Så kom vinteren! Sikke et smukt landskab. 

Dyb sne og begge damme frosset så godt til, at ræven fint kunne spankulere hen over isen forleden nat. Heldigvis kunne den ikke komme til vores kaniner, som er godt sikrede i deres bure. 

Hyggeligt ser det ud, - og så længe der er åben i søen med et godt lufthul, er alt godt. Så overlever alle fiskene (normalt) også.

Havedamsfisk som guldfisk og koikarper er hårdføre dyr. De skal nok overleve vinteren. Hvis dammen ellers er med god dybde, står de stille og roligt ved bunden, og bruger minimum af energi. Jeg lader pumperne kører, så jeg sikre, at der stadig er en god iltning af vandet. Men ellers passer dammene sig selv. 

Først når temperaturen stiger til de ca. 8C, kommer der igen liv i alle fiskene. Der er stadig noget tid til den dag. Og selvom foråret er dejligt, er det også om at nyde vinteren og ikke mindst julens kommen. Ikke at skulle passe haven frigiver en masse tid, som er godt at have til alle de indendørs sysler. 

Hvis man garver skind selv, ved man, at det er dejligt også at være i mål. :)

Lige som man troede, at det var en helt almindelig dag, og på vej til dagens første møde i Lyngby, tikker en sms ind, at fårene har gået en tur. Den har vi ikke prøvet før :).

Heldigvis har vores søde naboer i Kværkeby passet godt på vores får og vædder, som i samlet trop har været lidt omkring i byen.

Heldigvis endte de hos en sød dame, som kunne holde dem i en indhegning til vi hastigt kom fra arbejde. Og heldigvis var genkendelsesglæden fra fårenes side stor, - så de løb os i møde, og kunne løbe hele vejen hjem (sammen med os) uden et eneste krumspring, og direkte ind i stalden, hvor de faldt til ro med det samme. På den måde er det skønt, at have et personligt forhold til vores skønne dyr, som kan være temmelig skeptiske over for fremmede. Og de fik da også en velfortjent nusser i stalden, de alle nød til fulde, - til arbejdsdagen måtte tages oppe igen. Godt der findes MS Teams og man arbejder på en fleksibel arbejdsplads.

Der er nok nogen som har fået et sjovt syn, og sikkert også nogen, som har fået forstyrret deres tur på arbejde her til morgen - kan jeg se, når jeg se fotos på facebook :). Jeg håber at alle er ok, og trods dagens oplevelser, stadig nyde livet på landet. Jeg er i hvert fald glad for, at nogle var hurtige og hjalp dyrene i sikkerhed. Tak for det <3.

Der er nok nogen som har fået et sjovt syn, og sikkert også nogen, som har fået forstyrret deres tur på arbejde - kan jeg se, når jeg se fotos på facebook :). Jeg håber at alle er ok, og trods dagens oplevelser, stadig nyde livet på landet. Jeg er i hvert fald glad for, at nogle var hurtige og hjalp dyrene i sikerhed. Tak for det <3.

Sikke en dejlig havedag. Solen skinnede fra en skyfri himmel, - og i denne ellers temmelig våde tid, var det virkelig kærkomment. Jeg kunne se, at mange gjorde det samme. Skønt at lytte til stemmer og hører børn lege, imens der graves i højbedene.

Min have lige nu, er en virkelig skøn efterårshave som stille og roligt skifter fra grøn, til alle de smukke efterårsnuancer, - gule, orange og brun , - og også en have, hvor bladene stadig ligger på græsset. Så sådan en dag med tørvejr, lader sig ikke gå forbi her. Den må udnyttes til fulde. Og til stor nydelse.

Der er meget som trænger i haven lige nu, og det er bare at tage en ting ad gangen, og acceptere, hvad der ikke nås i denne omgang. De vigtigste ting først. I min have, var det dahliaknoldene jeg ville have op først. Dem kan jeg ikke undvære, - og den ene dag kan hurtigt tage den anden. Så de kom op, og kom på ”lager”.

Og – så er det altid dejligt med en makker i haven. Jan er ved at bygge nyt kaninhus. Det glæder jeg mig til.

Jeg tror mange haveejere og selvforsynere har det som jeg, - vi trives i virkeligheden bedst uden for, hvor vi fysisk kan gå til den. Der findes altså heller ikke noget så dejligt, som at have været ude det meste af dagen, - fået al den friske luft og føle sig godt gennemblæst og alle muskler i kroppen brugt. Man kan mærke at man lever. Og det føles sundt for krop og sjæl. Alle tanker fra hverdagen er gennemtænkt, og der er kommet ro på det hele. - Og så afslutte dagen med endnu mere selvforkælelse! :) Selvforkælelse og det at være selvkærlig over for sig selv, kan jo gøres på mange måder, - det vigtigste er at man gør det. Hos mig er det et fast ritual, jeg bare ved føles helt vidunderligt, - så uanset hvor træt jeg er, udføre jeg ritualet, og nyder det bare til fulde. I stedet for at blive mere træt, vågner jeg fuldkommen op, - og energien er høj. Det indbefatter iskoldt isbad - fuld bodyskrub med skøn olie og cayennepeber, - meditation og yoga. Og din metode er sikkert en anden. Det er næsten lige så vigtigt som at gå til den, - hvis ikke vigtigere - at nyde roen og det at være til, - nyde resultaterne :).

Selvom vi er langt inde i efteråret, giver haven selvfølgelig stadigvæk.
Det kræver ikke megen planlægning, at sikre, at der stadig kan høstes godt af haven, også selvom der skulle komme frost.

Der er heldigvis massere af høste lige nu, - både bladbede og kålsorterne, står især flot endnu. Og at grave disse knolde op, har jeg glædet mig ekstra meget til. Det føles SÅ dejligt, at kunne grave ned, og få så stort et udbytte pr. plante.

Jordskokker, er bare fantastiske. De smager først og fremmest godt er sunde og gode for fordøjelsen. Smagte de ikke godt, var alt jo lige meget. Men, de har mange rigtig gode egenskaber, og noget lig, det nemmeste du kan dyrke i en have.

Jeg elsker det som er nemt, og ikke kræver meget pasning. Når man har fuldtidsarbejde, og et aktivt liv, er det bare dejligt, at kunne have fuld tillid til, at noget bare virker. Det gør jordskokker! Der kan (nærmest) ikke gå noget galt.

Grav i foråret stykker af jordskokker ned, og du kan om efteråret, grave dette smukke syn op.
Jeg er ret vild med knolde, for oftest passer knolde sig selv. Jordskokker, skal i modsætning til kartofler ingen gang hyppes, og de trives afsindigt godt i bede, som dyrkes i parmakultur-regi, - dvs. hvor dyremøg og kompost blot kastes på bedene. Der e ringen yderligere pasning, som gravning, gødning ol. Vand i tørre perioder, er det hele. Desuden kommer de igen, år efter år, hvis der er rester af knolde i jorde. Så er de først kommet ind i bedet, burde du have jordskokker i din have uden det store arbejde i al fremtid.

Hvis man som jeg er vild med knolde, skal man prøve sat kaste sig over Ilsøgaards hjemmeside. (www.ilsoegaard.dk). Det ser super spændende ud. Og bestemt et forsøg værd, om man kan dyrke nye spædende planter med spiselige knolde….

Inspirationstur til Vesterhave vingård, sommer 2023.

Så er det ved at være Jul <3. 

Man skal ikke langt ned i november, inden at der er julelys, juleknas, julemarkeder og hvad der ellers kan friste af julelækkerier, pynt og skilte med julegløgg og fæld-selv-træer alle steder herude på landet. Jeg syntes det er hyggeligt. Jul og julehygge er altså kærkommen her i den mørke tid.

Noget af det, jeg selv forbinder med ægte julehygge, er når vi går flere i køkkenet og bager julesmåkager, - vaniljekranse, klejner, brune kager og hvad de nu alle sammen hedder, i fællesskab, og hele køkkenet ånder af god julestemning. Mel alle vegne, - spildt glasur og puddersukker og alt ligner et vældigt virvar med kageruller, kageforme i stål, - hjerter, nissemænd og koner, - og så denne skønne duft af dejlige varme krydderier, som kanel, appelsin og nellike, som den ene fyldte bageplade efter den anden tages ud af ovnen. Det er bare skønt.

Jeg knus elsker børn i et køkken, - fedtede fingre og ting som næsten ligner en nisse, eller et skævt hjerte, som har fået en dejlig vild glasering, med et drys af "sukkerperler". Børn er vidunderlige, og gider virkeligt meget, uden at man behøver at lokke ret meget. Mine børn er store nu, - voksne - så jeg må faktisk lokke en del, for at få dem med på mine ideer.  Kager er svært at lokke med, - men ølbrygning - den gider de voksne børn på 20 år godt :)! 

Og så kan duften af jul - akkurat som i dag, brede sig igen - hvor hele køkkenet dufter dejligt af mæsk, blandet med humle og div. julekrydderier. Så stiger humøret lige en tomme. 

Se hvordan du brygger øl her

Selvom får er robuste dyr, som fra naturens side, normalt kan gå ude hele året, blot de har et tørt leje, er det ikke sikkert, at det altid falder i fårenes smag. Man skal altid gøre det, som passer ens får og andre dyr bedst, for at skabe den bedste trivsel. Og vores er ikke til de vilde efterårs- og vinterlignende forhold. Det er helt sikkert! :). 

Der kommer et tidspunkt her om efteråret, hvor vores får, mest står eller ligger ved lågen og venter på os. De tager selvfølgeligt turen fra lågen til hytten, og græsser selvfølgeligt også, men deres adfærd er tydeligt ændret. Ulden er fugtig, og selv ædelysten i forhold til deres ellers elskede tilskudsfoder, er næsten forsvundet, i takt med, at regn og blæst, mere og mere præger deres hverdag. 

Når jeg slukker strømhegnet, og åbner lågen, ved de da også godt, hvor turen går hen. :)

Selvom der er lidt vej op til stalden, med risiko for at møde mennesker, - nok især hundeluftere og måske en sjælden bil en gang i mellem, bliver det for bøvlet for mig, at have dem tøjret - i grimer ol. Og det at laste dem, har jeg også fundet for besværligt. Så, jeg må klare mig med en portion tillid til, at alle får, - dels kender vejen, - dels følges ad. Og så selvfølgelig have tillid til, at jeg har læst dem rigtigt, - at de faktisk ønsker at komme op i stalden, frem for ind i naboens have, eller hvad der ellers kunne være af spændende udflugtsposter rundt i Kvækeby. Det kunne hurtigt blive et være postyr. :)

Heldigvis gik det godt, også denne gang. <3

Fårene løb i forvejen, på ræd og række – snor lige efter hinanden, og nød at kunne komme til foderbrættet, med høhæk, og få den nye friske hø. Og så var både appetitten og ædelysten tilbage. 

Stalden er lig med rigtig mange gode ting. Især ro. Både for fårene men også for os mennesker. I stalden er der rigeligt godt hø ad libitum. Så fårene tager på i vægt, som de får varmen, får mere hø og ekstra tilskud. De næste par måneder (Normalt november/december), sker den nødvendige befrugtning, som vores vædder for gjort det han skal, så der kan komme nye skønne lam til foråret. Stalden gør det dermed nemmere for os som fårenes ejere, at passe dem, og holde dem sunde og raske. Det hjælper tillige til, at chancerne for at få flere lam pr. får stiger. Og i det tidlige forår, når lammene kommer, giver stalden den absolut nødvendig beskyttelse mod vejret når der læmmes og de små lam, skal holdes tørre. At blive født ude i slutningen af marts/start april, kan være en hård omgang. Især fordi fårene oftest går lidt væk fra flokkken, og vi dermed ikke kan kontrollere, at der f.eks. blev læmmet i hytten. Er man tvunget til eller bare ønsker, at lade sine får læmme ude, vil jeg anbefale, at tage vædderen på senere, så lammene også fødes senere på foråret, f.eks. i maj, hvor vejret er bedre. Vi har haft læmmende får, som har læmmet ude i maj. Omkring 1. maj, kommer vores får nemlig ud på fold, - så her følger alle dyr med. I maj er temperaturen væsentligt højere, end de vinterlignende forhold, vi oftest ser i slut marts/april måned. 

Apropos det at komme ind og blive tør, - klipper jeg først fårene nu, hvor de er helt tørre, og der er mere ro omkring dem. Jeg håndklipper snart kun, - da det bare ér nemmest for mig. Nok mest fordi det er det jeg er vandt til og har vendt vores får til. De elsker at blive klippet, og der er rift om pladsen. Imens det ene får klippes, står de andre og trykker sig op ad mig, i forhåbning om, at nusseriet snart vil fortsætte til dem. Når jeg er færdig med at klippe, er de dog stadig nussetrængende, så de bliver om mig, stadig i håb om mere. 

Det er dejligt at håndklippe og kunne nyde fårene og vide, at de også nyder det. Håndklipning, kan kun varmt anbefales. Fårene lader mig klippe dem alle steder, imens de troligt står og venter, - og det er uanset om det er i hoved eller hale, ved yver eller andet. Det eneste som kan forstyrre, er hvis vores vædder Oskar, bliver lidt for forelsket, så sker det lidt uro, for de gider ham ikke, så længe jeg er i stalden.

Så stille og roligt ser det ud, når jeg har været i gang.

Det er efterår, og tankerne på vinteren går stille og roligt i gang. Der er meget som skal nås, inden vinteren rigtigt sætter ind. Og én af efterårets gøremål, er slagtningen af årets lam som har gået og græsset sig ”fede” over sommeren. De skal ikke med på stald, men skal nu i fryseren.

Selvom det også er en dag, jeg skal sætte mig op til, er det nu også rart at få det hele overstået. Jeg ved jo, at dagen kommer, - og den ene dag tager ofte den anden, til jeg en morgen siger ”så gør jeg det”, - og så er det bare nu. Det kræver lige, at jeg mentalt er klar på det, og ved, at der er tid og ro. Ikke for mange mennesker. Jeg og min mand kan lide at være alene om det.

Hos os er det mig, som foretager selve aflivningen. Jeg – og også min mand - er dyrenes ”madmor”, og også mere end det. Det er os som kæler og nusser. De elsker os. Og vi elsker dem. Så på den måde, er det også lidt ambivalent, at det også er mig, som siger farvel og afliver dem. Men det giver mig ro i maven at vide, at det er et farvel, hvor de ikke skal stresses.

Lammene aflives på dagen, et efter ét ovre på marken, uden at de reelt bemærker det. Deres største irritation, er faktisk, at jeg et øjeblik, tager dem væk fra maden. Et par sekunder i mine hænder, og de er ”væk”.

Hjemme ligger der en del arbejde i at brække dyret, tage skindet af, og så partere det, i de dele, som nu efterhånden passer os bedst.

Så er der til gengældt ”ryddet ud” i bestanden, og vi når det gjort inden fårene parres af vores vædder Oskar. Vigtig pointe, så vi ikke får indavl. Og ellers skulle vædderlammene have været skilt fra flokken.

Man må så ikke glemme at opdatere sit besætningsregister og gå ind på ”Landbrugsindberetning” og rette til der. Men det er os med får og geder, efterhånden vandt til.

Så er der ro på den lille flok, til næste forår, hvor det hele starter op igen. Og det glæder jeg mig allerede til. Fårene er drægtige i omkring 5 måneder, - så de første lam, kommer hos os, hvor fårene er ”sent” i brunst (November/december) ofte til verden i slutningen af marts, start april. Og selvom der er længe til, tænker vi allerede nu på, om de mon får ét eller to lam hver, om hvilke farver og om, hvordan mon læmningerne går. Det bliver også en travl og spændende tid.

Der er mange som spørg ind til, hvordan de andre får tager det, når lammene aflives på marken. Det foregår stille og roligt, og fordi fårene, kender os så godt, og har den nære daglige kontakt med os, er der ingen som opdager, hvad der sker. Så for mig, er det en human metode, vi kan stå inden for.

Læs her, hvordan du selv kan gøre det.

Her (I denne burløsning) kan kaninerne selv gå ud og ind som det passer dem. Det skaber virkelig god kanintrivsel. Kaninerne er altid sunde og raske. 

Spisekaninerne trives godt her i haven, - og det er dejligt, at have kanin på menuen, når der for tiden tales om forhøjet CO2, og det anbefales, at der spises mindre oksekød. For kaninkød er i hvert fald, om noget, miljøvenligt og bæredygtigt. Og hvis kaninerne passes godt, kan de virkelig give et godt afkast, så man kan mætte både sig selv og familien med sundt og nærende kød. Og det er virkelig dejligt.

Kaninkød har meget smag, er saftigt og magert på samme tid. Hvis man ikke har tilberedt det før, kan det være, at man skal have nogle fif, men det behøver ikke, at ligge i blød i mælk/kærnemælk, eller at hænge inden det spises. Du kan, som ved kylling, slagte, og servere til aftensmad samme dag friskt. Kanin tilberedes generelt, i kortere tid end en kylling. Men kan ellers indgå i alle former for retter, lige fra fyldt (udbenet)kaninryg, a la rullesteg, til saftige kaninfrikadeller. Selvfølgeligt som hel kanin ovnstegt, i alskens gryderetter og ragouter. Vi har her i huset vores egen hjemmegjorte kogebog ”Kanin på menuen” og den er faktisk ret fyldig. 

I slut august fik vi to nye kuld kaniner. Så er drr sikret godt kød, langt ud på vinteren. 

Når man har kaniner i slagteproduktion, kan man samtidig undervejs glæde sig over alle de hyggelige stunder, med kaninunger, som små nuttede trolde, som hurtigt bliver tamme. De er både sjove og hyggelige. Det nyder vi som familie meget.

Årene er ikke ens. Nogle år, er bare bedre år end andre. Det handler også om, hvordan man lige får parret kaninerne, - og om en parring blev vellykket eller ej. Og om en kaninhun er en god mor eller ej. For tidlige kuld, kan have det svært, og nogle unger dø af kulde. Nogle hunner kan være dårlige møde, - og andre svære af få i fol.

Vi er heldigvis blevet beriget med en del unger i år. Godt for os, da vi efterhånden insistere på, at være selvforsynende med kød.

Brygning af mjød - nem vin, som smager fantastisk

16. september 2023

Jeg må indrømme, at jeg altid, – og det med garanti, - får kastet mig ud i en masse drue- og frugtvine og cidere, - for ikke at snakke om øl, men – med mjøden er det lidt anderledes. Den ”glemmer” jeg ofte. Hvilket faktisk er super ærgerligt. For den smager godt og er nem at lave.

Når der er gæster hos os, er det tit mjøden, folk virkelig gerne vil prøve at smage, som var det noget særligt specielt. ”Brygger du også mjød”? Spørg folk, virkelig overraskede, - som var denne vin særlig bøvlet, at få i hus.

- Måske skyldes det, at der ligger noget historie i mjød, - og man ikke ser den, så meget i handlen.

Folk bliver samtidigt tit lidt overraskede når jeg servere det i vinglas.

Mjød - honningevin - smager fantastisk, og er virkeligt nemt at lave. Det er klart, at det ville være dejligt med egne bier i haven, - men heldigvis er der mange som har blevet glad for netop denne "bi-hobby". Så det er ikke svært, at få fat i honning fra en lokal biavler. Lige i år, kører jeg på de lokale og dem som avler selv på mit arbejde, - og dem er der ikke så få af. Og det er sjovt at prøve forskellig typer honning af. Den honning denne specifikke mjød er brygget af, er ekstrem aromatisk og kan ikke beskrives. Jo – den smager selvfølgelig af honning, men har så mange noter af blomster og frugt, at den er helt vidunderlig. Tak for den Mads Mathiasen.

Udover at være nem at lave, er mjød, så længe du holder temperaturen nede (Max, 40-45C, under hele processen), forholdsvist sundt. Honningen har mange gode egenskaber, som bevares i mjøden, hvis den er lavet rigtigt.

Har du ikke kastet dig ud i vinbrygning, fordi det virkede for bøvlet, men du gerne vil – skal du virkelig gøre et forsøg her. 

Udover at give en spændende vin, er den sjov at lave i familien, hvor man kan lege med de mange smage, - og ikke mindst skaber det hygge, hvis urterne (Mjød urt ol.) kan findes i naturen. 

Læs mere her.

Stor aktivitet og travlhed har præget sommeren... 

26. august 2023

Det er ikke lige til at se det, - men i 2024, skulle det meget gerne blive vores nye parmahave. 

Noget af det jeg elsker allermest ved selvforsyning, have og dyrehold er, at det altid er i forandring. Kun fantasien og kreativiteten sætter grænser.. Hvad man legede med sidste år, leger man med på en ny måde i år. Og næste års planer er allerede ved at blive lagt nu. Næste år skal helt sikkert ikke være som i år! :)

Pladsen er der måske ikke til det hele, men så må man være kreativ, og gøre det i det små eller på en helt ny måde. Og ofte er der mange flere muligheder, end man lige gik og troede, hvis først man tænker alle havens rum ind, også de lodrette. Med lidt snilde, og altid huske bedrotation, flyttes planterne rundt i bedene – om det er i højbede, drivhus, eller mellem stauderne. Og det som blev dyrket i år, er måske ikke det man vil dyrke til næste år. I år, fik man nye erfaringer som har gjort, at man lige ændre lidt på planerne og planterne til næste år. Man skal dyrke det man kan lide og det man med sikkerhed ved virker, på det største areal og så eksperimentere på et mindre. Det plejer at virke.

Desuden er det bare dejligt at prøve nye muligheder af, og det som i juni/juli hos os var store bede med squash og kål – er nu blevet til stensætninger og trappe til vores store terrasse, bede med insektvenlige blomster og noget så trivielt som græs. Tit tænker man i at udvide, og tænker, des mere plads til grønt des bedre, - men, nogle gange, skal der tænkes ud af boksen og nyt. Der skal altid være plads til leg for alle i haven, - også børn og børnebørn og jo også til luft af kaniner, som nyder godt af løbeture i fleksible løbegårde, når vejret ellers er til det. Og dertil kan nævnes, - at der også skal være plads til dyreliv, padder og fisk i damme. Sådan er en have, - den skal kunne rumme alle drømmene, store som små. Og glæde alle.

Til gengæld indsnævrer jeg sjældent længe, inden en ny ide, har fundet vej et andet sted. Hvor der er vilje, er der vej, og det er bare en le og en skovl, og måske lidt marksten og en god portion tid. Et stort område med brændenælder på folden, som ikke var til meget nytte, er ved at blive gjort til ny parmahave. Den nye parmahave, skal først være klar til foråret 2024, - så der er god tid. Med den nye parmahave er tanken, at vi kan komme af med endnu mere dyremøg hjemme end tidligere og udnytte des gode potentiale, frem for at kører det meste væk, - og måske, hvem ved - komme endnu tættere på at være næsten helt selvforsynende også på det grønne.

Dernæst giver det nye eksperimentelle muligheder, - sær med dyrkning af kål, med hjælp fra gedehams og hvipse. Om det kommer til at virke, ser vi først når vi rammer vinteren 2024.

Har du kastet dig ud i dyrehold, vil du nemlig hurtigt opdage, hvor nemt det er at blive 80-100% selvforsynende med kød, - især hvis du som os, lever af meget grønt, med mange grønne vegatariske dage. Det er ikke mange kuld kaniner der skal til, suppleret med et hold kyllinger, måske lidt græs eller ænder, før man er næsten i mål på den front. Og har du mulighed for at have f.eks. får eller være med i et dyrelag, hvor du kan have får eller større kødfyldte dyr, er du hurtigt over de 100%.

Dyr som du passer godt, er stabile, og du kan styre det meste selv. Sygdom kan selvfølgeligt opstå, og nogle kaniner, som eksempel, kan passe deres unger dårligt, så et kuld kaniner går tabt, - men i det store hele, er dyreholdet stabilt, når først dine dyr er ”afprøvede”. Der kan en hel høst gå tabt, hvis du har været uheldig med kålsommerfugle eller biller ol., - eller tørke, som vi havde i foråret.

Derfor kan det til tider, være svære at følge med, med det grønne. Men som årene går, og man får rettet havens planter ind efter behov og finder ud af hvad der virkelig er til at dyrke, hvad som er til at sylte og kan konserveres på anden vis, tørres eller fryses, bliver den del også bedre og bedre. Og det er sjovt at følge med i.

Kend dine planters cyklus

God høst, kræver god planlægning. Og erfaring er godt at have, - men man må bare forsøge sig frem.

For at sikre en god høst i 2024, planlægger jeg allerede nu – stille og roligt. Jeg fører lister med alle de planter, som bare betyder meget for mig. Lister hvor sort, kontra plantetid, jordtype, gødning og vækst, - og evt. observationer som skadedyr, for meget varme så som afsvidning etc. – for ikke at nævne, resultat fremgår. Uden det sidste, er det hele lige meget for mig. Pasningen og alle kræfterne skal helst føre til en god høst, af mine yndlingsgrøntsager, - men det er godt at vide til næste år, hvad jeg skal gøre og hvordan jeg kommer i mål – måske bedre i mål. Vi har alle nogle grøntsager, som bare betyder lidt ekstra, som man ved, man har succes med, - som man godt kan lide at spise.

Hos mig er det især, de grøntsager, som dyrkes i drivhuset, jeg giver ekstra energi. Men også en række grøntsager på friland, - som til gengæld ikke kræver ret meget energi, som Squash, bladbede, beder og majs. Drivhusplanterne er i fokus, også fordi det er dejligt at kunne komme i gang med sæsonen tidligt, - og min begynder allerede i december, hvor frøene til den kommende sæson købes ind. Du kan se lidt om mine drivhusplanters cyklus her til højre. :)

Metoden som vist i højre spalte, har ind til dato givet mere ned 45 kg. agurker! Jeg vejer ikke mere, - det er rigeligt og jeg er tilfreds. 

At løbe tør for spegepølse, kommer ikke til at ske i dette hjem! :)

Jeg ved ikke noget bedre, end hjemmelavet rugbrød lavet af min egen ældgamle surdej, boostet af én hjemmebrygget mørk øl (Smager vildt godt!) – suppleret med f.eks. ost, lamme- og gåseleverpost eller koldrøget spegepølse. Alt selvfølgeligt hjemmelavet.

Vi har alle ”vores” yndlingsretter, – og denne simple mad, - rugbrød med pålæg, er bare én af mine ynglings. Jeg elsker mad (og drikke) og er bestemt ikke kræsen. Elsker nye smage og at udfordre sanserne! Og her, tror jeg selv de mest kræsne kan være med. Min kræsenhed kommer ind, når det gælder købe-mad. Prøv at lave spegepølse selv - så køber du ikke en i butik længere. 

Når vi snakker spegepølse, er min opskrift en grundopskrift, jeg har arbejdet videre med, som jeg en gang for mange år siden, fik overdraget af en jæger, som lavede vildtpølser. Den fungere super, og der er altid et godt resultat. Hvis blot man ikke glemmer at krydre! En spegepølse skal have en god smag, - og derfor syntes jeg, at det er vigtigt at krydre den rigeligt. Af og til, går det lidt galt, - og det går nok. Når man eksperimentere, må man også acceptere, at noget kan gå galt og skal kasseres. Så blev man blot det klogere. Op – videre!

Disse seks lammespegepølser, er lavet af ca. 5 kg. lammekød, hvor jeg har ladet fedtet blive. De er i den ”fede” ende. Som faktisk er det, som giver en god smag. Så pas på med at gøre dine spegepølser for magre. Udover det, er det eksperimentelle, at de er lavet på hhv. Whisky og portvin. Og så har jeg skruet ned for nitritsalten. Lykkes det, - og de er holdbare – ændre jeg opskriften, så balndingsforholdet mellem alm. salt/nutrisalt bliver bedre, set fra et sundhedsmæssigt perspektiv.

- Og måske kan jeg arbejde mig helt ud af nitrisalten. Der er i hvert fald portentiale til forbedring. Jeg så en gang en udsendelse med ”Spise med prise” hvor de ved fremstilling af rullepølse også brugte nitritsalt. Og jeg har nok samme holdning. Så længe det er lidt, er det ok. Der er så mange ting som er usunde, også "værre" end netop lige netop to skiver spege- eller rullepølse med lidt nitrit, som jeg udsætter mig for hver dag. Så, jeg tillader mig at synde lidt der – også der :) - nu jeg generelt lever sundt. Det giver livskvalitet og glæde. 

Vil du også synde lidt, og lave hjemmelavet spegepølse, så kan du læse hvordan her.

Selvom vi har travlt ude, er det super dejligt, at gribe til de indvendige sysler. Ost, er en af de ting, jeg holder allermest af at lave selv. Især fordi jeg elsker ost. Mangfoldigheden i de mange smagsnuancer, hver ost har, tænder en ild i mig. Det er jo vildt hvor mange oste man kan lave selv! Det er sjovt, og efter flere år med hobby-osteproduktion, ligger det efterhånden på ryggraden at lave en Danbo, Cheddar, gruyère, blåskimmelost eller hvad jeg nu har lyst til.

Så, er du også én af dem som elsker ost, skulle du virkelig overveje at komme i gang! Det er faktisk rimelig nemt. Og der skal ikke meget udstyr til. Du behøver ikke en professionel ostepresse eller osteforme, specialfremstillede bakker ol. for at lave ost i dit eget køkken.

Er du ny med ost, ville jeg blot købe ind f.eks. på ”hjemmeriet.dk”, hvor du kan købe alle kulturer og løbe. De to vigtigste ingredienser, som giver en god ost, - så du sikre dig et godt resultat, foruden økologisk mælk (Det skal være økologisk – ellers får du ingen ost).

Et termometer og 1-2 store gryder, er praktiske, at have. Og ellers kan du faktisk lave en dejlig ost, bare ved at ”føle” dig frem. Temperaturen i første opvarmning skal ligge på ca. 32 C, og næste ved opvarmning til ca. 38C. Det kan, de fleste føle sig ca. til. Og mere præcist behøver det ikke at være.

Ved en fast ost a la Danbo, bruges kultur T-STI-14, men andre kulture kan også anvendes. (Se på hjemmerists side. Den ér virkelig god, med en guide til, hvilke kulturer som er gode, an på valg af ost. Og de har rigtig mange kulturer). Kulture med nøddesmag er perfekt til emmentaler og min ynglings ost gruyère. Hvor jeg også tilføjer ”øjeformations kultur”, så der dannes flere huller.

Læs mere om ostefremstilling her. 

Der er mange som skriver til mig, - det er virkeligt hyggeligt. Jeg elsker den inspiration, det bringer med sig. Og det er jo vildt at se og hører, hvor mange som deler somme hobby som jeg selv. Man kan jo bare gå på Facebook, og se hvor mange grupper, der findes der, med entusiaster, som bare er super seje. Nogle er allerede langt med deres planter, bare for at nævne noget, - det kan virkeligt få motivationen frem i mig. Man får lyst til at takke alle dem, som virkelig gør det der skal til, - har kastet sig ud i det, og lever selvforsynerliv fuldt ud. Så dejligt. Tak for inspirationen. :)

Jeg arbejder jo fuldtid, så håber at i bære over med, hvis jeg ikke får svaret samme dag. At være selvforsyner, og arbejde fuldtid, kan i de travle perioder her om foråret, være en tid, hvor der skal rationaliseres med tiden. Og pludselig er en dag forsvundet.

Jeg er på selvforsyner-fåretur, med hygge- og inspirationsbesøg og vejledning 1:1, hos andre selvforsynere, i weekenden d. 26.-28 v. Silkeborg. Send mig blot en mail.

Sikke en dejlig påske! Endelig sol og godeto-sifrede varmegrader. Det er til at blive helt lykkelig over.

Jeg har, som jeg kan se, rigtigt mange andre selvforsynere har i denne lune forårstid, travlt!

Ærligt - min have, står endnu ikke snor lige. Og måske gør den det i virkeligheden aldrig helt. Men skidt pyt, - det er det jeg elsker ved haven, - den er så vidunderlig foranderlig, - og kan godt tåle atstå vild og til tider lidt rodet, - med lidt bart græs, hvor hunden har tisset, lidt ukrudt hist og pist, eller vandslanger liggende over terrasserne, et parvæltede vandkander i hjørnerne etc.. For sådan er det at være selvforsyner og"på farten" i haven. Der kan (og må) godt, efter min mening, ligge lidt redskaber eller stå en sæk med lidt store grene, som ikke kan komme på komposten, klar til at blive kørt på genbrugsstationen eller over til det fremtidige sankthansbål. Man skal nyde haven - både de bedste sider, dens luner, og også dens "grimheder" :). (Virkeligt sagt med et smil). Min have lugter pt. at møg, som den er gødet godt, - og mine hænder er"slidte" af påskens ivrige og intense "kamp" for at fåhavedammene til at stå flot! Alt sammen er det dejligt :). Haveglæde er mange ting, og man skal finde sin egen stil, og nyde den :). 

Noget kan jeg bare ikke nå - ved siden af job og meget andet, og her prioritere jeg hårdt! Og meget handler om lyst og intution. Hvad har jeg lyst til i dag, og hvad giver bedst mening at få i jorden førstol.. Så må det andet vente! "Pyt" er et godt ord. Desuden, er der ikke mange som ser min have, så den er - som din sikkert også er, eller de flestes til tider er, - mest for min egen skyld. :) - Og det er vigtigere at få gode afgrøder tidligt på sæsonen, end ukrudt mellem stauderne. De vigtigsteelementer er der derfor taget kærligt og effektiv hånd om.

Der bliver virkelig knoklet igennem - både inden døre, med forspiringer, om plantninger af allerede forspirede planter, -løg og knolde ud i jorden, - komposten ud, - ikke bare i grønsagshaven (Spredtud på begge sider af huset), men også til stauder, til rododendron, roser mv..Dahliaknoldene er i jorden. Havedammene som nævnt tømt, renset for blade, trådalger mv., - fisk flyttet rundt, - havegange ordnet, drivhuset gjort fuldkommen klar, og faktisk også allerede godt beplantet. "Pyha..."og det ved siden af folden, som også er ved at blive klargjort. Gamle stolper skiftet, hegn fornyet osv.. Der er virkelig nok at tage fat i, når man er selvforsyner, og gerne vil give sig selv en god start, - og er man som jeg lidt"den utålmodige type", - ja, så var der nok, meget mere man gerneville have nået, som må vente til weekenden, eller næste uge. Og det går nok også. 

Det er sjældent at 14. dage gør det store, for en høst eller en blomstring. Til gengæld er det vigtigt at have fokus på timing. Det er ikke alt som kan vente lige meget. Så man må jo gøre sig lidt umage meden "timings-plan", så man når det vigtigste. Skidt pyt med ukrudt, skvalderkål ol, - vigtigere er det, at sikre, at drivhusplanterne kommer op ihøjden nu. Eller kaninerne, hvis de ikke allerede er parret, bliver det nu. Indkøb af kyllinger, ællinger og gæslinger, er også ved at være tid, hvisman vil fede sine egne op tidligt på sæsonen. Er der bare for meget at se til,kan selv det sagtens afvente. 

I mens det uden for og det i vindueskarmen, lever sit liv, udspiller der sig et andet liv i køkkenet og i mit "bryggerum".Selvom der skal være tid til haven og stalden lige nu, - og det er det vigtigste, når der er små lam og dyr at passe, må man ikke glemme alle de andre sjove ting, som giver ny smag på livet. :) Kombuchaen skal passes - vinen passes. Og der kan også laves nogle dejlige forårsøl. Fik omstukket en druevin(mine egne, chardonnay, blandet med egne druer, af ukendt oprindelse) - samtflasket en meget dejlig rosé. 

Så håber vi bare på endnu mere forår, - gerne solblandet med regn, så også folden, græsset og alle planterne har noget at leveaf. 

Godt forår til alle :)

PS.. Der er flere som spørg ind til salg afkaniner og lam. Jeg har tit "overskud" af kaniner sidst på sæsonen,men har også, for ikke at få for mange dyr at passe, skåret væsentligt ned påmin besætning, så den bedre passer ind i vores selvforsyning. (Hvad vi selv kan spise, året igennem). Jeg ville rigtig gerne sælge, eller forære væk, men har pt. meget få avlsdyr, og det første kuld kaniner er kun lige født. Så pt. harjeg lukket min ”salgsside”.

Så fødte Eva også - natteroderi gav bare mening denne nat...

30. marts 2023

Jeg må indrømme, at jeg har en ret god 6. sans. Eller - det bilder jeg mig i hvert fald ind, at jeg har. Måske er jeg bare heldig. :) - Vågnede op i nat, vidste bare, at det var "stald-tid" og gik straks – trods træthed - i stalden.

Eva, mit ældste får, - og i øvrigt mit først købte – var i fødsel! 

Eva er, sammen med Dorit og Birka, så tamme, at hun straks kom over, og ”hang ud” med mig. Fandt lidt støtte i at blive nusset, og alle fik frisk hø.

Det var hundekoldt, for at sige det lige ud. Så der sad jeg så i mørket, på en hø-balle, - rystende i mørket, indrullet i et tæppe, kun i skæret fra min mobiltelefon. Vi lejer stalden, og der var ikke (Som der plejer at være) strøm. Så det blev i mørket, og skæret fra mobilen, at jeg kl. ca. 1.30 måtte hjælpe hendes lam ud.

Det er ikke usædvanligt, at lam ikke ligger rigtigt, og her, var det ene forben på 1. lam ikke strakt ud. Det gør det svært for lammet - for ikke at sige umuligt at komme ud. Desuden et pænt stort lam. Heldigvis er det forholdsvist nemt, at justere på et lam i livmoderen, - så jeg kunne faktisk nemt, stikke hånden ind i livmoderen, rette på lammets ben og trække det forsigtigt ud, som hjælp til en træt lammemor. 2. lam, kom nemmere, men også med lidt hjælp.

Så var det bare at sikre, at de kom på benene, og så tilbage i seng.

4 lam på én dag, er rigtig fint.

Og til morgen, havde alle lam og mødre det godt.

Mange lader deres får læmme ude. Vores læmmer inde. Det gør mig tryg at vide, at vejer og vind ikke er en faktor, jeg skal bekymre mig om, eller rovdyr som ræv. 

Endelig små lam :)

29. marts 2023

Så kom de første lam :). Elsker bare denne tid. Den kan kun gøre en helt varm om hjertet.

Her er det Hestkjærhaves Dorit, som har været flaskelam, som har læmmet først, og fået to fine lam. Der var brug for lidt fødselshjælp - men alle har det godt :). Og Dorit er en fantastisk god lammemor. 

Det var lidt svært at komme på benene, men sådan er det jo altid. Og jeg er, trods mange års erfaring inden for får, lige nervøs hver gang. - Kommer du nu op og får dukket mælk? Tager moderen sig nu ordentligt af dem? osv. Det kommer jeg nok aldrig over. Så der var "service besøg" i stalden, flere gange denne eftermiddag. 

Så plantes der om

27. marts 2023

Vintervejr med sne uden for, forhindre jo ikke, at vi kan komme videre inden døre. Drivhusplanterne forspiret i starten af året, skal omplantes til større potter. Der er nok at tage sig af, hvis man gerne vil have frugter hurtigt. Her er det nogle af mine mange agurkeplanter, som omplantes.  

Kompost skal der til... 

25. marts 2023

Selvom det er hårdt arbejde, er det præcis hvad der skal til. God næringsrig kompost! Højbedene skal passes, også inden plantning - og en af de vigtigste ingredienser til succes, er god næringsrig humus – møg og plantedele, fra kompostbunken, som har ligget hele sidste år, og nu blevet til en velduftende næringsrig humus med god skruktur. Fyldt med regnorme i øvrigt.

Du kan læse mere om kompost her.

Forårsfornemmelser

23. marts 2023

Endelig er jorden blevet blød i højbedene og til at arbejde med! Tror der er mange haveentusiaster, som er enige i, at det er dejligt, at temperaturen er på plussiden, og man endelig kan komme i jorden. Elsker bare de første forårstegn. Og er man tidlig ude, kan der plantes og sås tidligere.

Jorden i højbedene vendes. Alt gammelt materiale, vendes ned. Farligt ser det ud, men langsomt tager det form. Bare dejligt. Kroppen skal lige vende sig til det ”nye arbejde”, men det er dejligt at lægge kræfter i.

Som tingene tager form, er det svært at huske, at for under 14. dage siden, var jorden stenhård og frossen. Der var is på havedammene! Og vi var sneet inde.

Nu skal jeg bare være helt færdig. Det går der lige lidt arbejde endnu med. Selvom tingene går stærkt, er der mange bede endnu. Mine gamle staudetoppe står stadig. Så jeg har bestemt, nogle gode timer forud. Men jeg elsker det.

Når jorden har været dækket, bare en uge, tør jeg godt, at sætte lægge-løg og -kartoftler. De tåler normalt fint lidt køligere jord, bare der er overdækket. Toppene skal ikke have frost.

I kaninhusene, er hunkaninerne parret, - og det er nu spændende, om der inden for små 14. dage, kommer kuld på begge hunkaniner. Jeg timer det, så de kan føde i start april, hvor vejeret plejer at være mere gunstigt, og ikke for koldt, for de nøgne små. (Selvom de ligger i en varm rede, kan de hurtigt komme ud af reden. Er det bidende koldt og -10C, har de ikke mange chancer for at overleve. Så det er givet godt ud, at lade dyreungerne vente lidt).

Det samme gælder fårene. Fra nu og de næste 14. dage - 3 uger, plejer de at læmme. Så der hodes skarpt øje med dem :). 

Et andet forårstegn, jeg sætter stor pris på er, denne: - Fiskene er ”vågnet” og rør på sig! Vi har to havedamme her på grunden, og fisk og havedamsmiljø, giver et andet liv til den romantiske selvforsynerhave. De fodres moderat (Nærmere de helt små), for det er endnu ikke meget de spiser. Men det er rart at se, at de har overlevet, og ser sunde ud.

Det er en vidunderlig tid. :)

Så er det ved at være så tid...  

13. feb. 2023

Så er det næsten ved at være forår. :)

Jeg tror ikke, at jeg er den eneste, som bare elsker denne tid, og allerede nu har gået i gang i de små. Frøene er købt ind, og sikkert alt for mange end nødvendigt. Og der er allerede lagt store planer for, hvilke grøntsager som skal plantes hvor. Selvfølgelig ikke uden skelen til bedrotation, og hvor de stod sidst. Ingen skal i jorden samme sted (Selvfølgelig). Så langt så godt.

Det er alt for tidligt, at så ude. Men det kan hurtigt ændre sig. 

Jeg tænker derfor heller ikke, at jeg er den eneste som er gået i fuld gang med forspiringen inden døre, for at se, om man ikke lige kan "tyvstarte" væksten lidt. Når vi når januar måned, kan jeg næsten ikke kan vente med at komme i gang, og her ryger flere af mine første frø i jorden. 

Så - mine første frø er plantet, og mine første agurker og tomater, er så småt kommet op ad jorden. 

Selvom man tydeligt kan læse bag på frøposerne, hvad som anbefales, er der også noget som bare er en smagssag, - og noget man bare ved virker eller ikke virker. De år, hvor jeg har forspiret agurker tidligt, har jeg fået en ekstrem stor høst, - så stor, at vi ikke kunne holde tanken ved agurk ud længere, og der var sylt helt til året efter. De år, hvor jeg der i mod har været mere tilbageholdende og startet senere og holdt mig til frøposernes bagside, er det gået lidt for trægt, og høsten har været mere knap. - Så jeg er i gang, og lever med, at der kan komme et lille tab. :)

Har du ikke forspiret før, er det ganske simpelt. Du kan forspirre ude og inde. Lige nu, er det kun muligt inde, eller hvor du har en temperatuir på ca. 15-20C. 

Jeg bruger ikke oseaner af tid på det, men gør egenligt blot sådan:

• Brug godt gødet jord, - det fra planteskolen eller byggemarkedet er fint. (Også det billigste fra f.eks. Hjem og Fix er udemærket.
• Anvend kun frø, som er inden for datoen (Gamle frø, som er over datoen, virker sjældent. Du kan være heldig, men gør op, om du vil give det et skud).
• Så dine frø i små potter, hvor de kan suge vand nedefra. De små "væksthuse" som den på billedet ovenover er fine. Jeg bruger både disse, samt andre, f.eks. bruger jeg også bare mælkekartoner, hvis bund, jeg lige snitter op, så planterne stadig kan trække vand nedefra. 
• Så frøet i den angivne dybde på frøposen. (Husk ikke at presse jorden for hårdt)
• Vand nedefra
• Dæk gerne til med plast
• Stil rimeligt varmt (15-20C)

Når planterne er kommet op, stilles de gerne lidt køligere, lyst, og vandes, uden at overvande. Jeg gør det altid nedefra. Hvis de bliver for ranglede, kan man sænke væksten, ved at stille køligere.

Når de er for store til den lille potte, omplantes til større. Stik dem ud nedefra, så du ikke skal "grave" ned, og hente dem. 

Så blev vores sidste spisekaniner slagtet. Rigtig fin gennemsnitsvægt, - ca. 2.8 kg., efter rensning.

Så er burene samtidig mere eller mindre tømt, - kun vores avlsdyr er nu tilbage.

Jeg er glad for, at de er røget i fryseren. Lige nu, er mere fodring ikke til stor nytte – da de ikke vokser ret meget mere, og det meste blot sætter sig som fedt. Der ligger samtidig, selvom det er lidt, dog arbejde i at have dem. Så nu er der lige et lille ”puset-rum”, til andre ting.

Jeg må samtidig erkende, at vi ikke har haft dem ret meget i hænder, - så selvom det var gode kaniner (hunkaniner), som havde været gode avlsdyr, var de ikke ret håndterbare længere. I vores store bure, var de heller ikke nemme at ”fange ind”. Jeg syntes selv, at det var lidt synd for dem, - og jeg er ellers ”rimelig robust”. De var alle meget tamme i sommers og i efteråret, men over vinteren, er det mest de dyr, som kommer over for at sige hej, der bliver nusset om, - dvs. vores avlsdyr, vi har haft i flere år. Så det er fint, at de 5 stk.s ungdyr er kommet i fryseren, som hele tiden var planen. Vi har blot – som det nemt kan gå – tænkt, at vi havde brug for mere, end vi spiser. Og i led med, at vi spiser mere og mere vegetarisk, er fryseren overfyldt. Der var knapt plads til dem. I princippet en succes. Jeg håber, at vi får lige så stor succes med det grønne i år.

I samme moment, - nu man havde gået i ”ude-mode” :) – blev drivhuset vasket ned, - jorden vendt, - og endnu flere frø sat til forspiring. Så er vi snart forårsklar og parat til en ny sæson. Dejligt :).

Jeg kan i øvrigt se og høre, at nogle spiser deres karber. Det skal prøves. Jeg vil sige – det er virkeligt kun et forsøg. Vores ene havedam, er godt fyldt op med fisk, som har vokset sig større og større hen over årene, og der trænger til en reduktion i fiskebestanden. Smager sådan én godt, eller er det blot ”mudder”, som en kollega mente, kunne være tilfældet? Det bliver spændende at prøve... 

Fåreklipningen er i fuld gang. Lidt sent, - jeg mener nu, jeg plejer at være lidt tidligere ude :), men det er aldrig for sent. Bare det er i god tid før lammene kommer. Her er det rart, at ulden ikke hænger helt ned til halmen i stalden, som et tæppe. 

Selvom jeg også har en elektrisk klipper, har jeg aldrig brugt den ret meget. For selvom min gamle fåresaks er rusten, - er skæret kniv skarpt (Slibes løbende på slibesten), og mine får er glade ved denne metode. Den efterlader samtidig lidt uld på kroppen, og giver lige lidt beskyttelse.

Fårene elsker at stå stille og få denne ”omgang” kæl. Nu er vores får i forvejen temmelig kælne, men at blive klippet betyder bare 1:1 hygge, de værdsætter mere end noget andet. Og søde er de jo. <3 Glæden er helt sikkert gensidig. 

Ulden klippes og sorteres allerede i stalden groft. Kun den uld jeg med sikkerhed ved kan kartes og spindes til garn, ryger hjem i poser. Resten ryger på møddingen når foråret kommer, og stalden skal tømmes.

Lige nu, går eftermiddagene på denne måde, til de alle er klippede. 

Så kom vi ind i 2023. :)

En dejlig rolig, - om end lidt kold tid, at være selvforsyner i. 

Haven ligger næsten brak, og dyrebeholdningen er på det laveste. De fleste slagtedyr fra 2022, fylder fryseren, og de fleste planter ude, er spist eller gået til, mere eller mindre, på grund af kulden. 

Det er nu tid til at gøre status, og lave lidt refleksion over året 2022, og planlægge 2023. Frøene er købt ind. De gamle er kasseret. Min erfaring er, at det ofte er spild af tid at forsøge sig med de ”gamle” frø. De spire simpelthen ikke altid, - så jeg ”gider” ikke gøre besværet at forsøge at forspirer dem, når de er over udløbsdatoen.

Til gengæld glæder jeg mig til allerede her i januar, at starte op med de første planter, - i februar endnu flere osv.. Så vi kan sikre, en tidlig høst. Især planter til drivhuset, starter jeg forspiring op tidligt.  

Vores får er også kommet ind, - og det gik stille og roligt til. En dag, var vejret bare blevet for koldt, - for stormende og alt for regnfyldt. Vores får lå nærmest kun i deres læskur. Ja, så blev det altså tid (Syntes vi). 

Det giver også folden ro. Og vi kan nu forberede os til årets lam, som kommer, hvis det går som det plejer i slutningen af marts/starten af april måned. På den tid, kan vejret være ruskende og vådt. Og derfor er det dejligt at få de våde får ind nu. Få dem tørret, klippet og lade dem læmme i rolige, tørre og sikre omgivelser. :)

Alt klipperiet gør, at det nu også en tid, hvor der kartes og spindes. Det skal lige ind i hænderne igen, - men så går det nu også fint. Fantastisk som en gammel rok faktisk virker! Og selvom det tager lang tid, at karte og spinde sit eget garn, er det bare helt fantastisk. Sikke et fantastisk unika produkt. Jeg glæder mig til at farve det, når jeg er færdig med spinderiet. Men det vare nok noget tid endnu :).