3. november 20021 \\ Dyrehold
Billedet viser veltilfredse og glade høns som soler sig, taget i sommer.
Sikke en trist dag, for os og vores høns. Og ikke mindst den virksomhed, som har mistet hele deres besætning.
Os som kan lide at have hønse-pigerne gående i hele haven, har det ikke godt med at skulle lukke vores høns inde i en hønsegård. Vi har aldrig haft en hønsegård til vores høns, - så hos os bliver det hvad vi har ved hånden, de "pakkes ind i". Men bestemt ikke noget jeg nyder. Det er ikke det samme gode liv, de har i vente, hen over vinteren.
Til gengæld syntes jeg, at vi alle har et ansvar for at holde risikoen for en spredning af fugleinfluenzaen nede. Så selvfølgelig skal de under overdækning/tag, - akkurat som ved sidste udbrud.
Beskeden kom i går aftes, så til morgen måtte jeg tænke kreativt. Vores 5 høns er kommet i drivhuset under tag, med en lille sluse over til hønsehuset. Så krydser vi fingre for, at fugleinfluenzaen ikke spreder sig... Og vi snarligt kan lukke dem ud igen. Og lige nu, er drivhset faktisk et af deres ynglingssteder.
22. oktober 2021 \\ Hjemmefremstilling
Kønne er de altså ikke, - men de smager helt og særdeles vidunderligt!!! :)
De er ikke helt færdige endnu, - men har dog blevet koldrøget i 4 døgn, så vi er ved at være der. De har måske også fået mere, end hvad jeg normalt ville give dem. Mine almindelige spegepølser, får normalt kun 4 døgn. Men med en lille smagsprøve nu her, har jeg besluttet at give dem røg til i aften. Jeg kan godt lide den røgede smag, - den komplementere de stærkt krydrede chorizopølser godt.
Jeg bruger normalt kunsttarme, når jeg laver spegepølser, da de er flotte med flotte motiver, - helt glatte og hvad folk normalt forbinder med en spegepølse, men syntes nu også, at dem i naturtarme kan et eller andet. Og nu var det jo lige dem, jeg lå inde med. :)
Disse er stærkt krydrede, a la en spansk chorizo, i 3 forskellige varianter. Massere af krydderi: chili, hvidløg, paprika osv..
Nu skal de (snart) bare eftermodne i en uges tid, - så er de klar. Og de bliver kun bedre af at ligge. Til gengæld kommer hele huset til at dufte (lugte, vil nogen måske mene) af røg. Der går lang tid, hvor duften hænger i køkkenet. Elsker bare den duft. :)
Når pølserne er taget af grillen, ryger flagsalten på. Så ryger vi videre. Det smager også fantastisk. Se her hvordan.
Hvis du også vil lave spegepølser selv, er her en opskrift som virker. Jeg skriver altid, og beklager gerne igen, at den ikke er sund-sund, nok mere sund for sjælen <3. Og med denne opskrift – som virker hver gang – har du ikke problemer med holdbarheden. Og man må gerne synde en gang i mellem. :)
Med kærlig hilsen Tine <3
12. oktober 2021 \\ Dyrehold
Når slagtningen er vel overstået, - alle dyr grovparteret og lagt i fryseren, skal skindene garves.
Hvis du ikke har garvet skind før, skal du vide, at det er mere end en lille opgave, man lige gør en enkelt eftermiddag. Og det er ikke for de sarteste sjæle. Nej – at garve skind tager tid. Ikke mindst, er selve optakten til selve garvningen tidskrævende. Først skal skindet vaskes, - så klargøres, hvor alle sener, kød og fedtrester hives og skrabes af. Og det er ikke så let endda. Så skal det i garvevæsken hvor der skal røres flere gang dagligt i ca. 1 uge, og herefter skal skindet semitørre, så blødgøres, evt. sys, semitørres videre, imens der hives og ”rykkes” i det - og endelig tørres færdig, inden det evt. børstes.
Sådan er processen sådan ca….
Du kan se den ”klassiske” metode ved at klikke videre her under.
10. oktober 2021 \\ Dyrehold
Som nogen sikkert har bemærket, er vores fårebestand reduceret væsentligt hen over weekenden. Her i starten af oktober, hvis ikke før, slagtes alle årets lam. I år havde vi kun 5 lam, men perfekt til den lille selvforsyning.
Det har været super hyggeligt at have lammene gående, - de har været søde, kælende og rare dyr. Det har været dejligt at følge dem fra de var helt små nyfødte lam, til de blive større hen over sommeren. Og det har ikke mindst været dejligt at følge vores gode lammemødre. Igen i år, har de vist sig fra allerbedste side. Alle læmninger har gået fint, - alle lam passet af mødrene selv. Fantastisk og bestemt ikke bare en selvfølge.
Det er jo altid en særlig dag, at tage afsked med dem. Men jo også en nødvendighed, hvis man som os gerne vil være selvforsynende med kød. Vi er ikke vegeter, og det står vi ved. Til gengæld er det rart at vide, at lammene har haft det godt til sidste sekund - og aldrig – fordi de slagtes hjemme – oplevet andet. Og når lammene aflives, er det imens de fodres, - så de når end ikke at opdage, hvad der skal ske.
Denne gang var vi så heldige, at få hjælp fra en god ven udefra, så vi kunne slagte alle på én dag. Så tusind tak for det. :)
Så lige nu, har vi kun vores stamfår og avlsvædder tilbage. De består af en lille flok på 4 får, vi holder meget af, - det er ”pigerne” Dorit, Dorte, Birka og Eva. Vores gode og super rolige avlsvædder hedder Oskar. Super eksemplarisk, - fantastisk temperament.
Læs mere om slagtning & opskæring her
Ønsker du mere viden om hvordan du afliver dine egne kaniner, kan du i denne video blive inspireret til en nem og effektiv, og ikke mindst sikker og human metode.
Man har her på siden kunne følge med i kaninernes vej, fra fødsel til slagt under dyrehold - pasning og pleje af kaniner. Er man selvforsyner, er det en af arbejdsopgaverne, at sørge for, at aflive dyr i selvforsyningen. Heldigvis findes der metoder, som er nemme, hvor du fx ikke skal holde en tung kanin i bagbenene, og være bekymret for, om du nu også rammer rigtigt.
Se mere om slagtning af kaniner og dyr i selvforsyningen under dyrehold - slagtning og opskæring. På den side, findes også vejledning i, hvordan du partere kaninen korrekt.
Find siden her...
28. juli2021 \\ Dyrehold\\Pasning & pleje Får
Det har simpelthen været en fantastisk sommer.
Alle dyr (og mennesker) trives. :) - Og det er altså ikke bare en selvfølge.
Her er det nogle af vores 5 lam, som græsser. Trods delvis tørke, har vi stadig en nogenlunde frodig mark at fodre dyrene på. Og vi har endnu ikke skulle supplere med hø. Det tegner rigtig godt. Vi kunne dog godt håbe på lidt regn snart ;).
Vi har fået ny vædder denne sæsson. Se foto herunder af Oskar. Han er selvfølgelig ren spælsau.
Han er ikke ny-ny, i det han har gået med fårene hele sæssonen, - men vi ved stadig ikke, om han kan præstere og hvordan lammene kommer til at tage sig ud, med hans gener. Derfor er det altid spændende med en ny vædder. Jeg har samtidig ventet på, at han blev større - eller nok mere præcis lidt ældre. Mest for at holde øje med, om temperementet skiftede. Han er heldigvis 7-9-13 stadig omgængelig og på ingen måde pågående. Oskar erstatter vores gamle vædder Magnus, som var en enormt smuk sølvgrå spelsau vædder, men han havde et utroligt træls temperement. Han var ultra nærgående - nærmest insisterede på at blive kælet og stangede meget og også hårdt :). Og det dur ikke! Vi har også mindre børn på marken, og det vil vi blive ved med. Så han røg i gryden. Som en lille tilføjelse, smagte hans kød mildt og lækkert, - og var stadig ultra mørt. Så det var en god prøvelse af, at kødet på vores pelsau forbliver godt, trods dyrene har lidt alder. Han havde iøvrigt den egenskab, at han på bestemte tider af året selv tabte ulden.
Tilbage til den nye. Nu må vi se i 2022, om Oskar, kan lave lige så smukke lam som Magnus.
Det er i øvrigt noget, som jeg syntes er nemt ved at have et "natur-får" som spelsau, som også tiltaler mit store dyreven-hjerte. Vædderen kan gå med sammen med fårene hele året. Og det er virkelig en fornøjelse at se på.
Spelsau og andre kortehaleracer kommer først i brunst her til efteråret i november-december måned. Det betyder, at vædderen som sagt kan gå med helt naturligt hele året. Tit ser man væddere gå alene, til de kommer på om efteråret. Det er typisk de steder, hvor folk avler på kødracer, som kan komme i brunst løbende. Jeg kender dog nogle, som har hobbyfår af disse racer, som stadig lader deres vædder gå med. Her monteres blot en sele, så han ikke kan parre fårene. Er der vilje, er der også vej. Det behøver vi heldigvis ikke at tænke på her. Og vores vædder nyder derfor livet sammen med damerne, og er lige så social som de øvrige får.
Vi vælger, for at lære ham, at vi ikke er værd at hygge med, ikke at kælde med ham. Det er et godt trick, hvis du gerne vil beholde din vædder på afstand. Ignorér ham, så meget som muligt, - så han kun bliver alm. håndtam, men ikke selv kommer for at kæle. Vi har massere af andre får og slagtelam at kæle med. Så behovet for at hygge om fårene bliver fint dækket på anden vis.
Jeg er meget forelsket i denne race, og kan fortælle meget mere, - også om pasning af pleje af hobbyfår. Jeg er delvist uddannet i landbruget, og har som helt ung gået på landbrugsskole og har bl.a. arbejdet på en stor gård på Orø. Du behøver dog ikke en landbrugsuddannelse for at have hobbyfår, - de egner sig fint - i sær spelsau, som er et lille meget håndterbart, venligt og rart får, til helt almindelige familier som vi også bare er.
Skulle du have lyst til at holde får selv, kan du læse mere om pasning og pleje af får her på siden. Klik blot på linket herunder. De er faktisk ret nemme at passe. Og det behøver ikke at koste en formue at starte op.
God fornøjelse - og læg endelig vejen forbi vores fold. Fårene går ude frem til ca. december an på vind og vejr. De har læskur, og kan derfor gå i ly - hvilket de også gør. Derfor kan de gå ude længe. Principielt kunne de sagtens gå ude hele året. Sådan nogle hobbyfår som vores, gider ikke ligge ude i regnvejr. <3 - Så på et tidspunkt, når vejret rusker, og fårene nærmest er fugtige 24-7, og det er mørkt når vi ser til dem - så er det til alles glæde, at vi tager dem på stald. Her kan de i ro og mag, gå imens de er drægtige og læmme inden døre i tørvejr. Og under kontrollerede forhold.
Oskar er hvid med blågrå pletter. Det er ikke tydeligt, når ulden er så lang som her.
26. juli 2021 \\ have \\Køkkenhaven
Det er svært at følge med. Alt i haven vælter bare frem. Og det samme gælder planterne i drivhuset.
Jeg må bare indrømme, at jeg hører til dem, som hver forår altid er lidt bekymret for ikke at have planter nok, og derfor lige presser et par ekstra planter ind i drivhuset. Drivhuset bugner. Jeg har virkelig måtte tynde godt ud og beskære hårdt her midt juli. Jeg kunne ingen gang gå på gangstien i drivhuset, så fyldt var det. - Nu er det da nogenlunde rimeligt. Mange planter – tomater og agurker er pænt beskåret, men nogle af dem er umulige at få styr på, - og de har fået lov at få frit spil. Auberginer, artiskokker og alle pebre, chilier ol. står pænt. De er lidt nemmere at hold styr på. Vinen som løbende er passet med beskæring, har vokset ud ad de åbne vinduer foroven. Disse grene kan jeg ikke nå. Og det er ej heller umagen værd at tage sig af. Håber at jeg kan lave hvidvin af dem senere på året.
Her i slutningen af juli, har agurkerne allerede nået taget af drivhuset og er pænt på vej ned ad igen. Jeg prøver dagligt at rundere drivhuset, og høste hvad som er klar. Men her har jeg overset to almindelige skoleagurker (se foto). Jeg vidste igen gang de kunne blive så store. Lidt over 35 cm. i længden og lige ved 1,5 kg/stk.. For vores have er det rekord.
19. juli 2021 \\ Dyrehold \\Høns, gæs & ænder
Så skulle man jo til det. :)
Jeg er jo til det, og syntes, at det er en helt naturlig del, af det at være selvforsyner, at opfostre/opfede slagtedyr til husholdningen, - passse og pleje og til slut slagte dyrene. Så længe dyrene har haft et godt liv, og aflivningen foregår hurtigt og effektivt, helt uden smerte for dyrene er det ok for mig. Og også nået jeg faktisk ser frem til. Især slagtevægten er jeg altid spændt på. Og så elsker jeg bare smagen af gås. Gås fra eget opdræt smager virkelig fantastisk, - er mørkt i kødet a la and. Med afsindig meget smag.
Og det er jo ren luksus, at være beriget med dejlig kød i baghaven. :)
Jeg tror, at nogle syntes, at sidste del er lidt for meget for dem. Og de vælger helt sikkert en kylling fra Netto i stedet. Jeg tror dog også, at mange af dem, sagtens kunne finde gnisten ved at holde slagtedyr selv, - og ved rette mod, uden videre blive gode til også at håndtere slagtning og opskæring. Her på siden finder du en fin trin-for-trin guide, med foto - så du kan se, hvordan du fjerner indvolde mv. fra dine fjerkræ efter slagtningen er fundet sted. Klik blot på linket efter teksten.
Første gang man skal slagte selv, kan vel for alle være en overvindelse, - men når først man har fundet ud af, at man godt kan, og dyret rent fraktisk dør øjeblikkeligt, går det bedre. Og til sidst, er det en naturlig del, at have dyr i selvforsyningen også at klare denne del af arbejdet. Målet er jo, kun at spise dyr, som har haft et godt og værdigt liv. Det ved vi vel alle, at kylingen i Netto ikke har haft. (Der er sikkert nogle, som har haft det lidt bedre end andre, - men det er altså ikke skrabekyllingen).
På nedenstående link, finder du før omtalte billedserie med en trin-for-trin-guide til hvordan du håndtere gæs, ænder og høns under og efter slagtningen.
God fornøjelse med dine husdyr.
Tine
10. juli 2021 \\ Helse \\Olier, sæber, badesalte mv.
Endelig ferie og tid til selvforkælelse. :)
Jeg hører til dem, som går op i min sundhed og bruger en del tid på at træne hjemme, både med yoga og styrketræning. Det passer bare rigtig godt ind i det at være aktiv i hus og have mht. selvforsyning og hjemmeproduktion, som i forvejen kræver meget af min opmærksomhed og ikke mindst energi. Det er nemt at passe en træningssession ind. Det tror jeg der er flere selvforsynere, som kan være med på. Hvis man er til det her liv, så er man som oftest en aktiv sjæl, som er god til hele tiden at finde på. Der er lige nået som kan plukkes og tørres, syltes eller presses. Hele tiden en vin som skal omstikkes, en kanin som skal luftes, vand som skal køres, hø som skal på loftet, en ost der skal vendes, kompost som skal graves etc. etc. - jeg tror du ved hvad jeg mener. I dag vandede jeg som eksempel drivhuset kl. 5.30, hvor jeg tog min første dyrerunde, slæbte mine kaniner ud i løbegårde mv.. Vi og jeg elsker det jo :). Det er en fortryllende verden, hvor vi hele tiden inspireres til at søge nye veje og udforsker nye muligheder ikke bare en gang i mellem, men hver dag! Verden er i farver, - den er sjov og ting skal afprøves. Så træning, kan der nok blive tid til, - energien er jo til det, men hvad med meditation, ro og velvære?
I sådan en verden, bør og skal der også være tid til selvforkælelse - for det kan jeg og sikkert også du, glemme en gang i mellem? Er du også kreativ? For så laver du sikkert også en masse, imens du sidder. Så måske du også har lyst til denne lille syssel? For at inspirere mig selv til mere selvforkælelse, har jeg selv udvidet hjemmeproduktionen, med det som jeg vil kalde "helse". Og sikke en dejlig verden af dufte, vi allerede kender, men også nye, som det fordre til nye kombinationer og brug af nye duftende (selvfølgelig) hjemmelavede æteriske olier, salte og sæber, - hud- & hårpleje.
Om det høre med til selvforsyningen? Hum... det gør det muligvis ikke, men... det er det vi som selvforsynere har brug for, for at holde os lige så livlige og energiske som vi plejer :). Er du mand, er det måske ikke lige her, du lige sætter ind ;), med mindre du selvfølgelig vil forkæle din kone eller kæreste.
Læs (snart) om hvordan du kan forkæle dig selv med at lave din egen æteriske olier, badeolie, badesalt, sæber og hud-& hårpleje mv, her på siden. :)
Rigtig god fornøjelse
Tine
08. juli2021 \\ Dyrehold \\Høns, gæs & ænder
Det er altid med spænding og is i maven, at jeg går på Fødevarestyrelsens hjemmeside, og holder øje med den aktuelle fugleinfluenzasituation. Det er vigtigt at følge med, når vi i selvforsyningen holder fjerkræ - høns, gæs eller ænder. Og situationen kan udvikle sig til at blive kritisk hurtigt. Som dyreelsker, holder jeg ikke af, at se de store skønne fugle, skulle gå under tag eller i mindre indhegninger. Det er ikke det som jeg ønsker mig, af mit dyrehold. Men det er desværre det, vi har været udsat for i en rum tid nu. Ja, ind til 10. juni, hvor kravene heldigvis blev ophævet.
Det er heller ikke rigtige gode nyheder, - for d. 5. juli, var der igen et udbrud af højpatogen fugleinfluenza i en fjerkræbesætning med ca. 38.000 dyr ved byen Iller i Sønderborg kommune i Sønderjylland. Noget som kan få mig til at holde vejeret.
Heldigvis, genindføres der pt. ikke krav om at alt fjerkræ igen skal være lukket inde eller være overdækket med tag eller net. Så ind til videre, kan vi ånde lettet op her, - men ærgerligt og synd, for dem som er ramt.
Har du også høns, gæs eller ænder, følger du sikkert selv med i den aktuelle situation. pga. Corona-situationen, kan man dog meget nemt have overset, at der har været flere udbrud af højpatogen fugleinfluenza i DK. Det er ikke nogetsom har været tydeligt i medierne. Nå, men... hvis du ikke har fulgt med, så kan du evt. gøre det fremadrettet på dette link. :)
Og overvejer du høns eller andre fugle i din selvforsyning, kan du læse alt om pasning og pleje, ved at klikke på nedenstående link.
God fornøjelse
Tine
05. juli2021 \\ Hjemmeproduktion \\Kryddersalt og røget salt
På jagten efter nye smage, fik jeg en god snak med en vininde, som sagde, Tine - røget salt, smager fantastisk. Kan man ikke det selv? Og jo. Det kan man!!! Og det smager helt vidunderligt. Tak for et godt tip til min søde veninde. Og læs her, hvis du også vil krydre din salt.
04. juli 2021 \\ Dyrehold \\Kaniner
Selvom det er bøvlet, at skulle bære 7 kaninunger og deres mor på løbefold, og det er lidt "skræmmende" for de små, at blive båret på, - ér det nu det hele værd. :)
Vi prioritere at lufte vores kaniner, så tit som muligt. Helst flere timer dagligt, alt efter vind og vejr. Med dette store kuld, kan de desværre ikke være i en almindelig fast bur- og løbegårdsløsning, - så vi har lavet en alternativ løbegård, som kan flyttes efter græsset. Det fungere rigtig godt.
De er nu 6 uger gamle, - og på vej til at indgå i selvforsyningen. Jeg forventer at de er klar til slagt når de er 16 uger gamle. Racen er den gode gamle danske Hvid Land, - en bevaringsværdig race, som egner sig rigtig godt i selvforsynerens have. Jeg håber, - som jeg har skrevet så tit, at flere vil få øjnene op dels for racen, dels for kaniner i selvforsyningen, - ikke mindst for at undgå slagtekyllinger fra konventionelt landbrug. Kaninkød smager bedre en kylling, men kan nemt indgå i alle kyllingeretter :). Og opskæring af kanin, kan du lære, ved at klikke her, med foto trin-for-trin guide.
02. juli2021 \\ Dyrehold \\Gæs
Hvad mon madmor laver? Selv gæs er nysgærrige væsener, - og har du tamgæs, som er håndtamme, - kommer de løbende med et skarpt kald, så snart du er i nærheden. Her undrer en af vores gæs sig over, hvad jeg mon laver, - og håber på, at få lov til at komme med ind i drivhuset.
Vi kan ikke have drivhuset åbent hjemme hos os. Der er simpelthen for mange lækkerier der inde, til hvad sådanne dyr kan ignorere. Det er nok hønsene som er de værste. Er jeg ude bare i 5 min. for at hente en kande vand, - ph-måleudstyr eller andet, står hønen "Trille" der med det samme!
Gæs er nemme og rara dyr at have i selvforsyningen. Læs mere om gåsehold, ved at klikke på nedenstående link.
02. juli2021 \\ Hjemmefremstilling \\Krydderolier & kryddereddiker
Udnyt dine krydderurter, imens de står i fuld flor. Udover tørring, kan du med succes konservere dem ved at lave krydderolier,og krydderediker.
30. juni 2021 \\ Hjemmefremstilling \\ Gelé
Æble - og solbærgelé blev der også lige tid til. Når vejret ikke er til at være ude i, er det rart med indendørs sysler....
27. juni 2021 \\ Hjemmefremstilling \\Sirup
Her resultatet af årets første rosensirup ano 2021. 3 l. blev det til i denne omgang. Det skal nok blive spist, - det smager himmelsk. Og sikke en farve!
Læs mere om rosenhøst og sirup længere nede, eller lav din egen rosensirup ved at klikke på nedenstående link.
27. juni 2021 \\ Have \\Hydroponisk dyrkning
Sjældent har jeg blevet så glad, for at se en lille spire! :) Hvis den er svær at få øje på, skyldes det, at spiren sidder i et lille stykke vat.
Som nævnt længere nede i "set & sket", er vi ved at lære omkring hydroponisk dyrkning. Virkelig et forsøg, hvor vi er kastet ud på dybdt vand, i forhold til hvad vi er vandt til. Så det er med fuld begejstring, her bare 1 uge efter forsøget start, at se, at det faktsik virker.
Som det ses på billedet, bliver vandet grundigt iltet. Vandet har iøvrigt en fin PH-værdi, - og planterne skulle derfor gerne optage næring. Jeg er spændt på det, og glæder mig til at se, hvor stor planten er om en uge. Jeg har lavet en referancekasse, hvor de samme frø er plantet i jord. De frø spirede før denne plante, - og nogle af disse spire (3 stk:) er sat over i tådkurve og indgår nu i den hydroponiske dyrkning. Dvs. at vi pt. kan lave to forsøg m. hydroponisk dyrkning, med referance til kassen med almindelig dyrkning.
Vores spørgsmål er bl.a.: Hvad giver den hurtigste vækst? Hvornår kan der først høstes?
Følg med i forsøget ved at klikke på nedenstående link.
26. juni 2021 \\ Hjemmefremstilling \\Sirup
Duften af rosensirup "på vej" fylder huset. Sikke en vidundelrig duft. Duften er rosensød blandt med frisk citron & kanel. Har man roser i haven, skal man ikke være ked af at høste af dem. Jeg høster af mine, såsnart de bare antyder "at tabe pusten". Ikke mindst fordi, de er uundværlige, hvis man gerne vil lave lækkerier i det mere søde køkken. Som selvforsyner er det nemt at kaste sig over det salte, syrlige og bitre køkken, med fermentering, saltning og syltning. Frugter gør vi det meget i, - men bomster som roser og ikke at forglemme lavendler, kan noget andet.
Rosensirup er perfekt til deserter - og ikke mindst i kaffen. Tag ikke fejl, - man kan virkelig anvende meget af denne skønne sirup. Desuden er den fint indpakket, perfekt som værtindegave.
Har du ikke selv roser, er vilde roser lige så gode at anvende.
Har du høstet, men ikke lige "orker" at lave rosensirup, kan du altid nøjes med at overhælde roserne med kogt vand, og i princippet lave det til en usødet saft. Frys evt. ned i isterningposer, eller konserver, og sæt kloldt. Så kan du altid gå videre i processen senere. Det er med at udnytte bladene imens roserne blomstre.
Læs videre, ved at klikke på linket nedenfor, hvis du vil have grundopskriften på rosensirup.
24. juni 2021 \\ Dyrehold \\Høns
Høns er bare nogle fantastiske skabninger, som både er enormt hyggelige, sjove og livsgivende i haven. For ikke at sætte en masse andre positive tillægsord på dem. Se nu her, hvor de hygger sig! :) Vores høns, har det fantastisk.
Høns er meget taknemlige, nemme at passe og billige i drift, og giver dagligt et skønt æg som tak for din indsats. Selv i små haver trives de, og er derfor perfekte til vallahaven. Foruden æg, beriger de din have med kvalitetsgødning, som næsten er uundværligt i den selvforsynende have.
Overvejer du også at få høns i din have, skal du virkelig kaste dig ud i det. Læs mere ved at trykke på nedenstående link, om alt vedr. pasning og pleje af hobbyhøns.
24. juni 2021 \\ Have \\Nyttehaven
En god kollega er kommet med et godt råd, som skal prøves. Og her er alle gode ideer og råd mere end velkommen :)
- Knus de brugte æggeskaller, - put det i vandet (ca. 1 tsk. pr. liter vand) - og vand dine drivhusplanter (Og andre planter, i det hele taget), - så får de smukke grønne blade, - og kommer til at strutte af sundhed.
Hermed gjort. :)
21. juni 2021 \\ Have \\Hydroponisk dyrkning
Vil man gerne dyrke grøntsager endnu mere effektivt hele året – det vil sige med stor og sund vækst på sine grøntsager og med megen lidt pasning - kan det være, at man skal gå over til (delvis) hydroponisk dyrkning. Dvs. dyrkning af grøntsager helt uden jord.
Jeg har været meget nysgerrig på denne dyrkningsform, som på mig virker både fascinerende og på sin vis lidt langt fra, hvad man kan gøre i sin egen villahave. På den anden side - hvis det kan lade sig gøre i en stor lagerhal - eller store drivhuse for den sags skyld, - kan det også lade sig gøre i dit og mit drivhus, - og også i vores bolig.
Projektet hos os er udført i meget lille skala. Det er blot et forsøg og ikke andet, - så pt. er det begrænset til én balje med plads til 12 planter. Jeg forventer at forsøget med nogle justeringer undervejs her i løbet af sommeren, kommer til at lykkes, så jeg kan gå videre og dyrke planterne inden døre til vinter, vha. kunstigt lys, - og selvfølgelig stadig med hydroponisk dyrkning.
Når man starter et nyt projekt – et nyt forsøg, - skal man altid gøre sig klart hvad målet ér. Er det bare for sjov? Eller hvad skal drive projektet? I mit tilfælde, er ønskescenariet, at jeg kan holde os selvforsynende med netop spinat, tomater, krydderurter og salat, hele året, også om vinteren, og udforske hvor grænserne ligger i forhold til hvad som kan dyrkes.
Som et lille ps., er jeg klar over, at der findes flere hydroponiske dyrkningsmåder. Det system vi har valgt er forholdsvist simpelt og nemt at håndtere, men dog mere avanceret end dem, som fx dyrker i plastkopper, med én plante i hver deres lukkede system. I vores system dyrker vi flere planter i samme system, - og sætter dermed produktionen op. Vores system er nok det mest kendte system, og samtidig et system med mindre risiko for vandskader, da det ikke kræver rørsystemer med rislende vand, som kan ”springe læk” ol.. Derfor egner det sig også til indendørs dyrkning.
Er du nysgæring på dette projekt, - måske overvejer du et lignende forsøg? - Er du velkommen til at følge med i vores forholdsvist simple forsøg ved at klikke på nedenstående link. På siden bliver nyeste erfaringer delt, det væres sig udfordringer som succeser.
God fornøjelse
Tine
19. juni 2021 \\ Dyrehold \\Får
18. juni 2021 \\ Hjemmebrygning \\Cider
Man kan da lige nå det. :)
Var lige ud i varmen for at se til dyrene, - og faldt over disse her. Som alle ved, er cyrenerne på det nærmeste afblomstret alle steder. Skal du lave cyrencider i år - suverent den mest skønne, grape-agtige cider du kan lave, og så næsten gratis - er det virkelig nu du skal ud. Med mindre du allerede har sat en igen, selvfølgelig. :)
Det kan jeg desværre ikke prale af, at have gjort i år - og det på trods af, at jeg er i fuld gang med ciderproduktionen her hjemme. Så jeg fik travlt! :)
Nu er der ikke flere blomstrende cyrender i min have. Der er måske et par enkelte blomster jeg har overset, - men det er ikke mange. Nu er det så bare at gøre de første forberedelser, - og vente, - passe og vente igen.
Hvis du ikke har lavet en cider før, bør du virkelig overveje det. Det smager dejligt. Alkoholdprocenter er ca. 5-7., og denne cider med syrener, virker mere som champagnie, end nogen anden.
Der er nogle som af og til spørg mig, når vi snakker om hjemmeproduktion, om det er muligt hjemme, at få en cider eller champagnie til at boble. Og jo. Det kan du. I nogle tilfælde kan det være svært at stoppe den, - hvor indholdet (cider eller champagne) simpelthen overcarbonere. Se bare her:
Lær at lave din egen champagne eller mousserende cider, ved at klikke på nedenstående link.
De bedste hilsener Tine :)
18. juni 2021 \\ Have \\Havedam
Hvis du også har havedamsfisk, kan det være du deler samme begejstring? Sikke en heftig aktivitet i vores nyetablerede havedam. Dejligt at kunne følge med, til en enkelt kop kaffe. Bare luksus, syntes jeg, - inden der gås videre med koordinering pr. telefon og besvarelse af e-mails. At kigge på fisk – er bare afslappende og meditativt. Sådan 5 min, er bare et vidunderligt åndehul.
– Dem som kender haven ved, at vi allerede har en ”gammel” – godt etableret noget større havedam med Koi, men har valgt at udvide sø-miljøet i haven, med endnu en havedam her i foråret. Hvis haven ikke havde sine begrænsninger, havde jeg lavet endnu mere vand i haven. Jeg elsker lyden af den konstante rislen. Og ikke mindst syntes af de store guldsmede, som bare virrer i luften her i haven.
Da denne dam er mindre, faldt mit hjerte for denne skønne ”Shubunkin”, som høre til guldfiskefamilien. Og det har jeg bestemt ikke fortrudt.
De er virkelige vidunderlige – smukke (efter min mening) – og enormt søde. Japansk oprindelse, og utroligt hårdføre. ”Søde” er nok ikke det rigtige ord (vil nogle mene), - men sjove er de i hvert fald. Pt. står mine Koi og luner sig roligt på de lavvandede dele af deres dam, - kommer da lige og kigger på mig. Og springer op efter en flue en gang i mellem, - men er af helt anden temperament end disse Shubunkins.
Jeg forsøgte at fange det på video. Det er svært… men måske man alligevel kan få en fornemmelse af dem. Også selvom de helt klart blev forstyrre af mig og vores to schæferhunde og straks nedsatte aktiviten. :)
Vil du også etablere en dam i din have? Så læs mere om etablering af havedamme, pasning og pleje, samt vedligehold, ved at klikke på nedenstående link.
De bedste hilsener Tine
17. juni 2021 \\ Haven \\Kryderuerter
Høst krydderurterne nu - eller rettere høst nu krydderurterne!!! :)
Hvem, elsker ikke bare smagen af friskplukkede krydderurter? Det gør jeg – ikke mindst fordi de smager af mere end de tørre. Ikke desto mindre, bruger jeg virkelig mange, som i virkelig, virkelig mange tørrede krydderier, især om vinteren, og det faktisk fra efterår til når mine egne i haven, igen får godt fat i starten af sommeren. Og alligevel… ja, ærligt – bliver det tit dem fra supermarkedet jeg køber. Noget som slet ikke hænger sammen med min lyst til at være selvforsynende.
Årsag, - jo, jeg er simpelthen rigtig god til at bruge mine friske krydderurter op. Simpelthen. Og i de perioder, hvor nogle har vokset sig rigtig store, er mit fokus et andet sted. Så jeg har lagt strategi om, - og tørre nu hurtigere.
Lige nu vælter de op af jorden, - og selvom der er langt til vinter, og der er mange andre sysler i haven og ikke mindst inden døre i det ”selvforsynende værksted” - er det nu der skal laves forråd! Dejligt.
Så jeg render i øjeblikket - fra haven og ind, - plukker, binder op i buketter og hænger til tørre.
Jeg har lært fra jeg var barn, af det var den ”rigtige” metode. Vi havde krydderurterne hængene i bryggerset, som en fast del af udsmykningen. Velduftende. Jeg husker stadig duften af det bryggers. Fantastisk duft!
Der findes andre metoder til tørring af krydderurter, som bl.a. ovntørring. Det jeg har lært – og vi lærer jo forskellige ting, - og her tænker jeg, at jeg må lave nogle forsøg, - ér – at olien og aromastofferne i planeterne nemmere bliver i planterne, hvis de tørres på hovedet. Hvor i mod en ovntørring over 40C ikke tåles. Så… Det må komme an på et forsøg. Ind til videre hænges mine til tørre, helt traditionelt og altid anvendt, på hovedet i bundter. Og det ser jo dekorativt ud. Og er en hurtig ting, lige at gøre. Og de tørre hurtigt.
Som en lille OBS: Enkelte krydderurter pakkes ned og fryses. Også en fin metode…
Vil du læse mere om tørring af krydderurter, kan du læse mere, ved at klikke på nedenstående link.
Bedste hilsener Tine
16. juni 2021 \\ Hjemmebrygning \\Vin
Det er altid spændende når en vin skal på flaske. Denne her appelsinvin, har været 7 måneder under vejs. Og selvom jeg har haft smagt lidt på den, da den skulle smages til, har denne vin stået ca. 3 måneder efter tilsmagningen - urørt i et hjørne af stuen. Lige givet et enkelt lille blob en gang i mellem i gærrøret, men nok til ikke at være helt færdiggæret. Så, at smage den nu, pyha... Det er absolut med sommerfugle i maven. Det er jo på en eller anden måde meget enten-eller. Enten er den god, eller også skal den kasseres. Der er ingen grund til at gemme på vin, som ingen gider at drikke. Og dog, - vin som ikke lige er blevet helt vellykket kan tilsmages, eller bruges som grundstamme til en anden vin. Så vent med bare at kassere! Og... i sidste instans, kan den anvendes til hvidvinseddike! :)
Heldigvis er denne vin, lavet efter GM men tilføjet lidt mere sukker, blevet som håbet. Den er så fin i farven, - fuldkommen krystal klar og smager frisk, med en god frugtsmag og let sødme, som jeg bedst kan lide den. Den er helt klart en sommervin, som vil smage dejligt evt. med nogle isterninger. Den er lavet på en gær, som ved rette betingelser og sukker, kan nå en alcoholdprocent på 18. Gæren er specifikt valgt, fordi den er kendetegnet ved at understrege friskheden i hvidvine. Og der er ingen tvivl om, at denne vin ligger omkring de 16% (Uden at have målt den), måske højere. Så den vil sagtens kunne tåle, at blive tyndet op med lidt danskvand inden servering, på en dejlig varm sommerdag på terrassen..... :)
For at få de sidste aromaer frem, sættes vinen i fryseren. Desuden medvirker dette kuldechok til, at vinen sjældent gære videre.
Vingær er iøvrigt ikke ret dyr, men sætter sin præg på din vin. Derfor vil jeg ikke, som nogle hobbyvinmagere gør, anbefale at bruge tørgær fra netto. Det kan sagtens gå, men... den rigtige vingær som fås i mange variationer koster sølle 16-25 kr. pr. brev.
Vil du også fremstille din egen vin fra bunden af? Klikke på nedenstående link, så finder du en grundmetode.
God fornøjelse.
15. juni 2021 \\ Kurser
Får at udbrede glæden ved selvforsyning og hjemmeproduktion - og inspirere til mere hobbydyrehold afholder vi mini-kurser i de aktviteter som fremgår af siden her. Det lige fra slagtning & opskæring af dyr i hobbybesætningen, til fremstilling af hjemmelavede spegepølser, brygning af øl. mv.
At kalde det for kurser er måske så meget sagt, - det handler for mit vedkommende mest om at vi mødes og har en hyggelig formiddag oftest i det fri, - hvor jeg viser dig hvordan man kan gøre tingene selv - dvs. til husbehov - uden at det er økonomisk dyrt, ret tidskrævende eller ret besværligt. Er det i køkkenet vi ér, starter vi typisk din bryg eller hvad du skal lære at lave op, - og du får en god guide med dig, så du kan fortsætte fx brygningen hjemme.
Kurserne er for alle interesserede, også til folk, som blot ønsker sig en hyggelig formiddag, med indsigt i den selvforsynende verden.
Læs mere, ved at klikke på nedenstående link og se den aktuelle kursuskalneder. Du kan ligeledes altid sende mig en mail, hvis der er et specifikt emne du eller jer som gruppe gerne vil have et minikursus i.
14. juni 2021 \\ Hjemmebryg\\ Cider
Fantastisk morgen :) - Bare luksus, at tage en kop kaffe kl. 7.30 i smukt solsindsvejr og samtidig have mulighed for "lige" at plukke sig to store poser velduftende hyldeblomster. Det er hvad jeg syntes er ren luksus, - og så til og med lige uden foran mit kontor! Det kan simpelthen ikke være bedre.
På "jagten" efter gratis frugt og blomster, skal man ellers tit være lidt vaks. Og jeg hører til dem, som gerne tager en omvej hjem, hvis jeg ved, at der er et godt plukkested. Så lægger jeg lige vejen forbi, og tager det med mig, jeg kan have i en pose. Det er en del af det, at få frugt nok til vinproduktionen. Og i øvrigt ofte ret hyggeligt. Og jeg kan godt lide at gå på opdagelse og se nye steder.
Her til eftermiddag er blomsterne så klippet af stilkene, - og processen med fremstilling af én af mine ynglingscidere er sat i gang.
Jeg følger min egen grundmetode (GM) til punkt og prikke, - men ved at denne cider plejer at blive helt og særdeles vidunderlig og meget populær. - Jeg kan dermed ikke nøjes med mindre end 25 l.. I de cider opskrifter, hvor der ikke skal tilføres gær fra nettet, vil jeg bare advare her. Jeg anbefaler, at du altid tilsætter cidergær. En gær du starter for sig selv i et lille døgns tid, inden den tilsættes den store portion. At gå efter en vildgæring, hvor en tilfældig vild gær, skal finde vej til din drik, er ikke mig, da det giver et meget variende resultat, - og tit, er det ikke ret godt.
Det er heldigvis forholdsvist hurtigt at lave cider. Så jeg håber, at jeg kan drikke den snart. Tiden kommer dog helt an på temperaturen og hvor godt min gæring arter sig.
Vil du også gerne lave din egen cider, kan du læse mere om fremstilling af cider, ved at klippe på knappen her under.
God fornøjelse :)
13. juni 2021 \\ Hjemmefremstilling\\ Saltning af kød
Vi kan meget mere i det hjemmeproducerende køkken end jeg vidste. Det er netop det, som gør hobbyen så spændende, - at der bliver ved med at komme nyt til, - nye udfordinger og nye smage. Her er det min jagt på umami-smagen og tanken om at udnytte mere af det kød vi producere hjemme, som har ført mig til saltning & rygning af et lammebryst.
I virkeligheden er det resultatet af mit første forsøg på at salte og herefter koldryge andet end fisk - som jo også smager vidunderligt. Koldrygning er jo bestemt ikke nyt for mig, som hjemmeryger alle spegepølser. Som jo i en vis grad også er saltet. At salte skært kød, er bare lidt anerledes.
Som en opfølgning fra min igangsætning d. 2. juni (Se længere nede), kan det siges helt kort. "Uhm...det er virkelig fantastisk". Som en ven sagde, da han fik sin første samgsprøve - "det er jo ren gourmet".
Udover at salte lammebryst - som varmt kan anbefales, - er det jo bare at prøve sig frem, og finde endnu bedre kødstykker, som efterfølgende evt. kan skæres ud i tynde skiver og kommes på en hjemmelavet pizza ol.. Eller måske bare spises som tilbehør til friskbagt surdejsbrød, bagt på bagesten, ved siden af div hjemmeproducerede oste og lidt pølse?
Man får jo lyst til at finde måder at udnytte andre dele af lammene, - hvad med tunger? Hjerne? :)... jeg er frisk, hvis blot jeg kan finde nogle gamle traditionelle opskrifter - egnsretter ol.. Det kunne der for en periode, gå helt sport i. Spørgsmålet er så bare, om jeg kan få andre til at smage på "lækkerierne" - og det er jo det, det i sidste ende går ud på. :)
Der vil snarrest komme et afsnit om det salte køkken. Som en lille info, vil jeg dog nævne, at an på kødets tykkelse, så hold dig til saltning i 3 døgn.
7. juni 2021 \\ Dyrehold
Så kom høet til vinteren 2021/22 i hus! Dejligt.
Det tog ikke lang tid, at få høet ind. To baller ad gangen – én i hver hånd. Så går det altså stærkt. Og det føles på alle måder godt. Dejligt at have rørt sig, dejligt at vide, at både får og kaniner, har godt og næringsrig kvalitets hø hele vinteren igennem, - også til en tør sommer 2022. Og i øvrigt dejligt, at der bliver tænkt på os, fra vores lokale hjemmeproducenter, som tager kontakt, når der høstes fra en nabomark. Det har været en stor hjælp, - og lige i vores ånd, at vores får spiser hø høstet (nærmest) fra den lokale nabo-eng. Kort leveringsvej = kort transport = mindre CO2. Og tak for den store hjælp, med at levere det helt til døren :).
Vi ér som selvforsynere, som de fleste selvforsynere og husdyrsejere sikkert ér, godt forberedte, - og vi hører nok også til dem, som har det ekstra godt med, et stort forråd. Skulle det blive tørke her i sommer 2021, har vi stadig godt kvalitets hø fra i vinters liggende parat til at blive kørt ud på folden til ad libitum fodring, hele sommeren, - og har et forråd til vinter, som stadig kan være uberørt på trods af eventuelle hedebølger. Det er rart.
Og dejligt i øvrigt med duften af frisk hø – elsker det bare :)
6. juni 2021 \\ Have\\ Køkkenhave
Glem ikke at hyppe kartoflerne! :)
Kartoflerne skal hyppes løbende. Start når planterne er ca. 5-10 cm. over jordens overflade. Hyp herefter løbende, til din vold om kartoffelplanterne er ca. 25-30 cm. i højden. På den måde får du luget for ukrudt og holder kartoflerne under jorden dækket for sollys.
Min erfaring med højbede er dog, at det kan være svært at hyppe kartoflerne i den nævnte højde. Jorden til hypningen skal jo tages fra jorden mellem planterækkerne, som skal fordeles til begge sider. Det kan skabe problemer, hvis der ikke er jord nok.
Min metode virker fint. Når jorden er opbrugt, supplere jeg som på billedet, med alt hvad jeg kan finde af græsafklip, halmrester, lidt dyremøg, brugte spåner, blade og ukrudt (jeg ved ikke vil sprede sig - så ingen snerler eller røddder derfra). På den måde kan jeg nemt opnå en fin højde på mine volde, og principielt jordforbedre samtidig. Når kartoflerne engang er høstet, vendes jorden rundt, som har fået tilsendt en masse næring og struktur, og er klar til mine forspirrede squashplanter. Gør du det på den måde, kan du udnytte dit areal - så du får et større udbytte og til og med, med flere typer afgrøder samme sæsson.
5. juni 20201\\ have\\ Køkkenhave
Så kunne vi endelig høste de første nye kartofler. Dejligt :)
Det kan være, at du har været endnu hurtigere end os. Der sælges i hvert fald rask væk skønne nye kartofler alle steder, og det til og med i noget tid nu.
Jeg har startet med plantning af kartofler i sæk, allerede i vinters, før det var muligt grundet frost at plante ude. At plante i sæk inden døre, har absolut kun været et forsøg, - men jo så sandelig forsøget værd. Alle sten skal jo afprøves, vendes og drejes. Så hvorfor ikke prøve, at dyrke tidlige kartofler i spisestuen? Det skulle da lige være for ens mand, - som har måtte leve med 3 store sorte sække. Pyntet har de altså ikke :)!
Nu er alle ”forsøg” som udgangspunkt det værd. Når det er sagt, syntes jeg ikke, at det har gået så meget hurtigere. Her tænker jeg, at valg af kartoffelsort har spillet mig et puds. Eller rettere, hvis du skal plante kartofler til tidlig høst, skal du være 100% sikker på, at du har valgt en eller flere tidlige sorter. Der findes en masse gode læggekartofler i handlen, - så køb dem (Eller læg til side af dine egne), så du er sikker på, at det ér en tidlig sort. Havde jeg gjort det, havde de måske været spiseklar før.
Men… de her ”ny-opravede" kartofler smagte virkelig himmelsk. Bestemt en fornøjelse. Så, måske er det faktisk det hele værd. :)
Jeg har i øvrigt satset på flere typer kartofler i år, og har 6 rækker kartofler i højbede, fordelt på 4 forskellige sorter. Så der skulle meget gerne være kartofler gennem hele sommeren og ind på vinteren, med korrekt opbevaring. De første kartofler udeendørs, bliv sat i højbede før frostens ophør, overdækket med bobleplast. De har alle klaret sig flot. Mine næste tidlige kartofler forventes derfor i blomst midt juni. Glæder mig allerede til at se og smage på resultatet. :)
02. juni 2021 \\ Hjemmefremstilling\\ Saltning af kød
Som nævnt i tidligere opslag, er der altid gang i hjemmeproduktionen her i huset. Var der ikke altid noget i kog, ville vi på et tidspunkt løbe tør. Og det er ikke det min interesse går ud på. Selvfølgelig vil noget være produceret for sent eller for lidt. Om sommeren er der rigeligt af andre ting at tage sig til. Det er ikke her, (og det indrømmer jeg gerne) at de indendørs aktiviteter hiver mest i mig.
Men… når det er sagt, så kan der heldigvis altid presses lidt hjemmeproduktion ind, iblandt de andre sysler – havearbejde, dyrepasning og hvad der ellers skal gøres i den selvforsynende have. En ting vi alle ved ér, at der altid skal laves mad. På et eller andet tidspunkt ”gnurre” maven. Og imens man laver mad, kan du altid lige… gøre en ekstra lille sjov ting inden døre.
Nyt forsøg – saltning af kød. Kødet skal selvfølgelig slutteligt ryges.
I gamle dage, har jeg indtryk af, at man oftere saltede kød hjemme. Det er lidt glemt i det moderne hjemmeproducerende køkken, og det på trods af, at mange danskere elsker bacon, som jo netop er saltet kød. Vil vi konservere vores fødevarer, så vi i hjemmeproduktionen, kan få vores dyrebare hjemmeproducerede fødevarer til at holde længere, må vi dog kende til alle mulighederne, og udnytte alle virkemidler. De fleste kender efterhånden til fermentering, sød- og sursyltning, dybfrost og selvfølgelig tørring, som når krydderurterne, chilierne eller majs tørres. Jeg ser sjældnes folk henkoge, men endnu sjældnere folk salte. Og jeg hører selv med i den gruppe, som ikke har udnyttet potentialet i denne metode, til andet (og nok også mere almindeligt), saltning af fisk. Hvilket jo også er vidunderligt. Det er blot ikke en konservering af egne hjemmeproducerede fødevarer.
Det er – som man nok kan læse mellem linjerne - ikke det som hører til min almindelige hjemmeproduktion. Men ting skal prøves af. Her er det én enkelt ribbensside – pudset let af, jeg forsøger mig med. Foruden salt, har jeg gnedet den godt ind i enebær, pebre og timian - og også lidt sukker :).
Kunne saltning & rygning blive en succes, vil jeg prøve at salte større stykker kød. Men… lige nu må jeg afvente og se hvordan min ribbensside arter sig. :)
03. juni 2021 \\ Hjemmefremstilling\\ Spegepølser
Der er altid gang i hjemmeproduktionen her hjemme, - ting bliver spist op – gamle favoritter skal fornyes og nye skal efterprøves.
Èn af mine favoritter er de hjemmeproducerede koldrøgede spegepølser. Dem kan jeg ikke undvære, og det på trods af, at det nok ikke er den sundeste spise. Og jeg hører til dem, som ellers gerne vil leve og spise sundt. Det vil de fleste af os jo heldigvis. Og røgede spegepølser ligger desværre som bekendt øverst i madpyramiden, - og indeholder salte, som er meget udskældt for tiden.
Når det er sagt, tillader jeg mig selv at ”synde” her. Og laver den fra bunden af, med rene gode råvare, - i dag er det udelukkende lam og med lidt tilsætning, så vi ikke bliver syge. Og de smager simpelt hen vidunderligt, når først de har modnet og blevet koldrøget i 4 døgn.
Denne gang har jeg valgt krydderier som fennikel, chili, paprika, pebre mfl..
At lave sin egen spegepølse er noget alle kan, - og har du en kuglegrill er koldrygningen lige til. Jeg tror den mest trælse ting – hvis det er første gang du skal i gang – er indkøb af ingredienser. Alle ingredienser kan dog let og hurtigt købes hos bl.a.: www.foodfreaks.dk. De plejer at sende hurtigt.
Mine skal nu formodne en lille uges tid, - så ryges.
Vil du også gerne i gang med dine egne spegepølser, kan du læse hvordan du gør, ved at tykke på nedenstående link. På siden finder du nederst en trin-for-trin guide, med billeder af hele processen.
Held og lykke med dine. Jeg glæder mig til mine. :)
02. juni 2021 \\ Have\\ Køkkenhave
Der var engang hvor jeg hadede mit ukrudt, - især skvalderkålen. Ikke mindst fordi jeg havde svært ved at få bugt med den. Jeg fik lige renset et bed, før den igen væltede op ad jorden! Men... sådan har jeg det ikke i dag.
I dag er skvalderkålen en elsket ven, - én af de planter i køkkenhaven man så at sige ikke behøver at forspirre, - ikke behøver at vande, - ikke behøver at omplante osv. osv.. Den er taknemlig og nem at have med at gøre, og så giver den til og med et stort udbytte. Hos os bliver den dog hurtigt "spist" ned, og det endda selvom jeg ikke fjerner rødderne.
Denne oplevelse, er nok lidt omvendt af, hvad folk ellers plejer at fortælle om deres skvalderkål. Hvad man ønsker sig, er op til én selv. Men at slutte fred med sit ukrudt, kan kun varmt anbefales.
Skvalderkålen smager fantastisk. Lav den gerne til en dejlig pesto. Pesto købt i butikker er dyr, når man tænker i kg. pris. Med et godt staudebed i haven, hvor skvalderkålen kan "gemme sig" og få lidt fred fra hakken, kan du lave den skønneste pesto næsten gratis. Min laver jeg hel simpel. Jeg laver den af skvalderkålsblade (u. stilk), hvidløg, olivenolie, pinjekerner og hjemmelavet Gruýere ost, tilsat salt og pebre, i den mængde, jeg lige finder tilpas den dag. Den smager fantastisk... og så har jeg også noget at putte på min hjemmelavede pasta. Vi er jo "desværre" rigeligt beriget med æg. Så alt som kræver æg, er pt. på madplanen.... og det gør pasta som bekendt. :)
31 maj 2021 \\ Dyrehold\\ Slagtning & opskæring
Overvejer du at have kaniner i selvforsyningen? Det er ikke bare et sundt, men også et klimavenligt valg. Foruden det, får du ryddet godt op i din have mht. skvalderkål og andet ukrudt.
Med 2-3 kaniner (Inkl. en avlshan), kan du producere hvad en familie kan spise. Kaniner er nemlig det dyr i selvforsyningen, som efter min erfaring giver det største udbytte, rent kødmæssigt iforhold til plads og indsats. En kanin i selvforsyningen kan med 3 kuld årligt, berige dig med ca. 20-24 slagtekaniner. Med 2 hunner - ja, det dobbelte - ca. 50 stk. De er hurtige at "fede op", og kan nå en fin slagevægt allerede 3 mdr. gamle.
Fordi kaniner ikke er ret pladskrævene, er de nemme at give et godt og værdigt kaninliv.
Mht. sundheden er kaninkød magert, men stadig saftigt og smager dejligt. Nettet siger 173 kcal pr. 100 g, mod kylling som siger 239 kacl pr. 100 g.
Har du fået serveret tør-kanin, er det simpelthen kokken den er gal med! Kaninkød smager af kanin og ikke af kylling. Og kødet kan både steges, grilles, bages, ryges osv osv.. Kræver ingen særlig behandling. - Behøver eksempeltvis ikke at ligge i mælk i 3 dage ol.. (Som én sød ven engang troede). Og skal ikke hænge sig mørt. Du kan altså slagte samme dag du tilbereder kødet.
Mange ved ikke hvordan man skære en kanin op, og får derfor ikke udnyttet især ryggen som de burde. Jeg har derfor lavet en billedserie, med beskrivelser af, hvordan du gør trin for trin. Se mere her. Vil du gerne vide, hvordan du passer kaniner, findes (næsten) alt omkring emnet kaniners pasning og pleje her.
29. maj 2021 \\ Dyrehold\\ Gæs & ænder
Endelig blev det solskindsvejr og helt sommerligt. Fantastisk dejligt! :) Det har vi virkelig savnet. Ikke kun os, men også dyrene. Her får gæslingerne den første tur ude. Man kan desværre ikke se "lillen" som følger trop, bag de to store. De er ikke mange uger gamle, så de skal stadig have en varmelampe at lune sig på lidt endnu, og er stadig lidt sarte over får blæst og kulde. Men en dag som i dag, er en lille tur under åben himmel kærkommen.
Noget af det man som selvforsyner får med, er samværet med en masse skønne dyr. Det giver nogle anderledes oplevelser, som skaber en masse værdi og glæde. Det er virkelig sjovt. Prøv bare at se dem her. - Det er da sjovt og dejligt! De følger én med stor tillid til, at "madmor" ved hvor turen går hen, og at "madmor" er sikker. Sådan en oplevelse vil jeg ikke gå glip af, selvom gæs og andre dyr - især imens de er unger kræver tid og opmærksomhed. Glæden som det jeg oplever her, er det hele værd. :)
28. maj 2021 \\ Dyrehold\\ Kaniner
Så er kaninungerne allerede 7 dage gamle. De ser sunde og levedygtige ud. Jeg har endnu ikke turde tælle dem, med fare for at forstyrre kaninmor for meget. Her 7 dage gamle er de endnu uden øjne, men pelsen er kommet frem.
Er du nysgærring på kaninungernes udvikling her i den første tid kan du se deres udvikling i billeder under Pasning og pleje af kaniner. Klik herunder, og rul neders på den side som kommer frem. Her fremgår et afsnit om kaninungers udvikling.
28. maj 2021 \\ Dyrehold\\ Høns
Jeg stoppede med at tælle da jeg nåede 67 æg. Vi har rigtig mange æg! Med sådan en æggemængde, ved man godt hvad maden kommer til at bestå af her i weekenden. Jeg har det skidt med at kassere gode æg,
Hvis du skulle være i tvivl, er 5 æglæggende havehøns rigeligt til en famile på 4-5 personer. Nu er vores børn mere eller mindre flyttet. Så er det faktisk for meget med 5 havehøns til 2 personer. Èn eller flere aftagere af æg - fx 1 -2 gange pr. uge, vil derfor passe os rigtig godt.
Det giver stor glæde at holde havehøns. Læs her om pasning og pleje. Er du i tvivl, om du skal anskaffe dig høns, skal du bestemt kaste dig ud i det. Det er langt hyggeligere og langt nemmere, end man tænker, at holde høns.
25. maj 2021 \\ Have\\ Havedam
Som et forsøg på at skabe et bedre vandmiljø i vores to havedamme, har vi indkøbt dammuslinger. Ind til videre har vi købt 12 stk.. Det er muligt, at vi skal op på flere. Det er et forsøg, - så må vi se om det virker. :)
Dammuslinger lever i ferskvand, og skulle meget gerne, an på deres størrelse kunne filtrere op imod 300 l. vand i døgnet. Vi håber dermed, at muslingerne vil hjælpe os med at filtrere organiske partikler, herunder alger væk fra vandet. Vores pumper kører stadig - med store fisk som Koi og Shubunkin, kan de naturlige virkemidler ikke klare arbejdet alene, men vi håber, at det vil blive et fint og naturligt supplement. Og forhåbentligt kan vi undgå at skulle indkøbe div. vandforbedringsmidler til vandrensning, trådalgestop og hvad der ellers kan være nødvendigt, i løbet af en sommer med megen sol og varme. Pt. har solen ikke været ret meget fremme, - hvilket er godt for vandmiljøet :). Men det kan hurtigt forandre sig, - og det er vigtigt med rettidigt omhu.
Du kan læse mere om etablering af havedamme, pasning og pleje af dels dam, dels dammens dyre og planteliv, ved at klikke på nedenstående link.
21. maj 2021 \\ Dyrehold\\ Kaniner
Så kom årets første kuld kaniner til verden.
I går byggede vores danske Hvide Landkanin "Ursula" rede. Så jeg var forberedt, - og håbede på, at det var nu vi fik årets første kuld. Vi har haft hende parret flere gange her i foråret, men har været meget i tvivl, om hun nu også var med unger. En kanin er drægtig i ca. 31 dage. (30-33). Så var der ikke "gevindst" denne gang, - ja - så var næste mulige dato først om ca. 1 måned.
Da kaninerne hos os er en stor del af selvforsyningen, betyder det faktisk en del, at få unger til opfedning tidligt på sæssonen.
Vi plejer at avle Fransk Vædder. Så det er nyt for os, at avle på denne gamle danske i øvrigt bevaringsværdige race. Jeg syntes, vi som hobbyavlere, har et medansvar for at holde fast i de gamle danske racer. Ikke, at det kan lade sig gøre på alle fronter, - men i dette tilfæde lod det sig nemt gøre for os, - og så syntes jeg, det var det rigtige valg. Rasen fylder desuden mindre og er hurtigere at fede op. Den har generelt rigtigt gode egenskaber for os selvforsynere. Så jeg håber, at flere vil få øjnene op for racen. Også en virkelig venligsindet og sød race. :)
Det er derfor også Ursulas første kuld. Erfaringsmæssigt ved jeg, at førstegangs-kaninmødre, lige skal lære det. Så der kan gå nogle unger til. Det er desværre en del af naturens gang. Vi håber og krydser fingre for det bedste, og vil flere gange dagligt forsigtigt holde øje med, om alle unger er i reden. Min erfaring siger mig, at unger kan komme ud af den varme rede ved en fejl, - og har brug for hjælp til at komme tilbage, hvis de ikke skal dø af kulde.
Du kan læse mere om dansk Hvid Landkanin hos Danmarks Kaninavlerforening:
http://www.kaniner.dk/index.php/hvid-land.
Du kan desuden læse om næsten alt vedr. pasning og pleje af kaniner ved at trykke på linket herunder.
20. maj 2021 \\ Dyrehold \\ Høns
Én af vores sorte skovhøns er blevet skruk.
Hvordan andre har det med skrukhøner ved jeg ikke, men jeg syntes i hvert fald, at det er lidt træls. Hvis vi havde ville udklække egne rugeæg eller havde en hane, så æggene var befrugtede, gik det jo nok. Så ville det være hyggeligt med en hønemor med kyllinger. Ingen tvivl om det.
Men, når det nu ikke forholder sig sådan, - så er det lidt træls med en skruk høne. Dels lægger hønen ikke æg imens hun er skruk og heller ikke i et godt stykke tid efter. Den gør så at sige ikke sit arbejde i en rum tid. Dels får hønen hverken motion eller den mængde foder, som den i virkeligheden ville være bedst tjent med. Jo, - hun spiser da, men kun lige nok til at holde sig kørene, for hun forlader nødigt reden og bestemt ikke ret længe.
Lige nu lader jeg hende være, og ser om det ikke går over af sig selv. Det plejer det heldigvis. Ellers findes der metoder til at afvende sådan en skrukhøne.
Er du nysgærrig på hønsehold, kan du læse mere om næsten alt vedr. pasning og pleje af høns i hobbybesætninger, - også hvordan du afvender en skruk høne, ved at klikke på nedenstående link.
God fornøjelse.
17. maj 2021 \\ Dyrehold \\ Får
Så kom Evas lam endelig til verden. Eva får altid kun ét enkelt lam, - til gængæld er det altid stort, sundt og levedygtigt. På billedet er lammet kun få timer gammelt. Denne gang blev det et hvidt gimmerlam med enkelte mørkegrå aftegninger.
Spælsau får er kendt for deres lette fødsler. 7-9-13 har det altid holdt stik. Ingen af vores får har ind til dato haft brug for fødselshjælp. Det er virkelig rart som hobbyfåreavler, at føle sig tryg når man tager på arbejde i læmmesæssonen.
Eva er i øvrigt det første af vores får. Vi købte hende sammen med hendes lam Birka. Hun var ikke tam da vi fik hende, - men i dag er hun en kælepotte og verdens bedste lammemor. Og skønt med et gimmerlam, - nu resten er lammene vædderlam :). Så er det bare ind og opdatere besætningsregisteret, og ikke mindst opdatere oplysningerne på Landbrugsindberetning.dk og ikke mindst hos SEGES Webdyr. Øremærkningen må vi godt vente lidt med.
Dette gimmerlam er vores 19. hjemmeproducerede slagtelam. Lammet er iøvrigt sat til salg under "salg". Find det ved at trykke på "læs mere her" herunder.
17. maj 2021 \\ Dyrehold \\ Får
At blive mødt med disse venlige ansigter, kan da gøre en glad! :) Altid hengivne og veltilfredse, kommer fårene én i møde, - også selvom der er dejligt græs og andre fristelser. "Mad- & klø-mor", og hvem de ellers tænker kommer med mad og vil give et kæl, kommer de til. Men de kender deres mennesker, og ved hvem de kan være trygge ved.
Det er Dorit vores tidligere flaskelam til venstre med hendes tvillinger, og Birka - min yngling til højre, med hendes tvillinger. Begge søde og kærlige og gode lammemødre.
Begge iøvrigt rimeligt nyklippede (1 md. siden). Hvis man syntes ulden er lang, så vent til efteråret. Så er den lang! Spæsau er kendt for deres lange let bølgende uld. De har både en super blød og fin underuld/bunduld og lange grove dækhår. Perfekt til at stikke af. Dog helst med en god sortering, hvis trøjen ikke skal kradse lidt.
Læs mere om rasen spælsau, hos Forningen for spælsau i Danmark på:
16. maj 2021 \\ Hjemmebrygning \\ Kombucha
Så blev det tid til at flaske kombuchaen og starte en ny portion. En dejlig sød-syrlig og ikke mindst sund drik, som er nem at fremstille med et godt resultat hjemme. Koster virkelig meget i handlen, taget den nemme fremstillingsproces i betragtning. Jeg blev selv opmærksom på denne dejlige drik, under min iver på at hjemmeproducere. Og fandt ud af, hvor sund drikken er især for maven. Læs blot på nettet.
Der er flere som vrænger på næsen, når de kigger ned i vores glas med kombucha fremstilling. En kombucha moder ser ikke ligefrem indbydende ud. Den minder mest om en brunlig vandmand.
Kombucha er fermenteret te. Ofte laver jeg den på oolong te, grøn te eller en blanding. Og af og til også på kaffe. Den er nem at eftersmage fx med rosensaft, solbærsaft ol.. Og smager deusuden vidunderligt (efter min smag) iblandet ginger beer. :)
Ér du allerede røget med på vognen med fermenterede drikke? Eller vil du igang? Bor du i nærheden eller orker du at køre forbi mig, kan du få en kombucha moder og en "starter" (Stærk kombucha) gratis. Send mig blot en mail, så vi kan aftale tid. Og selvfølgelig kun, hvis jeg stadig har. Men... moderen udvikler sig hurtigt. Jeg kassere ofte. Tro mig man får hurtigt for meget. Så hold dig ikke tilbage med at forhøre dig :).
Læs mere om kombuchafremstilling ved at klikke på nedenstående link.
15. maj 2021 \\ Dyrehold \\ får
Så tillod vejret endelig, at de af vores får, som allerede har læmmet kunne komme ud på græs med deres lam. Virkelig en sand fornøjelse. :) Lammene forsvand næsten i det høje græs.
Vejret har i dette forår været koldt, vådt og meget omskifteligt, - og vi tager hos Hestkjærhave ingen chancer. Et lille nyfødt lam, har ikke mange chancer for overlevelse, hvis det bliver født en kold nat med temperaturer tæt ved 0-grader og i silende regn. Så fårene har egentligt ventet dels på at Dorits lam fik lidt størrelse, dels på fårene Eva og Dorte, som stadig står i stalden. De har desværre, til vores store ærgelse, ikke læmmet endnu. Vi ville helst have dem ud samtidig, men i år, har vi måttet skille dem. Vi håber de andre piger læmmer inden for den næste uges tid.
Pt. er det derfor Birka med sine to sorte lam med hvide toppe og Dorit med sine to flerfarvede lam, som går på folden. De går i øvrigt sammen med vores avlsvædder Oskar.
Racen er ren spælsau, - som er et korthalefår, - et rigtigt naturfår, som trives godt på engen, i stil med islanske får. Spælsau har bevaret de naturlige egenskaber og er derfor nemme at have med at gøre. De kommer kun i brunst én gang årligt om efteråret, - derfor kan Oskar gå med rundt sammen med damerne.
Man må nye lammene udefra. Og vi har fodring forbudt, da fårene har sarte maver, og vi gerne vil styre hvad de spiser.
Vil du vide mere om får, væddere og lam kan du læse om (næsten) alt vedr. pasning og pleje, ved at klikke på "Læs mere her".
8. maj 2021 \\ Dyrehold \\ gæs & ænder
Så flyttede årets første gæslinger ind, kun ca. 1 uge gamle, - og stadig meget nøgne. :) De er godt nok søde. Og dejligt at vide, at de bidrager til en varieret selvforsyning. Målet ér, at fede dem op, således at vi kan slagte dem ca. 20 uger gamle. Om de er parat til den tid, må tiden vise.
Gæslingerne er stadig varmekrævende, - og ér i det hele taget rimelig pasningskrævende. Men det er stadig sjovt. Der skal fodres, vandes og renses ud/strøes flere gange dagligt, for at holde dem sunde og tørre. Det hjælper lidt, at vi arbejder så meget hjemme fra som vi gør for tiden. Det betyder nemlig, at vi lige kan smutte ud og se hvordan det går især med vandbeholdningen. De er meget kluntede og vælter rundt, - og kommer hurtigt til at hoppe op i vandet, som dels bliver snavset, dels vælter ud.
Nu glæder vi os blot til de bliver varemfrie, og kan få mere plads og komme ud på lidt græs.
Som så meget andet, er det ikke sikkert, at de prismæssigt betaler sig, at fede sine egne gæs op. Men det giver noget helt andet. Hos mig skaber det en enorm indre tilfredsstillelse og glæde. Og så er det sjovt og spændende. Men at sælge ud, giver ingen mening. Folk vil altid føle, at prisen er for høj, selvom prisen aldrig vil nå den reelle udgift, til sådan en opfedning.
Vil du også opfede dine egne gæs, kan du læse mere om pasning og pleje af gæs og ænder ved at klippe på "Læs mere her" herunder.
7. maj 2021 \\ Have \\ Køkkenhaven
Som forsøg, bliver alle de nye højbedet passet efter princippet for Permakultur. Det betyder, at jeg frem for at bl.a. at købe NPK-gødning og bruge maskinelle pasningsmidler, bruger håndkræft og udnytter de ressourcer (møg) vi får fra vores dyrehold og ikke mindst fra ukrudt og afklip, - så ingen af disse ting ikke går til spilde, men istedet er med til at skabe grundlaget for sunde afgrøder og en bæredygtig cyklus, med mindre spild og uden transport. Dette designsystem virker, så vi kan leve mere co2-neutralt og bæredygtigt, med god etik for natur og dyr. For mig er det, det eneste rigtige.
Det vigtigste i parmakulturen er faktisk, at man dyrker lokalt. Så.... dyrker du egne afgrøder i din egen have, er du allerede godt på vej, til at dyrke efter parmakultur-principperne :). Så mere "avanceret" er det heller ikke. Men... vil du købe dine afgrødre, så betyder det alligevel en del, om du køber efter traditionelt dyrkede grøntsager (med transport af og til fra udlandet), eller grøntsager dyrket på denne måde i dit lokalområde. Du kan faktisk gøre en stor forskel ved at købe lokalt og spare på CO2'en.
I bedene nedbryder mikroorganismer og dyr, planterester, eskramenter mv., til nyttige næringsstoffer, samtidg med, at plantedelene skaber struktur og luft. Bedene må ikke betrædes, og derved opnås med tiden den nødvendige lette jord, som er vigtigt for planterne.
Kartroflerne står iøvrigt allerede flot her i maj måned. Så der er snart noget at glæde sig til. Foruden kartofler i højbede, har jeg i år, forsøgt moig med kartofler dyrket i sække. Så må vi se, hvad det giver i udbytte. Forsøg er altid sjove.
Læs mere om parmakultur og dyrkning af grøntsager i højbede, ved at klikke på "Læs mere her" herunder. Der kan også læses om parmakultur hos Haveselskabet på:
5. maj 2021 \\ Dyrehold \\ Får
7 dage gamle, og bare helt vidunderlige! Sådan to skønne vædderlam er da bare fantastiske. Som mine kollegaer siger, er det næsten svært, at sætte tænderne i en lammekølle, når man står med sådan nogle nuttede fyre. Lammene er håndtamme og vil gerne kløs. Det er det bedste lam og også får selvfølgelig ved. At blive køet er bare det bedste. Vil man have sig en fåre-ven, skal man bare være god til at klø!
Disse små trolde bliver spist til efteråret - og deres skind garvet :). Ja, - det glæder jeg mig til. Og ind til da, glæder jeg mig hver dag over, hvor skønne de er at omgåes, - og hvor godt de trives og har det dejligt.
Vil du gerne have gerne have dine egne slagtelam eller leder du efter en ny alvlsvædder, er de sat til salg under "salg".
4. maj 2021 \\ Haven \\ Køkkenhaven
Disse to damer - hvad laver de nu dér? Brudt ud, og på gale veje. Høns er meget velkommen på græsset, men ikke i højbedene! Alle bede er derfor i vores have, - som jo er en kombi-have med højbede og drivhus, kombineret med havedamme, rosenbede, pergola osv.., indhegnede, så vi også kan bevare prydhaven. Så jeg må ud og sikre bedet bedre. Man keder sig aldrig her. Og det er jeg glad for :)
8. april 2021\\ Dyrehold \\ Får
Foråret er sådan en vidunderlig tid. Udover alt det grønne som springer ud og alt havearbejdet, som jeg altid glæder mig til at komme i gang med, - er det også tiden, hvor de nye lam kommer til verden. Og hvem syntes ikke det er vidunderligt? :)
Jeg elsker simpelthen bare de nye skønne lam. 7-9-13 har vores moderfår gode egenskaber og klarer deres læmninger helt uden hjælp. De er gode lammemødre og passer deres lam flot. De giver en indre ro at vide, at det nok skal gå godt. Og ellers må vi tage den derfra, - hvis noget uventet skulle ske.
Denne gang var det vores Sølvbækkens Birka. Hun plejer kun at få ét lam, men har i år, kommet med tvillinger. To sorte væddelam med hvidtop. Sunde og levedygtige.
Det er spændende om hvornår alle får har læmmet. Vores får får ikke lov at læmme ude, hvor der er ruisiko for lammedød, hvis de fødes en kold og regnfuld nat. Det overlever et lille lam ikke.
Begge lam kan selvfølgelig købes som leve- eller slagtedyr til CHR-registrerede. Læs mere under salg.
Vil du vide mere om pasning af får og lam, kan du læser mere, ved at klikke på "Læs mere her" herunder.
05. februar 2021 \\ Haven\\ Køkkenhaven
Er det 2021 at du skal være (næsten) selvforsynende med grøntsager?
Så er det nu, at der skal lægges en plan og en strategi for haven. Hos os, er det ikke blot haven som står for skud, for en detailplanlægning netop nu. Også inden døre, er ledige vindueskarme, hylder og ikke mindst nye initiativer omkring plantereoler taget med ind i planlægningen.
Vidste du, at du allerede skal i gang i januar, hvis du gerne vil have tidlige kartofter, porre osv.?
02. februar 2021 \\ Haven\\ Køkkenhaven
I januar besluttede jeg, at forsøge mig med tidlige kartofler inde døre, efter jeg faldt over "Kartofler-i-sæk-metoden". :) Ikke at det er fedt, at have tre sække jord stående i pejsestuen, - og det kræver også en overbærende mand, - men... det bliver sjovt, om det lykkes at få tidlige kartofler. Pt. er det for koldt at plante på friland, og metoden burde virke således, at der bliver plads til adskillige kartofler i sækkene. Nu må vi se, - det er nok lidt for tidligt at glæde sig. Men her 2. februar, trives kartoffelplanterne i hvert fald. Så langt så godt :)
18. december 2020 \\ Dyrehold \\ skind & uld
Så blev de endeligt færdige, og er klar til at blive redt igennem! Jubi :) Efterårets skønne skind i sort og grå, med hvide kanter og nogle med blide toner af brun.
Dejlige og endelig velduftende! :)
Efter slagtning i efteråret, garver jeg altid skind! De fleste er fra lam, som har gået ude, og sindene er derfor forholdsvist rene. I år blev det til gavning af de 4 bedste skind, - alle 4 skind er fra spælsau. 3 er fra årets lam - sidste skind er fra vores gamle avlsvædder.
Selvom processen er tidskrævende og for nogen - helt sikkert i den ulækre ende af skalaen af hvad man kan gøre selv - er det fedt at sidde tilbage med disse 4 flotte skind! Ærgerligt at der er så lang tid til næste slagtning - ja, fra nu af ca. 10-11 måneder.
Skindene her er (nok lidt desværre), lavet uden fedt-gavning, dvs. at jeg prøvede en teknik af, hvor de ikke efterfølgende skulle smøres med æg/olie inden stræk, - hvilket jeg ikke kan anbefale. Jeg syntes, at den sidste del af processen, - dvs. efter den egentlige gavning med alun & salt, - gør sinnene nemmere at arbejde med, - blødere om du vil. Men ting skal prøves, - noget lykkes bedre end andet. Og uanset havd, er de blevet flotte og jeg er glad for dem.
De har lugttet lidt, hvilket min familie har måtte døje med. - mere så du ved, - at jo - helt sart skal man altså ikke være ;)
Hvis du har mod på at gave dine egne skind, kan du læse om hvordan du gør, - og hvad du ikke skal gøre her. :).
16. december 2020 \\ hjemmebrygning
Så blev de nye vinplanter reserveret.
Som et forsøg, vil jeg i 2021, - og forhåbentlig fremover - dyrke vin på friland.
Jeg dyrker normalt kun vin i drivhuset, - hvilket er en forholdsvist enkelt sag. I år vil jeg udvide, så jeg får 10 ekstra stokke. I villahaven er desværre ikke plads til mere, når der skal være plads til alsinds skønne grøntsager, krydreurter, bærbuske og spiseligt ukrudt :). Og jo også være plads til blomstrende planter, for at sikre den skønne biodiversitet med kravlende og flyvende insekter. Der skal prioriteres - og skæres her og der i prydhaven.
Jeg har ikke dyrket vin på friland før, - så jeg har allerede forberedt mig på, hvordan jeg får planterne gennem året, så de får mest sol/varme og næring til et godt stort udbytte. Har man få planter, må man jo sætte sin lid til, at den enklelte plante kan præstere. Og i sidste ende, om druen kommer til at smage som håbet. Går alt vel, skal den gerne blive til mere druevin, - og denne gang ren druevin, - og ikke drue blandet med æble ol., - og efterfølgende skal den fadlagres på mellemristet egefad. Det bliver dermed endnu et eksperimentielt projekt - nu for 2021, du selvfølgelig kan følge med i. Selvom resultatet kommer til at vente på sig mht. vinens kvalitet.
Læs mere om projktet "Vin på friland" eller mere om fremstilling af hjemmelavet vin.
27. september 2020 \\ hjemmebrygning
Fuglene skal ikke mangle noget. Som et led i jule-hyggerierne, laves der ikke bare hjmmebag, men også fedt-kugle-rulning. Kuglerne laves af skaller, som fyldes med en blanding af fuglefrø og svinefedt.
Så kom fårene på stald
02. november 2020 \\ Dyrehold - får
Selvom får sagtens kan tåle at gå ud hele året, - især når de har et tørt lege og et sted at finde ly, - kommer vores får alligevel ind, når vejret som nu rusker, blæser og fårenes uld, konstant er våd.
20. oktober 2020 \\ hjemmebrygning
Skal du nå at lave en god julesnaps til julefrokossten, skal du i gang nu. Her den gode opskrift, jeg har fået overleveret, som hermed er sat i gang:
Læg appelsin og nilliker ned i snapsen, og afvent min. 40 dage.
Store ostesmagning
10. oktober 2020 \\ Hjemmefremstilling
Jeg er altså bare helt vild med ost. Og især min egen! :)
Der findes efterhånden ikke den ost, som ikke kan fremstilles, hvis først man har lært sig de gense regler for fremstilling af oste. Og i øvrigt - hvilket altid gælder - har de rigtige ingridienser. Dvs. køb god kvalitet! Det betaler sig ikke at gå på kompromis.
Vil du også lave dine egne oste, kan du læse emre om ostefremstilling ved at klikke her forneden.
27. september 2020 \\ hjemmebrygning
Man kan ikke fremstille hjemmelavede specialøl, uden også at lave en julebryg! :) Det bliver spændende om den bliver god. I denne er der både chokolade- og karamelmalt, og stjerneanis for lakridssmagens skyld. Foruden byg og humle. Glæder mig til reesultatet.
03. september 2020 \\ Spegepølser
Man skal ikke undelade at lave sine egne spegepølser. Lav dem! Gør det! Det er noget af det lækreste jeg ved, - og noget af det jeg selv laver, jeg får allermest ros for. For en hjemmelavet spegepølse smager simpelthen fantastisk!!! Og det uanset om det er fra egne lam, eller du "snyder" og køber kød og spæk hos slagteren. Så lælnge du bruger kvalitetskød og krydre rigeligt, kan du næsten kun opnå et godt resultat.
Her ligger mine 4 koldrøgede spegepølser efter færdigmodning og klar til første smagsprøve :). Inden da, har de først hængt til formodning i værkstedet, så blevet koldrygning i 2-4 døgn på vores weber grill, så eftermodnet i køleskabet. Og nu skal de på brødet - et dejligt surdejsbrød, bagt på bagesten. Umh... det er altså dejligt! :)
Læs hvordan du selv kommer i gang med fremstilling af dine egne lækre spegepølser her.
29. juni. 2020 \\ hjemmebrygning
Sommeren er dejlig og den skal gerne nydes. En god kold øl på terrassen, specialfremstillet gør ikke tingene værre - tværtimod. Det er atså fantastisk, at have taget sig tid til at brygge, og nu nye frugten af alt arbejdet. Og din egen øl, smager mindst 10 gange bedre, end den øl du kan købe i et supermarkede og måler sig fint med dem du kan købe på de små bryghuse. Så det er bare at komme i gang :).
Har du ikke brygget øl før, så find en metode, hvor alle kan være med, som ikke er ret udstyrstung her.
30. maj. 2020 \\ Kreativ have
Så blev vores nye bålplads færdig. Det har været et både sjovt og kreativt projket at lave vores nye bålplads. Og først og fremmest hyggeligt. Vi har samarbejdet om at få den op at stå, og med inspiration på nettet og med tanken om "gør-det-lettere-selv" - har vi endt op med denne løsning med bløde former og ca. 6 meter's bænk.
Løsningen har ikke sat krav til tegneprogrammer ol., - og har ikke været fysisk anstrengene eller ret svær at lave. Den har sat lidt krav til det rigtige værktøj og et par gode maskiner har været virkelig fremargaende. Se hvordan du laver denne bålplads, med tegninger og lette anvisninger
23. maj 2020 \\ Have
Så blev jeg færdig! :)
Det nye kresative imput med et rådyr af pil i haven er færdigt for nu. Vi har ikke flere pilegrene, så jeg har besluttet, at han er færdig. Pt. er grenene helt grønne, - men med tiden bliver de brune, og den vil blive mere synlig, med en bedre kontrast til alt det grønne i forårshaven. Skulle jeg komme i besiddelse af flere pil, må han bliver "efterfyldt". Men ellers er jeg meget godt tilfreds med resultatet. Nu har vi et rådyr i 1:1 nederst i haven, halt ude i et rosenbed.
Tak til min venindes familie, som har ladet mig klippe gratis pil fra deres have.
Vil du også lave dine egne skulpturer i pil? Så læs mere her, hvordan du gør. Det er kun fantasien som sætter grænse ror, hvad du kan forme af figurer til din have. Og det er lettere end du tror.
24. maj 2020 \\ Hjemmebrygning
Så er der godt gang i (snart) alle balloner. Det er en dejlig følelse at være i gang med ne ny portion, imens der stadig haves en del på lager :). Vi holder lidt tilbage med ballonerne, for netop ny blomstre syrenerne, - og en cider eller vin med cyrener, skal prøves. Og hyld er jo også på vej!
Vil du nyde et glas kold cider på terrassen til sommer, skal du i gang nu. Det tager ca. 3 uger, fra start til du står med en drikkeklar cider.
En cider skal grundet den lave alkolholprocent på ca. 7, drikkes forholdsvist hurtigt. Derfor skal den frisklaves. Vi kan ikke vente på efterårets æbler, eller lave vores cider i efteråret og så drikke det året efter, som vi kan med vores hjmembryggede vin.
Læs mere om hjemmebrygning af vin og cider (og ikke mindst saft og øl) her.
8. maj 2020 \\ Dyrehold
Mens vi mindst ventede det, fik vores Dorit ("Hestkjærhaves Dorit"), dette lille skønne sort/hvidbrogede vædderlam. Hun har ikke lignet én som var drægtig, så vi havde så at sige "opgivet" at vente på et lam fra hende. Pludselig, imens vi var ved at håndklippe et får, kommer en af vores søde genboere og siger: "Et af jeres får er ved at læmme". "Hvor?" - "Lige bag jer". Og minsandten om hun ikke havde ret! En nem og hurtig lemning, og et skønt lille lam var hurtigt på benene.
Læs mere om fårehold, læmninger og pasning.
1. maj 2020 \\ Dyrehold
Det er altid en dejlig dag, når vi åbner stalden og tager dyrene på fold. Ikke altid en nem opgave, at få fårene med lammene ned på folden. :)
Opdateret 22.10.21
Avl
For at være med til at bevare den gamle danske race Hvid Landkanin, kan du som selvforsyner med samme race, få parret din hunkanin.
Send mig en mail, så vi kan finde en dag, som passer os.
Fra fødsel til slagt
Følg kaninernes vej fra fødsel til slagt, ved at klikke her. Og bliv inspireret til selv at holde spisekaniner. På siden kan du læse alt om pasning og pleje, fodring mv. - og ikke mindst lære hvordan du håndtere dyret under aflivningen, samt efer, når dyret senre skal parteres.
Kaninunger til salg...
Selvom kaniner er én af vores vigtigste dyr i husholdningen, sælger vi enkelte dyr. Dette ikke mindst fordi racen er bevaringsværdig, og vi gerne vil bedrage til at bevare racen. Har du samme race - kunne vi også bytte en kanin, så vi får nye gener ind i avlen.
Læs mere her
Vi har været heldige ikke at få flaskelam i år, men læs her, hvad du gør, hvis du har været knap så heldig og står med ét eller flere lam som er afvist af deres mor.
1. maj 2021 \\ Dyrehold\\Får