her. Og i det hele taget slagtning og opskæring af dyr i selvforsyningen. Man kan som ny selvforsyner tænke, at det er bøvlet at gøre det selv, - men det er det faktisk ikke. Det er lige til, og ikke ret tidskrævende. :)

Dejligt billede fra i sommer 2024, med gæs i haven. Skal det blive virkeligheden også i år, kan det ofte svare sig at være tidlig ude med sine indkøb. Mine dyr er nu reserveret! 

Konservativt valg: Jeg tager ikke mange chancer mht. indkøb af fugle. Jeg vil gerne sikre mig gode, sunde og robuste individer, og køber derfor kun hvor jeg plejer og har god erfaring med mine indkøb. 

Med mente i fugleinfluenza, kan man aldrig helt vide hvad der sker på fugleområdet. Nogle år er smalle år, hvor det er svært at få fat i bestemte racer. Nogle år er det nærmest umuligt at opstøve fx kalkuner og nogle ande- og gåseracer. Nogle år er derfor "magre år" mht. anskaffelse. Derfor reservere jeg så snart det er muligt. Det er ikke mange dyr man har brug for i sæsonpræget dyrehold. Jeg har planer om færre dyr pr. race, - men flere racer gør i sidste ende mit dyrehold for sæsonen større. 

Er du ny med fuglehold? Læse mere om pasning og pleje her. 

Jeg møder ofte spørgsmålet: Hvordan får man det hele til at hænge sammen med en stor køkkenhave, dyr i selvforsyningen, fuldtidsjob, familie og fritidsinteresser? Svaret er meget enkel. Det handler om god planlægning – og mit hemmelige våben er "Årshjulet".

Selvforsyning kan virke uoverskueligt og tidskrævende udefra, men med korrekt timing og et godt struktureret overblik, fylder det faktisk mindre, end man tror. Sæsonpræget dyrehold gør for eksempel vinteren næsten arbejdsfri, mens sommeren kan struktureres, så opgaverne fordeles og ikke overlapper.

Hvis du fx har planer om kaninunger, kyllinger og måske både gæs- og ællinger, kombineret med havehøns, er det en god idé at sprede det ud over året, frem for at presse det hele ind samtidig. Når man fordeler opgaverne, bliver der mere tid til at tage sig godt af dyrene – og samtidig overskud til at nyde det hele.

Årshjulet

Hvert år i januar/februar sætter jeg mig ned med Årshjulet og planlægger sæsonen. Her er min metode:

1. Notér dine ønsker ned: Skriv alle de ting, du gerne vil opnå, på Post-it-noter (fx: "holde ænder"). Dette er din brainstorm og måde at lege med alle ideerne, uden nogen sensurere eller stiller spørgsmålstegn til, om det kan lade sig gøre. Det er din ønskeliste! Slip al din kreativitet fri. Tag gerne imod al den inspirations du kan finde. 
2. Opgaver til hvert ønske: Under hver note noterer du nu hvad opgaven kræver (fx fodring, udmugning, forspiring etc.). De opgaver du kan sætte sammen, koger du ned, med en fælles overskrift. Andre må du bryde op, som særskilte opgaver. 
3. Tid på opgaverne: Giv hver opgave et tidsestimat. Her skal du være realistisk men heller ikke "overdramatisere". Det tager ikke lang tid, at giver dyr foder. Men håndklipning af et får gør!
4. Fordel opgaverne: Sæt nu noterne ind på Årshjulet, hvor de passer ind til årets gang. Her beslutter du om de er daglige kerneopgaver, ugentlige eller månedlige opgaver. 
5. Justér og optimer: Flyt rundt på opgaverne, så de passer til dine ressourcer som tid og økonomi, men også kapacitet mht. bure, varmelamper etc.. Og planlæg dig ud af problemerne. Overlapper nogle opgaver, så du skal bruge mange ressourcer på samme tid, kan du skille dem ad, og på den måde gøre planen mere realistisk. 

Årshjulet giver dig overblik, og du får mulighed for at justere planerne, inden du går i gang. På den måde undgår du, at arbejdet bliver for overvældende, og sikrer, at der stadig er plads til alt det andet i livet.

Livet skal være sjovt. Selvforsyning skal give liv og oveskud. 

Optimer planen!

Når du har den overordnede plan på plads, kan du optimere.

Som grundregel gælder, at des længere ude dine opgaver er i årshjulet, des mindre tid skal du bruge på dem, - og des mere fleksibel bliver din hverdag. Opgaver som skal gøres på daglig basis fylder meget, kontra dem som forekommer sjældnere. Brug derfor tid på at gennemtænke hver opgave. Kan du på nogen måde optimere? Gøre dine rutinemæssige opgaver lettere og hurtigere? Der findes overraskende mange smarte løsninger, som gør hverdagen som selvforsyner mere overkommelig. 

Dit arbejde er derfor at gøre tiltag, som skubber opgaverne udad i årshjulet, og gøre dine rutineopgaver smartere. Det kan lyde banalt, men har man en stor selvforsyning, har optimering af opgaverne stor betydning for dagligdagen, og også på de resultater man ønsker at skabe. 

Hvis opgaverne fordeles og optimeres, kan du både have dyr og stadig nyde alt det andet, livet byder på.

Der er noget forfriskende ved et nyt år – en følelse af at kunne "genstarte". Lige nu og her er der god tid til det hele. Imens vi venter på foråret, er der ro og plads til at reflektere og lægge planer for 2025. Alle muligheder er åbne.

Lige nu: Med et sæsonpræget dyrehold er der ikke meget at gøre ude i øjeblikket. Det er netop fordelen ved sæsonpræget dyrehold: Vinteren giver os en kærkommen pause til at tage den med ro og fokusere på at planlægge det kommende år. Avlskaninerne, som er robuste dyr, kan sagtens holde til kulden i deres bure. De er dog blevet flyttet tættere sammen, og de sidste unge kaniner blev netop slagtet her til formiddag. Fårene hygger sig i stalden.

Der er derfor ikke meget at gøre lige nu, andet end at vente på varmere tider og fortsætte med at lægge planer.

Hvad skal mon sætte dagsorden for 2025? :)