Så skal løgene bare tørre...
Det er tidligt at vi har taget løgene. Vores voksede ikke mere, og mange af toppene var ved at visne ned, - så vi har lagt vores til tørre. Det bedste er, at knække stilkene, og lade dem modne på marken. I år bliver det på denne måde. Mon ikke det går.
Når der er tørret lidt her - an på vejr og vind, skal de bindes op.
En lang proces er snart færdig. Man kan kun glæde sig til resultatet. Baconen skal kun lige have den sidste røg, - så skal den ind og tørre.
Det er virkelig en lang proces. Som med så meget andet i selvforsynings øjemed tager ting tid. Gode produkter kræver tid. Først skulle grisen fodres, - så skulle den slagtes, kødet saltes, så udvandes i døgn, for at tørre i 1 uge. Så skulle den koldrøges i min 1 døgn, som nu er ved at være slut. Når den proces er færdig (Lige om lidt), skal baconen igen tørre. Dette min 1 uge. Først der skal den smages! :)
Hjemmelavet bacon under tørsaltning. Flæsket tørsaltes i 2 uger i køleskab, inden det udvandes 1 døgn, og herefter tørres i 1 uge, inden det koldryges.
Når der høstes i køkkenhaven, får man virkelig glæden ved at være selvforsyner. Så har arbejdet virelig båret frugt. Man sætter lige som sin kost efter hvad der an høstes, - og det fungere ret godt. I øjeblikket er det meget kål, løg og kartofler. Salat (Bladbede) og agurk, er der tonsvis af.... Og det som mangler, er det man "glemte" man gerne ville have haft. Det må man så gøre bedre til næste år. :)
Det er forholdsvist store mængder, som kan høstes netop nu. Det som ikke høstes går let til, - enten fordi det spises af skadedyr eller slet og ret går i blomst, - så det er også med at "holde sig til" imens tid er.
Som de gamle unger er slagtet tidligere på måneden, kommer der nye unger til. Det er med stor glæde, at der her kigges ned i en af rederne. Nu kan man allerede se farverne. Det er sjovt.
Det er med at holde et fint tempo i avlen, så der hele tiden er nye unger i kaninhuset på vej. Det er dejligt at kunne se ned i en rede, og opleve at alle ungerne trives, er "mælkefede" og ser sunde ud. Det er med ikke at forstyrre for meget. Ungerne kan nemt tro, at det er fodringstid, og "hoppe op" i forsøget på at fange deres mors dievorter. De bevæger sig hele tiden lidt, og er forholdsvist aktive i reden. Der går ikke lang tid inden de får øjne.
Lige nu er det nemt at få uger til at trives, grundet vejret. Vi avler efterhånden kun om sommeren - fra tidlig forår, når temperaturen er til det, til efteråret, inden det bliver rigtig koldt. Om vinteren får mødrene en pause, og vi også :). Der ligger altid mere arbejde i at have ungerne på kost, ikke i den alder de har her, men senere når der skal fodres mere og muges ud. Om vinteren især, når det fryser, og flaskerne skal skiftes tit.
Hos os har vi nu to kuld kaniner, næsten samtidig. Billedet over, er de "ældste".
Vi har pt. to hunkaniner vi avler på. Man behøver faktisk ikke mere, for at holde en familie selvforsynende med godt, sundt kød. Det betyder, at man principielt kun behøver 3 kaninbure. Og det gør, at der er mere pads til andre ting, - mere køkkenhave og andet dyrehold.
Kaninmor nyder at ligge i åbningen til sin "hule", og nyder den frihed der er i, at kunne vælge om hun vil være ude eller inde.
Buret har Jan lavet til mig. En burløsning vi er særligt glade for, ikke mindst kaninerne, da det giver en særlig god trivsel, at kaninerne kan komme ud og grave.
Det fungere overraskende godt med vores gæs i haven i år.
Det hold gæs vi har i år, er utroligt rolige, og ikke ret støjende. Man kan samtidig rose dem for, at de får spist vores græs, og holder det nogenlunde nede. Vi skal stadig slå græsset, som har det rigtigt godt i år, grundet balancen mellem sol og regn, samt rigeligt gødning. Men ikke hele plænen - det meste klare gæssene.
Vær opmærksom på, at gæs er græs/planteædere. Så det er faktisk store mængder de fortærer ved siden af deres tilskud af rigeligt godt foder (Sså de altid er fuldt ernæret og får rigeligt med vitaminer og mineraler). Det er godt at vide dette, så du kan pakke hæk og andet ind, du ikke ønsker bliver spist :). Vi har foran hækken sat hønsenet op, som er næsten "usynligt" i det daglige, men giver en god beskyttelse.
Gæssene er flokdyr, og går samlet rundt i haven. Når fotografen kommer, vil de ikke lige græsse, men ser opmærksomme på, om jeg mon kommer tættere på.
Det meste af tiden bruger de på at nyde livet, enten liggende, græssende eller i færd med at vaske sig.
Gæs er på ingen måde aggressive. Tvært i mod. De er meget rare og venlige dyr, som gerne holder sig for sig selv. Vi har aldrig haft sure gæs, men har haft gæs, som gerne vil snakke og nogle gæs, har kaldt på os.
Havedam med fisk skaber liv i haven, ligesom fugle, - høns, gæs eller ænder også gør det. Og det holder vi umådeligt meget af. Det er simpelthen en fantastisk oase. Havedammen skaber samtidig stor biodiversitet i haven, ikke mindst fordi det giver mulighed for padder og mange insekter.
Når alt kører, er havedamme, simpelthen et "must have" i en hver romantisk have - eller have som køres a la "vild med vilje". Den er nem at få til at passe ind. Og det er et skønt syn med lidt vandkik, mellem vilde planter.
Den kræver lidt arbejde at holde, - selvfølgeligt gør den det, - og der er massere af muligheder for alger osv., men når alt kører, giver den virkelig glæde tilbage.
I år, har vejeret været med os. Når solen ikke står på 24-7, får algerne ikke gode levebetingelser, og de gode råd, med massere af planter i overfalden, hjælper alt sammen.
Foruden dammene har vi fuglene, som elsker ophold omkring vandet.
Vores gæs nyder at ligge ved en af vores havedamme. Her er der adgang til rent vand, og viser, at gæs er dyr som holder af vand.
Selvom de har muligheden, er de ikke i søen. Vi har i år kun haft et besøg med en gås nede i selve søen. Havde det været ænder, havde badert dagligt. Vores bader sig ved det vand vi har sat ud til dem.
Vejret i år, med den megen regn kombineret med sol, har vist sig, at være virkelig godt for køkkenhaven. Der har ikke skulle meget vanding til i år, hvilket virkelig har lettet arbejdet i køkkenhaven. Til gængæld kan man ikke sige, at der ikke har været problemer i år. Snegle har virkelig skabt problemer hos os og mange andre.
Sådan ser vores kål ud, efter adskillige angreb. Og lige så mange modangreb. Vi måtte i foråret så og plante ad flere omgange, - især kålplanter blev planet på ny, nærmest en bakke pr. uge! Imens blev der gjort flere forsøg på at bekæmpe sneglene. Normalt er mit "hade skadedyr" kålsommerfuglen eller kålbillen. Den/dem har jeg helt glemt findes i år. De to sommerfugle jeg har set flyve rundt i haven, lever jeg med. Sneglene har virkelog været en plage!
Hos mig har jeg både klippet, smidt ud med håndkraft ved opsamling (Og ind til grisene) og givet gift. Det sidste ærgre mig, men - det blev kålen og det at kunne høste bare lidt, som vandt. Men udbyttet har helt sikkert taget stor skade.
Jordskokkerne har for længst vokset mig over hovedet. De trives også trods snegle.
Løg er heldigvis gode. Både løg og porre står flot i haven, og rammes ikke af snegle og kun sjældent af andre skadedyr i vores have.
Alt med brede blade har det svært i haven i år. Heldigvis er der andet, som har det ok.
Imens fryseren blev fyldt med friske kaniner, blev andet hjemmeproduceret kød - lam, svin og lever fra kanin, omsat til salt & røgvarer, for ikke at snakke om en masse leverpostej.
Hos os anvender vi næsten det hele, hvilket giver en rigtig dejlig fornemmelse af, at udnytte alle ressourcer, samtidig med, at vi beriges af de mange smagsnuancer der findes ved at ryge og salte de stykker kød, som måske ellers ikke ville blive brugt til meget andet end frikadeller ol.
Jeg tror ikke mange ved, at kaninlever, giver den bedste leverpostej, man kan forstille sig. Den store mængde kaniner i selvforsyningen gør, at man hurtigt ligger inde med en del indmad. Det blandet med spæk fra svin eller lam, giver en super skøn leverpostej. Det at anvende kaninen på den måde, er virkelig en delikatesse.
Hjemmelavet lammerullepølse. Det er virkelig skønt pålæg til et godt stykke hjemmebagt surdejs rugbrød.
Så blev det dagen, hvor jeg fik slagtet de sidste kaniner.
Jeg har i den seneste tid taget lidt løbende, men i dag kom dagen, hvor løbegårde og avlsbure skulle tømmes. Det var to hele kuld, så der var lidt arbejde i det.
Hvornår er den rette tid for slagt? - Jeg holder både øje med tiden (Alder på dyrene skal ca være 16 uger), kaninernes adfærd og hvad som ellers rør sig. Jeg ved bl.a., at der snart kommer nye unger i avlsburene. Kaninerne er parret, og efter paring går der ca. 28-30 dage, før end kaninerne føder. Alt sammen taget i betragtning, så var det nu ungkaninerne skulle slagtes.
Slagtekaninerne er ved 16-20 ugers alderen, typisk lidt mere "støjende", som de sætter hinanden på plads. Hankaninerne trives ikke ret godt sammen, som de bliver kønsmodne. Når den tid oprinder - og det gjorde den nu - skal de enten skilles ad, eller i fryseren. Hos os kommer de i fryseren.
Det er dejlig med mere kød i fryseren, og samtidig dejligt med ro i løbegården. Nu er der plads til nye kuld, vi venter spændt på snart kommer. :)
Læs mere om slagtning af kaniner her.
Når man bor på landet skal man være forberedt på, at der sker uventede ting. Vi blev dog noget overraskede, da vi skulle morgenfodre dyrene til morgen. Et stort træ fra "naboens" have var væltet ind over åen og ned i vores svinefold. Hegnet var væltet (pæle knækkede) og dyrehegnet mast sammen, så der skulle ske noget hurtigt.
Både får og grise havde heldigvis en fest. Og selvom grisene rent faktisk ikke var hegnet, var de heldigvis i folden, og nød de friske blade og bark. Og ikke mindst, at der var tid til en masse kæl i dag.
Så det stod på en morgen, hvor motorsaven måtte startes, og der blev banket nye pæle i, - hegnet løftet, tråd repareret. Og så er næsten alt ved det gamle... lidt nye omgivelser, for det store træ ligger der endnu.
Man kan sige, - godt at vi tjekker dyrene hver morgen! :)
Når alt kører, - alle dyr er passet, - alt vandet, - så skal man huske at nyde livet. Fejre livet ved bare at slappe fuldkommen af!
Med hus, have og et forholdsvist stort dyrehold, (Og også arbejde) er der nok at se til, og man må bare sande, at man - og det faktisk heldigvis - aldrig kommer fuldkommen i mål. Altså - der vil altid være noget nyt at kaste sig over, - og det er jo det vi glæder os over. Men husk nu også en pause! :)
Jeg høre til en af dem, som altid har gang i 1000-ting, både ude og inde. Det trives jeg med. Men, jeg ved også at livet skal nydes. Det giver energi for sjælen, at sidde på mit yndlingssted og bare betragte mine fisk, - og glæden ved at se, at der omkring denne havedam, er så mange guldsmede og andre flyvende insekter, gør mig virkelig lykkelig. Vild med vilje i "ordnede forhold" giver pote, i form af biodiversitet i haven, med tudser, fugle og insekter, og ikke mindst mange skønne vilde planter. Livet er skønt :).
Vores førte bøffer (nakkekoteletter), af vores egne frilandsgris, er lagt på grillen.
Selvom jeg faktisk mest er til det grønne køkken - er det her virkelig en skøn oplevelse. De smagte fantastisk - virkelige saftige og møre! At væres selvforsynende kan noget, - og jeg glæder mig til at gå i gang med saltning og røgning, som jeg syntes er mindst lige så interessant, som syltning og fermentering og anden konservering.
Hår fjernes her effektivt fra slagtegrisen.
Når man gerne vil gøre al ting selv, løber man ofte ind i spørgsmål som "hvad nu?", "Hvordan søren gør man det". Nogle gange kan man finde viden hos andre hobbyavlere, - venner og bekendte, - og nogle gange må man bare prøve sig frem. Det er præcis det jeg elsker ved at være selvforsynende. Der er så meget man ikke ved, - så mange nuancer, - så mange metoder, at det altid forbliver spændende at have denne hobby. En spændende rejse, som bliver ved med at overraske og gøre mig nysgæring.
Noget er lettere at tilgå end andet. Noget er nemt, noget er svært, - noget er tidskrævende. Men, fællesnævneren er - alt sammen lader sig gøre. Det er ikke alt som går lige godt. Noget "fejler". men man lære hele tiden. Det er jo det som er sjovt! Det kan være federe at fejle, - rette fejlen, og så få succes. Så føles det bare fedt! Så fejl, skal man ikke fortvivle over, men skatte, fordi det sætter gang i en god læringsproces.
Som en lille afrunding. - En god metode til at nå målet hurtigere ér, at lære af andre, - som allerede har lært af alle deres egne "fejltrin". Et godt grundprincip :) - Så slipper man for nogle af forhindringerne. Men som nævnt, er de fine at tage (Altså forhindringerne) - det gør kun livet i selvforsyningen sjovere... men nok om det.
At fjerne hår fra slagtegrisen, er ikke en af de ting jeg har kunne lære gennem mit netværk, - venner og bekendte.
Jeg tror ikke, at der er mange som gør denne øvelse selv. Men det er også mit indtryk, at mange af disse "gamle" teknikker "glemmes", som færre og færre er selvforsynende med kødproduktion. Og endnu færre af de som ér selvforsynende med kød, har grise. Og dem som har, vælger nok at få slagteren til det. Hvilket i øvrigt er fuldt forståeligt. :) - men det er nu sjovt at kunne selv.
At fjerne alle hår og svinebørster, er benhårdt arbejde, - men det lader sig bestemt gøre. Det er bare på med handskerne! :)
Jeg syntes at alle med lyst til grise i selvforsyningen skal have teknikken. Kender nogle bedre teknikker, høre jeg hjertens gerne om det. Det er jo en del af rejsen...
Jeg har selv måtte "udenlands" for at opsnappe den. Og i princippet er den lige så simpel og næsten mangen til den, som bruges ved slagtning af gæs, ænder og høns.
Først hældes ca. 70 C varmt vand over dyret, for derefter at blive skrabet ren for hår med en skarp kniv. For at lade varmen blive på dyret, lægges håndklæder tæt omkring den. Og der hældes løbende varmt vand over. Langsomt men sikkert, skrabes huden bid for bid, til den er næsten hårfri. Dette før selve brækningen, og slutteligt partering af dyret.
Det er godt med en god hjælper. Her fik jeg hjælp af min mand, som løbende varmede vand. Tak til ham :).
Jeg har læst mig frem til, at afhårningen (Inkl. selve slagtningen) i gamle dage foregik i en stor balje midt på gårdspladsen. Efter slagtningen, blev dyret lagt ned i baljen, hvor den blev overhældt med varmt vand. Grisen blev så vendt og drejet. Herefter blev den så skrabet med en tragtformet genstand. Vi lå ikke selv inde med så stor en balje, - men ellers en ganske fin metode!
Grisen tildækkes her, hvor der ikke er skrabet, og overhældes med varmt vand.
Langsomt men sikkert kommer jeg over grisen, og får slutteligt skrabet den hele fri.
Udfordring
- pas på med vinklen på kniven!
Man kan "nemt" komme til at lave huller i skindet. Husk dog samtidig på, at flere udskæringer ikke kræver at sværen er på. Så værre er det heller ikke.!
Lige nu er der ro. - "Øfferne" sover. Kun vores største gris, ham i midten - vækkes af min rumsteren. De elsker ukrudt fra køkkenhaven - det er dejligt at rode i. Så der kastes lidt ind over hegnet.
Han har snart en størrelse, som gør, at det er snart er ved at være tid.
De er nu kære. Så de vil også være savnet, den dag de alle er væk....
Her ses køkkenhaven, som i 2023 var vores absolut mindst brugbare stykke jord, fyldt med brændenælder og andet ukrudt. Her i 2024 - er det jordstykkets første år som køkkenhave. Meget kan helt sikkert laves om og forbedres til næste år. Og de kommende år, vil stykket helt sikkert skifte lige så meget form, som haven ved huset. Men... for nu, er jeg meget godt tilfreds. Det ligner efterhånden en køkkenhave, af den praktiske type, - der er ikke kælet for detalje her. Den skal være nem at passe og gerne give et stort udbytte. Og det tegner ok. Der er en fin blanding mellem højbede og traditionelle bede.
Her er i øvrigt alt vores møg fra fårestalden fra vinteren 2022/2023, hvilket faktisk ikke er til at få øje på, hvis man ikke lige ved det. Haven har dermed flere funktioner. En af de vigtigste funktioner er netop, at fuldende cyklussen mellem ganen (afgrøderne og udbyttet i dyreholdet) og vores møg. - Dyrene fodres og møger sig inden døre over vinteren. Møget bruges i haven, som giver afgrøder og mad til os og vores dyr.
Når man har mange dyr, er det rart at kunne komme af med dyremøget som derved hverken er til gene eller går til spilde, og selvom vores kompost er stor, er den ikke så stor. Det at tænke haven ind, som hjælp ved større dyrehold er dermed alfa omega. Du behøver ikke at kompostere møget først, meget møg gør sig fint direkte mellem planterne. Se mere her.
Haven har faktisk haft det svært i år. Udbyttet er mindre end det plejer, og der har været mange ekstra såninger/udplantninger. Men...kartoflerne blomstre, og det syntes endelig at gå godt, på trods af årets mange snegle, som virkelig har "drillet" os i år. Man må blot erkende, at mange af vores kål, har haft det virkelig svært, og de fleste er gået til, på grund af især dræbersnegle. De tiltag vi har gjort, syntes endelig at virke, men meget ér gået tabt. Hos os har vi måtte plante kål af flere omgange, så her hos os, har vi planter med vækst i mange stadier. Og helt det samme som vi plejer, bliver det ikke.
Man lære hele tiden. Og næste år, er jeg klogere på sneglenes hærgen, og kan bedre forberede mig. I drivset er al ting mere vanlidt...
Løg og kartofler (øverst) trives fint, også trods årets mange snegle.
På trods af tidlig udplantning af forspirede planter i foråret, trives alt i drivhuset storartet.
I drivhuset tager planterne i øjeblikket fart. Hver dag sker en stor udvikling. Tomater og agurker skal løbende beskæres(nippes)
Så er de her skønne dyr (Gæslinger), også flyttet ind.
Intet år er ens hos os. Vi vælger lidt af det gode fra året før, og nogle ting gentages med garanti, andet springer vi over, og ser hvad som ellers kunne være hyggeligt og sjovt at bruge tid på. Noget af det jeg har glædet mig mest til er gæssene. Vi havde dem ikke i 2023, men ellers har de næsten været en årlig gæst hos os.
Vi køber fra hønseri, enten til varmelampe eller som her varmefri. På den måde, kan vi holde dyr i selvforsyningen til opfedning, på mindre plads, end hvis vi også skulle have moderdyrene gående, som vi har med kaninerne. Det gør det muligt, at opfede gæs og ænder i villahaven, hvor kaninerne stadig skal kunne være.
Grundet fugleinfluenza har det været lidt sværere i år, at få fugle fra Hønseri. Derfor er vi lidt senere ude end vi plejer. De her skal dog nok nå at være slagteklar inden vinter/jul.
Man kan sige meget om gæs, men hyggelige det er de. Også lidt støjende til tider, men det lever vi med. Og så er de nemme at holde, og gode at spise. Og kan forsvare sig! I den alder de har her, går de dog ikke bare i ly ved dårligt vejr. Så lige nu lever de trygt i et avls-kaninbur, hvor rovdyr ikke kan få fat i dem og er i læ for vejrets luner.
Lige nu er de derfor i haven. Går alt efter planen, kommer de på marken, - men det kommer an på lidt af hvert. De kan sagtens gå i haven hele sæsonen ud. Vi har haft gæs og får gående side om side, med succes, - dog var det ikke nemt at fodre på gæssene, ved siden af fårene. Fårene åd deres mad. Så denne lille udfordring skal løses - og må nok desværre løses ved, at de kommer til at gå hver for sig.
Dejligt besøg af børn i vores have :).
Børn er altid velkommen her, og sikke en skøn dag! Den gentager vi helt sikkert igen til næste år.
Stor tak til alle jer gode kollegaer, som lagde vejen forbi os, til hygge med jeres kønne børn og børnebørn. <3
At have grise i selvforsyningen, er noget af det bedste vi har gjort for os selv i år.
Grisene er virkelig søde, rare og charmerende dyr, - og så er de sjove! Hold op hvor vi nyder dem. Der ligger selvfølgeligt noget arbejde i det, - men med få justeringer og praktiske tiltag, er der ikke ret meget arbejde i at have grisene gående.
Og du lugter næsten ikke, når man har dem på friland.
Tænk dog ind, hvor du har dem. Vi har for at holde dem "for os selv", og undgå, at folk dels ikke generes af dem (Lugt, lyd ol.), dels ikke fodre på dem, lavet en fold væk fra offentligheden, - dvs. bagerst på marken. Og det har vi ikke fortrudt.
Man skal gennem en å, og langs bredden står nælderne tæt. Alligevel kan jeg høre børn fra skoleklasser, insistere på at sige hej til grisene når jeg passer "parmahaven", og derved kan følge lidt med i hvad der foregår. Det er nu meget hyggeligt - og det må folk gerne :). Men det er rart, at det ikke er mere end det...
Grise skal have adgang til en vandpøl/mudderpøl, for at kunne køle sig ned ved solskinsvejr hen over sommeren. Det fungere fint, at lave en fordybning i jorden, og blot hælde vand ved. Inden længe vil jorden være så mættet af vandet, at det holder vandet inde.
Praktisk tiltag gør, at trugene holdes på plads. Praktik kommer her forud for hvad som ser "fedt" eller "kønt ud". Det skal bare virke!
Rent vand skal der til.
Grisene får rent vandt to gange dagligt her hos os. Vand er én af de ting, som nemt kan komme til at fylde lidt, hvis man ikke har helt styr på trug. Grisene graver, og graver gerne trugene op. Udover at grave trugene op, ligger de sig gerne i vandet.
At tro på at der ér vandet, og alt er fint, holder derfor ikke. Og alle dyr skal have fri adgang til rent vand.
Vandet kan være svært at holde helt rent. Selv ved to skift, vil du opleve, at vandet er let snavset, - dette grundet grisenes snavsede tryner... De pløre det simpelthen til, på ingen tid.
Grisene spiser meget. Det er nemt med et færdigblandet foder til grise, at sikre, at de får alle de vitaminer, mineraler, proteiner og andre næringsstoffer, som en gris i vækst har brug for. Det er lidt dyrere at fodre på denne måde, som altid kan suppleres, af andet godt (Grønt, elsker grisene), men det giver os ro i maven, at vide, at grisene får det de skal have,
Lammet trives - og det er vi glade for. Efter sådan en omgang - er det rart at se, at lammet trives og klare sig fint. Hun er et lille fint gimmerlam, af racen Gammelnorsk Spælsau.
Eva passer godt på lammet. Sjældent har hun været så vagtsom, som hun er nu. De går i øjeblikket for sig selv, hvor hun kan passe på lammet.
Sikke en overraskelse! Det havde vi ikke ventet!
I går var en dag, som man godt kan kalde lidt usædvanlig. At komme til Kværkeby i går eftermiddags, var som at komme ind til et kaotisk virvar af biler og gående, hvor man med det samme tænkte - hvad søren er sket?! Det viste sig, at alle hestene - 5 stk. i alt, på vores nabofold, havde stukket af, som store maskiner var gået i gang med at lave Wrap på marken op til folden, - og hestene var ikke til at finde! Ikke lige det man ønsker sig som dyreejer. Der var derfor mildest talt tumult i den lille by. Jeg elsker den energi folk giver i landsbylivet, - for alle hjælper, når der sker sådanne ting. Det er så dejligt at se.
På vores egen mark, skete også ting! Eva var ikke til at se ved fodringen.
Eva er et meget gammelt får, og hendes alder ses tydeligt på hendes krop. Hun har samtidig hevet et øremærke af, så hun har et "flosset" øre. Pæn er hun bestemt ikke, og hun har sine alderstræk. Alder er ligegyldigt her, - så længe hun nyder sit liv til fulde. Eva skal blive her hos os, til hun selv lægger sig. Så når hun ikke kommer, er der noget galt.
Hun er mit første får, og man skal nok være lidt af en fåreelsker, for at syntes at den historie er spændende. :) - Da vi fik hende var hun allerede godt voksen, og ikke vandt til at være i hænder. Kom fra et semiprofessionelt sted, hvor der blev trænet hyrdehunde til konkurrencer. Og dog - inden længe var hun og hendes lam Birka (Min absolutte yngling), blevet hånd tamme og kælne "hyggedyr", som hurtigt omstillede sig til det mere "rolige" liv, her hos os.
En gang læmmede hun uden problemer, - det syntes jeg er en saga blot.
Da hun ikke læmmede i det tidlige forår, troede vi egentligt bare, at hun ikke var blevet gjort drægtig. Derfor kom det også bag på mig, at der blandt gårsdagens virvar af mennesker på vejen, gik et får rundt, som tydeligvis skulle læmme. Heldigvis var det "bare det" tænkte jeg - og ikke et sygt får, jeg havde med at gøre...
Men... det blev en hård læmning.
Et øjebliks uopmærksomhed gjorde, at hun havde fået "lov" at presse lammet for langt ud, selvom lammet ikke havde begge forben fremad. Jeg kunne derfor ikke presse lammet tilbage i livmoderen, og rette forbenet (Som nogle gange - også kun nogle gange, er en mulighed). Lammet sad fuldkommen fast og var tydeligt ved at dø.
Min eneste mulighed var, at hive lammet ud, i det ene forben og lidt træk ved hovedet! Ikke en fed følelse, mere en følelse af, at hive lammet fra hinanden, imens Eva pressede og derved - heldigvis hjalp til.
Lammet kom heldigvis ud. Men - det var et fuldkommen livløst og "dødt" lam, jeg fik i mine hænder. Efter min tid på en kvæggård i min unge dage, med nærmest daglige kælvinger - giver man ikke bare op. Så der blev virkelig gået til den, med den førstehjælp man kan bidrage med, med gnidninger, og stikken fingre ind i hals mv, - og det lille lam vågnede til min forbløffelse - og selvfølgelig til enorm stor glæde.
Så vores Eva fik sig alligevel et lam her i 2024, et skønt gimmerlam. Lille og fin, og på benene inden vi sagde "god nat" til fårene. <3 .
Og heldigvis blev også hestene fundet...
Dejligt at møde disse hver morgen! Det giver energi til resten af dagen. :)
Ude godt men hjemme bedst... Det er helt sikkert noget om snakken! :) Og de 4 her, havde helt sikkert savnet deres "mad- og kælemor". Det var i hvert fald med stor glæde, at man blev hilst velkommen hjem efter en skøn tur i pinsen. Og jeg nød nu også gensynet.
Stor tak til vores søde og ihærdige dyrepasser Rasmus, som har passet hele "besætningen".
Det er ikke alle, som lige klare den! :), så det er altid med stor taknemmelighed, at vi tager imod hjælp, ved ferier og weekendophold. Uden hjælp, kunne vi ikke komme af sted. Så tusind tak for det.
Hvad man ikke lige ser er, at de netop er kommet op af deres "mudderpøl". :)
Mht. mudderpøl, - Vi har endelig fået mættet jorden dér hvor den ligger, så grisene kan køle sig ned, og vi have ro i maven med det. Hvis man ikke har haft grise før, - og det er jo vores første år med frilandsgrise, er der lige nogle detaljer, som skal på plads. Det med vand, kan godt "fylde lidt", fordi de sviner deres vand til temmelig hurtigt, og er mudderpølen midlertidigt tørret ind, går de ikke i vejen for at bruge deres vandtrug.
Der er ikke noget så dejligt, som at få lov at rode i lidt mudder, når man er en gris. Når temperaturen er, som den er lige nu (Over 15C), har grise krav på et mudderbad, hvis de ønsker det. Dette for at kunne køle sig ned. Det er grisevældfærd.
Grisene er allerede håndtamme, og kommer stormene når de ser os. De er godt nok kære der!
Man finder hurtigt ud af, at glade grise som trives, er enormt legesyge i den alder de har lige nu. De skaber virkelig liv og glade dage.
Dejligt at få fårene ud.
Når fårene har læmmet og temperaturen er ok om natten, kommer vores får på sommergræs. Vi vil gerne sikre, at der ikke læmmes i vinterlignende forhold, med den risiko der ville ligge i det. Derfor har de måtte vente på lidt varmen...
Foråret er én af de allerbedste tider på året. Det tror jeg de fleste vil give mig ret i. Efter en lang vinter, hvor kulde, regn og frost har fyldt mange dage, er der nu endelig mere sol og lidt varme. Og dagene er blevet længere. Det føles vidunderligt, når man som jeg er mest ude menneske. "Skidt-pyt med regnen, bare det er lyst", havde jeg nær sagt. Men med lyset, kommer også en masse timer. Og de bliver brugt her! :) Det er endeligt muligt at gå ude fra tidligt morgen i weekender, og hvis man lyster, til sent ud på aftenen. Så selv hverdage, er gode "selvforsynerdage".
Og – det allerbedste ved forår ér, at nu kommer alle dyrebørnene til verden! <3
Hos os, har fårene blevet parret lidt sendt i år, så vi har måtte vente lidt længere end vi nogle gange gør. Imens vi stadig venter på, at vores sidste og ældste får "Eva" lemmer, har vi blevet beriget med hele 3 sunde lam. - 2 grimmere og et vædderlam. Alle skønne, med smukke aftegn og lige legesyge og allerede håndtamme. Det sidste kan vi jo særligt godt lide her hos os. Det nyder vi meget.
Udover de skønne lam, har vi som reklameret, fået grise. For første gang her i Kværkeby, har 4 skønne grisebasser flyttet ind på vores mark. De er en blanding mellem den gamle danske landgris og ungarsk uld. Så der er både brogede og nogle med temmelig ulden pels. Noget helt nyt, også for mig, - og så selvfølgeligt ikke helt. Der kan stadig huskes lidt fra landbrugsskoletiden, som dog var et helt andet koncept, med fodring og pasning af svin i svinestalde, end det vi kører her, hvor det er mere a la økologisk frilandsgris. De får godt økologisk foder, sammensat perfekt, så sådanne skønne dyr, får lige præcis de vitaminer og mineraler, og ikke mindst næring (protein mv.), som de har brug for, ved siden af de orme, og grønt vi ellers kan give dem, for at vokse og holde sig livlige og sunde. Det bliver spændende at følge deres udvikling.
Jeg håber, at de udover at berige os med enorm glæde sommeren over, også i sidste ende beriger os med en god julesteg, hjemmerøget bacon etc.
Nogen har allerede nævnt, at vi får svært ved at slagte disse fire. Det tror jeg nu nok skal gå, :) men - hvis man ikke har haft gris før, så skal man virkelig hoppe ud i det. Hold op hvor er det skønne dyr! De er både legesyge, sjove, opmærksomme og hengivende, med et blik, som fortæller én, at der sker tanker der inde. Så dejlige og fantastiske!
Her går de så, de 4 skønne "øffere". De elsker allrede at blive kløet, og kommer så snart de ser os. De er ultra sociale og enormt kåde. :)
Når der ikke rodes i jorden, leges og
Der blev knoklet i påsken, hvor vores nye køkkenhave, primært "parma-inspireret" virkelig blev gravet ud, - kartofter og løg sat.
Siden er også kål og broccoli, - måske lidt modigt, blevet sat i mange af højbedene.
Løgene titter op. De har heldigvis kunne tåle mosten, med den lidt sene kulde. Og hvad man ikke kan se her, er kartoflerne også over jorden nu.
Når man snakker om "modig", så har vi også været lidt modige i drivhuset. De forspirede drivhusplanter ér nu sat. De fyldte simpelthen for meget inden døre.
Planterne vokser heldigvis fint! Og har også klaret sig, på trods af temperaturdyk.
De første små mini-agurker er nippet af, for at give plads til sideskud, og for at skåne planterne.
Nysgerrige lam og nyklippede får. Fårene klippes nu, inden de ca. 1. maj kommer på græs.
Så bygger vi igen. :)
Vi har haft utallige løsninger med kaninbure gennem tiderne. Noget virker rigtig godt. Og det som ikke virker, kan man heldigvis altid lave om. :)
Nogle bure er gode til avl, hvor rammerne i "indendørs-delen" gerne skal være så store, at ungerne kan udvikle sig i trygge rammer. Senere, når ungerne blot skal blive større og selv har fået lidt størrelse, fra ca. 8-16 uger, er det godt med en lidt større udedel, hvor de kan få lov at grave og hoppe lidt mere rundt.
Her er det to nye bure som er ved at blive bygget, som skal stå "nederst" i haven og give adgang til en helårs løbegård, - lidt a la det vi allerede har nu bag drivhuset, bare større og i bedre kvalitet.
Imens vi bygger, bliver ungerne i avlsburene større og større. Vi har pt. to kuld, og forventer et kuld mere om ca. 3 uger. :)
Læs mere om, pasning og avl af kaniner i selvforsyningen her.
Årets første kuld kaniner bor i et stort bur, hvor vi også selv, kan sidde og nusse om dem...
Årets 2. kuld kaniner, har det heldigvis godt, og trives, trods det, at temperaturen lige dykkede. Under ses reden, hvor ungerne ligger skjult, og inde i læ. Her kan de trygt udvikle sig, og påvirkes derfor ikke meget af vejr og vind.
Redden. Under høet ligger ungerne skjult.
Ny unger, er et godt tegn.
Foråret er en travl tid. Det er nu der skal ”sås” for at kunne høste senere. Så imens unger kommer til verden, parres endnu en avlshun, så der kan komme godt gang i avlen af spisekaniner.
Læs mere om, pasning og avl af kaniner i selvforsyningen her.
Seneste kuld hygger sig...
Så har vi valgt grisebasser.
Imens de forspirede planter til drivhuset stilles koldt og så lyst som muligt, og derved får mere "krop" og styrke, og nærmest passer sig selv, stilles der ind på selvforsyningens andre muligheder, - nemlig dyreholdet.
Imens jeg følger fugleinfluenzasituationen nøje, idet det kan få stor betydning for, hvor vi havner henne i forhold til fugleholdet i år, - tænkes i helt nye muligheder. Når der lukkes en dør, åbnes altid et vindue. Fryseren skal nok blive fyldt her, på den ene eller anden måde. Man må være fleksibel. Desuden elsker jeg det aspekt, at ingen år er helt ens. Og det er sjovt at prøve noget nyt af. Ny inspiration er altid godt.
For mig - er det at være selvforsynende på kødsiden, næsten endnu vigtigere end at være selvforsynende på det grønne. Det skyldes nok især, at jeg holder af at spise kød fra dyr, jeg ved har haft et godt liv, og desuden syntes at det er enormt berigende at have med dyr at gøre. Det giver mig en glæde at være omkring dyr, som er svær at beskrive.
Det er nok ikke altid muligt, at have større dyr i villahaven, som disse smågrise, jeg har taget billede af herover. Er de ikke skønne? Jeg syntes, at de er fantastiske! Grise er smukke og skønne dyr, at have med at gøre. Så i år, flytter de ind hos os.
Med grise, får og geder, eller endnu større dyr, skal der lidt mere plads, end en almindelig villahave til, og har man ikke pladsen, kan det være, at man som jeg - som faktisk kun har en villahave :) - være lidt mere kreativ, og leje jord ved siden af. Nogle gange er der flere muligheder, end man lige går og tror. Og man skal ikke holde sig tilbage for at spørge ind hos andre med jord, om der kan lejes noget. Og ellers er der også gode muligheder med fællesskaber rundt omkring.
Jeg glæder mig til at få mine smågrise hjem i april. Jeg har fundet mine "drømmegrise" - og glæder mig som et lille barn, som skulle vi have en hundehvalp hjem, til at hente dem. Det bliver sjovt.
Smågrisene hygger sig hos deres mor, til midt april, hvor vi henter dem hjem, til friland.
I marts er det tid til mere forspirring, og vil du have karftofler, er det rettidigt at gøre det i marts. :)
Trivsel hos de nye slagtekaniner...
De forspirede planter til drivhuset, sået i starten af februar, ser nu således ud, her i starten af marts 2024, - de er ca. 1 måned gamle og allerede i fin form. Det er sjovt at følge udviklingen. De er her stillet koldt og ud til vinduesfacaden, så de kan få al den lys, det er muligt at give dem.
I starten, var de sat mørkere og varmere, og desuden med et lille låg, så de var fugtige og lune, til de kom op, faktisk ret kort efter såning. (Se her) Nogle gange kan man blive overrasket over, hvor meget liv der kan være i et lille frø, og på bare 14. dage, er der typisk så meget liv i planterne, at låget må af.
Når de stilles som her, køligere, tages "voksehastigheden" lidt af, og de får mere krop. Lige nu, kan og skal de efter min mening ikke omplantes til større potter. Jeg afventer med at omplante til styrken i hver enkelt pante er bedre, og planterne derved ikke knækker så let ved omplantningen. Er man for hurtig og gerne vil plante om, skal man passe på, ikke at klemme på de spinkle planter, som nemt klemmes og derved går tabt. Man kan sagtens med ro i sindet vente til panterne lige om lidt er lidt stærkere, og rødderne mere synlige i bunden af hver enkelt lille potte.
Imens drivhusplanterne trives, går jeg i gang med næste "forspiringsrunde". Nemlig, at forspirer til friland! Man skal ikke hvilefor længe på laurbærrene her.
Agurk
Her planterne, som de normalt ser ud i maj måned, når de er i drivhuset i april.
Auberginer
De forspirede planter, står bakke ved bakke, og afventer nu næste skridt - "Omplantning".
Tag billeder af dine planter, fra du sår dem, til de plantes ud, og følg deres udvikling tæt.
Til næste år gavner det sig at kende processen. Går noget galt, er det jo også dokumenteret, og man kan justere ind.
Selvfølgeligt står der bag på frøpakkerne, hvad man skal gøre hvornår, men man kan godt "strække" lidt i tingene. Her plantes altid principielt "for tidligt", for at komme hurtigere videre. Jeg foretrækker at plante ud i drivhuset så tidligt, at det så at sige, er med "is i maven", og lige på grænsen - typisk i april. Det har jeg haft succes med. De år hvor jeg har afventet, er høsten ikke blevet nær så god.
Foto taget i starten af august, når alt er på sit højeste. I dette drivhus, hvor der også er både vin, tomater, chilier, peberfrugter, auberginer og melon. Her hjemme høstes typisk mere end 40 kg. agurker pr. år, i et bare 10 m2 stort drivhus.
Man skal ikke tro, at små drivhuse, i villahaver ikke kan give. :)
Så kom vi endelig i gang med havesæsonen for 2024! :) Dejligt.
Fra de første weekender i februar, kløs virkelig på herhjemme, for at få haven gjort forårsklar. Alt hvad der kan klippet ned, vaskes, fejes, rives, skrabes eller samlet samen, gøres nu og den næste tid frem, før foråret. Man må ikke glemme, at fundamentet for en god sæson, lægges i de første måneder af året.
Det kræver lidt mere, at få styr på alt det der ude, end det man lige kan klare inden døre, med forspiring, kartofler i bakker ol. Mange dage er mørke og våde, ofte med heldagsregn. På sådanne dage, er det ikke alle, som lige tænker, "fedt - havevejr!" Lidt sol havde hjulpet meget. Det er der ingen tvivl om. :) Det kræver lidt mere og ikke mindst en stor portion gå-på-mod at at tage vintertøjet, gummistøvlerne og havehandskerne på, for at komme ud i vejret og komme i omdrejninger, når det er koldt og vådt. Man ved bare, at man bliver gennemblødt! :)
Men, det mest fantastiske ér, at når man først er ude i den friske luft og tingene stille og roligt falder på plads, bedene ryddes, staudetoppene forsvinder, jorden bliver revet og der langsomt kommer styr på det hele, kommer energien også :). Så er det bare superfedt at være i gang, og komme godt i gang med sæsonen! Så på med støvlerne!
Det er nu, at det gavner sig, hvis man har anlagt gode stier i sin have.
Det våde vejr gør, at alt færden i haven, så vidt det er muligt, skal foregå på de stier man har anlagt i haven. Græsset er vådt, og jorden er for opfugtet til at kunne suge de store nedbørsmængder, mange af os kæmper med i øjeblikket. Des flere stier des bedre. Som min. bør de etableres hvor din færden er størst. Det vil typisk være til drivhuset, og mellem drivhus og kompost, ud til dine kanin- og hønsehuse mfl.
Drivhuset har lidt hårdt under vinteren. Ruderne er grønne af alger og de små "tagrender" er fyldte med gamle blade og skidt. I det hele taget, ser det bare trist og træls ud.
Dog ikke noget en ordentlig omgang knofedt og en børste kan klare.
På en god våd søndag, er det bare at tække i "vintertøjet" og smøre ærmerne op.
Grønne ruder! Træls. Det er motiverende, at se hvor nemt det går...
"Tagrenderne" tømmes nemt for skidt og snavs med en skruetrækker.
Ruderne vaskes grundigt ned, både ude og inde. Ved at komme godt ind i alle hjørner, kan skadedyr, svampespore ol., vaskes væk.
Årets første kuld kaniner tilses for første gang. Alle har det godt, og det er altid spændende at se farverne og hvor mange der er. Dejligt, at de alle ser sunde og lidt "mælkefede ud", og har overlevet den første tid, som altid er den mest kritiske. Ikke mindst når det er vinter.
Som man kan se, er de allerede med pels og har øjne. De er fra 30. januar, hvor de lige siden, har ligget godt gemt i deres kaninmors rede, i et af de store avlsbure vi har på vores overdækkede terrasse. Vintervejret og kulden, har holdt os fra at kigge til de små. I den første tid, har vi mennesker ikke noget at gøre i kaninens rede. Hun står selv for al pasningen, så vores indblanding, ville kun stresse og forstyrre hende. Havde hun været førstegangsfødende, havde jeg holdt mere øje med, om alle unger var i reden. Kaninhunner som ikke er ret erfarne, kan af og til have svært ved at holde styr på kuldet, og nogle kan derved komme ud af redden ved en fejl. Hvilket kan være katastrofalt, hvis det er koldt. Her kan man måske være heldig, at komme en unge til undsætning, ved at lægge den tilbage i varmen, hvis den stadig lever og er lun. De problemer har vi heligvis ikke med denne hunkanin. Hun er en garvet mor, som ikke har problemer med at passe alle ungerne selv.
Hvis du er nysgærrig og kigger til ungerne, skal du i øvrigt være opmærksom på, at ungerne måske tror de skal die og "springer op" for at komme til deres mors små dievorter Derved skabes uro blandt ungerne. Og man kan derved være uheldig, at de på den måde kommer på "afveje". Derfor anbefaler jeg ikke, at man "roder" i en en lukket rede. Stol på, at hun har styr på det. Og... hvis hun ikke har. Hvad forskel ville det gør, at du kiggede ned til dem? Ingen! Så lad hende om sin del, og sørg for, at hun trives og har de rette betingelser for at kunne passe sine unger. Godt foder og hø, rent vand og rigeligt bundmateriale, er alt det der skal til. Og giv hende så ro!
Normalt er det bedre at afvente med de først kuld spisekaniner, til lidt senere på året, når vejret er mere stabilt, og nætterne er varmere. Det er svært, næsten uanset hvilket type kaninbur man har etableret i sin have, at gøre det fuldkommen sikkert for kaninerne at få kuld om vinteren.
Samtidig med at de nye tittede frem, blev de sidste slagtekaniner fra 2023 slagtet. Så nu er al vores fokus på dette kuld, og det næste, forventes at komme inden for ca. 1 måned.
Markanin, holder sin hule skjult.
Selvom vejret ude er koldt og bestemt ikke ret forårsagtigt, er det tid til at planlægge året og tænke sommer og høst. Alle planerne skal lægges nu. Hvilke planter skal sås i år? Hvad vil vi elske at kunne høste tidligt? Hvad ønsker vi at høste til efteråret og næste vinter? Hvilke livretter, skal på bordet? Hvad kan syltes, fermenteres eller tørres? Er bare nogle af de tanker, jeg selv har nu, for ikke at snakke om, at jeg gennemgår sidste års haveoplevelser. Hvad var en succes sidste år? Og hvad var ikke? Kan man omlægge noget i haven, og hvor meget tid, vil jeg lægge i det? Skal vi satse på det sikre, eller prøve nyt og være mere eksperimenterende?
Til en god planlægning hører tanker om bedrotation og god indretning af haven, og ikke mindst tid. Jeg vil hellere have besluttet på forhånd hvor mit eget "limit" er mht. tidsforbrug, frem for senere at erkende, at jeg har bidt over for meget. Foruden min have, skal der også være tid til det dyrehold, som er vores førte prioritet, hvad angår selvforsyning. Og der skal jo også være tid til job, familie og det "gode liv". Alle kræfterne skal ikke kastes ind her. At være selvforsyner skal først og fremmest skabe glæde og lykke for alle familiemedlemmer. Der vil altid være mindre gode stunder, - som når ukrudtet har taget over eller når biller eller kålsommerfuglens larver har ædt alt ens ellers så flotte kål! Tro mig, det er prøvet mange gange eller andre "værre" ting, som ligner. Og det går nok, det må man tage med. Men de fleste stunder, skal være sjove og være til nydelse. Og det bliver de kun, hvis der er balance i tingene. Der skal være tid til arbejdet i haven, men også til selvforkælelse, nydelse og total afslapning. For ikke at snakke om andre hobbyer, som også beriger én med energi og begejstring.
Noget af det som begejstre mig i haven, ér tidlig vækst, som giver tidlig høst. Kommer man i gang tidligt på året, som nu, kan man sikre en tidlig høst. Og det er virkelig værdsat her. Det gode råd er, at skynde sig langsomt, og tage hul på forspiringen på de planter, man ved kan komme i drivhus eller få drivhuslignende forhold, tidligt på året. Det vil sige allerede nu.
Forspiring er lige til...
Her den "opskrift" jeg selv plejer at holde mig til.
Når planterne er kommet op, stilles de gerne lidt køligere, lyst, og vandes, uden at over vande. Jeg gør det altid nedefra. Hvis de bliver for ranglede, kan man sænke væksten, ved at stille køligere.
Når de er for store til den lille potte, omplantes til større. Stik dem ud nedefra, så du ikke skal "grave" ned, og hente dem.
Frøene sås i de dybde, der står på bagsiden af frøposen.
Jeg følger nogenlunde den såtid, som ligeledes fremgår af bagsiden, uden at være for rigid. Som oftest er jeg før tid. Heller før tid, end for længe efter.
Så ikke alle frø på én gang. Går noget ikke som det skal, er det godt at have en chance mere.
Her er det en agurkeplante hvis frø blev forspiret i starten af februar 2023, som er klar til omplantning i slutningen af marts 2023. Agurkerne gav i 2023, blev en kæmpe succes.
Planterne fra billedet over, d. 13. feb. 2023.